FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Efter og videreuddannelse - mere under Uddannelse og karriere 

Giver bioanalytikeruddannelsen mig adgang til min drømmeuddannelse? (fagbladet nr. 1 2022)

Alle kandidatuddannelser har en oversigt på deres hjemmeside over, hvilke bachelor- og professionsbacheloruddannelser der giver direkte adgang til at søge ind på kandidatuddannelsen. Oversigten er udarbejdet på baggrund af de adgangsgivende uddannelsers studieordninger og dermed ECTS-fordelingen på de fag, som indgår i uddannelserne.

Selvom bioanalytikeruddannelsen giver dig direkte adgang, er det dog ikke lig med sikkerhed for, at du bliver optaget. 

Hvem der optages på kandidatuddannelserne, afgøres af universiteternes optagelsesprocedure på baggrund af kriterier,  som vi i dbio ikke har indsigt i.

Kan jeg komme ind på min drømmeuddannelse, hvis der ikke er direkte adgang for bioanalytikere? 

Muligvis, det afhænger af dine personlige kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund. Hvis bioanalytikeruddannelsen ikke er med på oversigten, skal du gribe telefonen og ringe til en studievejleder på den uddannelse, som du er interesseret i. I dbio anbefaler vi, at du ringer i stedet for at skrive en mail, da du langt bedre kan få nuancer frem i en samtale.

Risikoen ved at ringe er selvfølgelig, at studievejlederen ikke har tid til at gå i dybden med dine spørgsmål eller ikke kan svare på alle dine spørgsmål. Aftal derfor gerne et møde, enten via telefonen eller personligt.

Forbered dig godt til samtalen med studievejlederen

Studievejlederen har brug for at kende din baggrund, både uddannelse/ uddannelser og erhvervserfaring. Så det er en god ide at få opdateret dit CV. 

Ved samtalen skal du spørge ind til, hvad du kan gøre for at opfylde de adgangskrav, der er til den ønskede uddannelse. Hvilke fag kræver supplering?

Og hvordan får du adgang til de rigtige suppleringsfag? Spørg også gerne studievejlederen, om det kan gavne dig at få foretaget en individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering). Du kan læse mere om realkompetencevurdering på dbio’s hjemmeside og på de enkelte uddannelsesinstitutioners hjemmesider. Indholdet af og muligheden for realkompetence-vurdering varierer mellem uddannelsesinstitutionerne og er også afhængig af studieretning. Brug altid studievejledningen på den relevante uddannelses-institution til at få hjælp til, hvad der er det bedste at gøre for at komme i betragtning til uddannelsen.

Supplering skal tages på det rigtige tidspunkt 

En bioanalytikeruddannelse med de rigtige suppleringskurser kan i nogle tilfælde give adgang til at søge ind på kandidatuddannelser, som ikke har direkte adgang for bioanalytikere.

Nogle ikkeadgangsgivende kandidatuddannelser kræver, at suppleringskurser er afsluttet og bestået, inden du afslutter din professionsbacheloruddannelse, for at blive godkendt til ansøgning til en kandidatuddannelse. Til andre kandidatuddannelser er det muligt at tage supplerende ECTS ved at læse bestemte fag på bachelorniveau efter endt professionsbacheloruddannelse.

Du skal dog være opmærksom på, at selv med de rigtige suppleringskurser er der ikke altid sikkerhed for, at du bliver