Værdier og principper
Bioanalytikernes professionsetik består af fire principper i commonsense-etikken og fem værdier, der udspringer af professionsidentiteten.
Commonsense-etik
Et etisk dilemma
Et etisk dilemma er en situation, hvor to (eller flere) etiske grundværdier støder sammen. Det gør de heldigvis ret sjældent. I de fleste situationer kan man fx fint leve op til både at vise respekt for selvbestemmelse og gøre det, man mener, vil gavne patienten mest.
Men i visse tilfælde kommer vi ud for, at vi ikke kan leve op til det ene uden at svigte det andet. Når det kan give anledning til ægte dilemmaer, så hænger det sammen med, at der ikke kan opstilles nogen fast rangorden mellem grundværdierne.
Uanset hvad vi gør, kommer vi til at gøre noget forkert og det kan give anledning til både angst og skyldfølelse. Men det kan også være anledning til vigtige etiske refleksioner, netop fordi det er grundværdier, som er på spil.
De fire principper i commonsense-etikken indfanger det, man kan kalde den ”almindelige moral” og de grundlæggende værdier i sundhedsvæsenet. De er også rammen for bioanalytikernes professionsetik.
De fire principper er almengyldige og lige vigtige. Det betyder, at hvis der kun er et eneste hensyn at tage i en given situation, så fremgår den rigtige handling af princippet. Men principperne kan være uforenelige, og der kan være flere rigtige handlemåder. Hvad skal man så tage mest hensyn til? Hvad er ens aktuelle pligt i situationen og over for hvem?
I commonsense-etikken er der ingen regler, som kan vise den rigtige løsning. Man må tænke sig godt om og diskutere, hvad der alt i alt er mest rigtig at gøre - eller ikke gøre - i den konkrete situation.
De fire principper
Ikke-skadevolden
Du må ikke gøre skade på dine medmennesker. For bioanalytikere kunne det være: Ikke skade patienten når du tager blodprøver, ikke lave fejl når du analyserer prøven, sikre at patienten og prøven er identificeret, så der ikke sker forvekslinger.
Godgørenhed
Du hjælper andre mennesker i nød, redder liv, yder omsorg, tænker godt om andre, viser dine medmennesker respekt. For bioanalytikere kunne det betyde: At sørge for, at patienten får et rigtigt analyseresultat, et hurtigt svar, en faglig korrekt og kvalitetssikret undersøgelse, at være åben, nærværende og imødekommende over for patienten, pårørende, tværfaglige samarbejdspartnere og kolleger.
Autonomi (selvbestemmelse)
Du respekterer det enkelte menneskes valg i egne anliggender og dets grundlæggende ukrænkelighed og værdighed. Hvor det enkelte menneske ikke er i stand til at foretage valg i egne anliggender, må sundhedspersonen sikre, at andre personer er kvalificerede til at vurdere, hvad der er det bedste valg for vedkommende. For bioanalytikere kunne det være: At sikre, at patienten er informeret og har givet sit samtykke til undersøgelser, at respektere et nej hvis situationen taler for det.
Retfærdighed
Du behandler mennesker retfærdigt ud fra et princip om ligeværdighed. Alle borgere skal have lige muligheder for behandling i sundhedsvæsenet. I praksis kan det f.eks. betyde, at der ikke må ske forskelsbehandling/diskrimination af patienter ud fra køn, hudfarve, religion, seksuel orientering, socialt klassetilhørsforhold og lignende. I bioanalytikerverdenen kan det betyde at: Den mere syge skal hjælpes før den mindre syge, patienten skal holde sin plads i køen, man skal holde aftaler og servicemål.
Professionens fem værdier
Commonsense-etikken gælder for hele sundhedsvæsenet. For at kunne afveje forskellige og måske uforenelige hensyn kan det være en hjælp at inddrage de værdier, som er særlige for bioanalytikerprofessionen.
Værdier betyder, at bioanalytikerne har en fælles måde at skabe mening og forklare sammenhænge på. Værdierne får indflydelse på, hvordan den enkelte vælger at handle i en konkret situation, og de kan f.eks. afgøre, hvordan man håndterer en konflikt mellem to principper i commonsense-etikken. Værdierne kan dog også trække i forskellige retninger.
De fem værdier og citaterne, der vises nedenfor, stammer fra en undersøgelse af bioanalytikernes professionsidentitet, der blev beskrevet i rapporten "Bioanalytiker i beta" (2019). De er ikke statiske, men i bevægelse og åbne for fortolkning og debat.
Det bedste for patienten
At drage omsorg for mine patienter er f.eks. at lytte til deres ængstelse over et fremtidigt forløb, også selv om jeg ikke bliver en del af det. Ofte lægger vi øre til mange skæbner, og derfor er det vigtigt for mig at være til stede og give patienterne den omsorg, de har brug for. Vi skal være effektive javist, men ikke så effektive, at vi overser et medmenneske, der rækker ud efter os.
Bioanalytikeren er bevidst om den enkelte patients behov og tager ansvar for patientens forløb.
Bag hver prøve er der en patient, som man siger i faggruppen, og ”hvis arbejdet ikke er i orden, så får patienterne ikke den behandling, de skal have.” Kvalitetssikring og arbejdsgange ses som midler til at opfylde patientens behov frem for at være et mål i sig selv - "Ja, vi skal lave rigtige svar, men vi skal det bedste for patienten."
Nogle bioanalytikere beskriver sig selv som patientens advokat, og de insisterer på at gå i dialog om de analyser, der er bestilt. Patienten skal spares for overflødige prøver og undersøgelser, der belaster dem: ”Jeg oplever tit i mit daglige arbejde, at det er os bioanalytikere, der tænker på patientens tarv. Jeg spørger tit sygeplejersker, om de blodprøver, patienten skal have taget, ikke kan vente eller slås sammen, så patienten slipper for alle de prik, for det er ikke bare en blodprøve, men et lille indgreb.”
Det bedste for patienten handler også om at minimere skader: ”Vi har haft maskiner, der ikke virkede. Der føler man et kæmpe ansvar for dem, der har fået radioaktivitet uden at kunne få svar, og vi prøver at undersøge, om de kan blive scannet andre steder.”
Bioanalytikere med patientkontakt oplever, at det nogle gange kan være et dilemma, om patientens trivsel eller kvaliteten af undersøgelsen skal mest i fokus. For at få et godt analyseresultat kan processen være ukomfortabel for patienten, men resultatet vil i sidste ende gavne vedkommende.
Svar du kan stole på
Det er jo en grundnerve i vores profession. At vores rekvirenter kan stole på, at de svar, vi leverer, er valide hver gang. Det ligger så dybt i os, at vi skal kvalitetssikre
Bioanalytikeren er bevidst om at levere diagnostik, som man kan stole på.
Validitet gør svarene brugbare for diagnosticering, monitorering og behandling. Ifølge bioanalytikerne er det et tegn på deres respekt og ansvarlighed for patienten.
Bioanalytikernes sans for systematik er en stærk drivkraft, der hjælper med at skabe protokolsikkerhed og reproducerbarhed: ”Vi gør det ens fra gang til gang. Vi har en måde at gøre ting på, så det, der blev gjort for 14 dage siden, også bliver gjort i dag og om et halvt år.”
Når systematik og ansvarlighed kombineres, oplever bioanalytikerne, at opgaverne bliver fulgt til dørs og afsluttet: ”Der er ikke noget, der bliver tabt undervejs, ikke gjort færdig eller noget, som vi glemmer.”
Mange bioanalytikere er glade for systemer, ”kasser” og orden. Et dilemma kan være, at systematikken overtager styringen, hvis man ikke er opmærksom. ”Det kan også blive en sovepude – det er sådan her, vi plejer at gøre. Vi behøver dårligt at være opmærksom på det, det er måske også en fejlkilde.” Man kan måske overse, at situationen kalder på andre hensyn - til f.eks. patienten.
Nørderi til gavn for patienten
Det er rigtigt vigtigt, at man undrer sig, hvis noget ikke er, som det plejer, og noget sker, som man ikke har forventet.
Bioanalytikeren er bevidst om at bruge sin faglighed til gavn for patienten.
Det faglige nørderi handler især om at undre sig, være kritisk og sætte spørgsmålstegn. Det kræver, at man er opmærksom og har et skarpt blik for detaljer og uoverensstemmelser.
"Hvis der pludselig er en hæmaglobin på 3,5, som ellers skulle være på 8, så skal man spørge, er det sandsynligt? Hvor gammel er den patient? Kan prøven være taget i en droparm osv.? Man skal undre sig."
Den faglige grundighed gør, at bioanalytikerne ikke er tilfredse med et halvt svar, og de arbejder vedholdende for at finde den korrekte værdi.
Samtidig giver den dybe specialistviden mulighed for, at bioanalytikerne kan afvige fra systematikken og stadig sikre korrekte svar, hvis der opstår tidspres, eller noget uforudset sker. ”Så må ens faglighed overtrumfe den der forskrift. Vi skal ikke bare være sådan en robot. Hvis man ikke har alt i skabet, så må man improvisere.”
En vigtig del af nørderiet er at få nye input og udvikle sig. Man skal være engageret i sit fag og holde sig fagligt ajour for at kunne blive ved med at levere diagnostik af høj kvalitet. Et dilemma kan være, at faglig udvikling kræver tid og midler, som går fra dagens patienter til gavn for de fremtidige.
Vi løfter i flok
Det kan godt være, at det ikke er mig, der leverer de her prøvesvar, men hvis man går ned til en kollega, så er vi enige om, at vi gør sådan og sådan, og det ender der.
Bioanalytikeren er bevidst om værdien i at løfte i flok og hjælpe hinanden for at sikre diagnostisk kvalitet.
Kvalitet er et kollektivt ansvar, og bioanalytikerne er afhængige af hinandens indsats og et fælles flow for at kunne levere korrekte resultater.
Det indebærer også, at bioanalytikeren tager ansvar for den fælles opgaveløsning, når der opstår problemer. Man skal f.eks. bede om hjælp, hvis man ikke er i stand til at løse en opgave, og man skal fortælle, hvis der er sket en fejl, så den kan blive rettet. Hensynet til patienten kræver desuden, at man retter op på situationen, hvis man opdager, at andre udfører en opgave med risiko for forkerte resultater.
Det skal være tryghed i fællesskabet og et godt arbejdsmiljø for at være åben om fejl og usikkerhed, spørge om hjælp, give og modtage feedback. "Vi arbejder for, at vores arbejdsplads skal være et godt sted at komme og være. Mange tænker på, hvordan vi har det med hinanden, og hvordan det er at komme ind som patient eller forsker i den her gruppe. Det ligger os meget på sinde."
Et dilemma kan være, at det stærke kollegiale fællesskab gør det svært at bryde de fælles normer eller falde udenfor gruppen. Loyaliteten over for kollegerne kan også komme i konflikt med ønsket at gøre det bedste for patienten.
Parate til tværfagligt samarbejde
Vi har et fantastisk team, hvor vi snakker på kryds og tværs. Det gør det mere spændende, og det går nemmere og hurtigere og bedre.
Bioanalytikeren er bevidst om at bringe sig selv og fagligheden i spil i tværfagligt samarbejde til gavn for den fælles opgaveløsning.
Et stærkt tværfagligt samarbejde gavner den fælles opgaveløsning, og bioanalytikerne kan bringe sig selv i spil på flere måder.
Det kan være de små ting, der får arbejdet til at glide nemmere: ”Når du henter et glas vand, en pude og stopper en alarm, så opbygger du en goodwill derude, og så hjælper de også os.”
Det handler om at brede spektret ud, så man får øje på områder, hvor man kan bidrage i et team. Både med opgaveløsning og med viden. "Vi skal ikke være bange for at gå i dialog med andre faggrupper og opsøge ny viden. Jeg har nogle gange spurgt klinikerne, hvad var der galt med den patient? Og hvad skete der videre med ham? Vi kan lære af lægerne og de af os.”
Hvis det tværfaglige samarbejde skal lykkes, skal der være forståelse for, at faggrupperne har forskellige kompetencer, fagsprog, formål og vilkår for deres arbejde. Det kræver opmærksomhed på, hvordan man kommunikerer, og på at opbygge og pleje relationer.
- ”Her dur det ikke at komme med 120 kilometer i timen og trække noget ned over hovedet på folk. Du skal stikke en finger i jorden, være god til at kommunikere og til at opbygge netværk på de enkelte døgnpladser. Personalet skulle jo gerne se frem til, at vi kommer.”
- ”Vi skal forklare, hvad det betyder, når læger eller sygeplejersker sætter krydset forkert eller vælger den forkerte rubrik i den elektroniske rekvisition. Vi har lige så meget ansvar for, at de får en forståelse for vores prøver og analysesvar, som de har for at udfylde rekvisitionen korrekt. Og vi skal ikke træde nogen over tæerne. Det er jo til patientens bedste.”
Et dilemma kan være, at konflikter om opgaver, der ligger i faggrænser eller faglige gråzoner, kommer til at overskygge patientens behov og ønsker.
Bioanalytiker i beta
Læs mere om undersøgelsen af bioanalytikernes professionsidentitet i rapporten.
Hvem er bioanalytikerne? Hvor er de på vej hen? Og hvad vil de i 2025? Det har dbio undersøgt ved at spørge bioanalytikerne selv, og svarene kan du læse her.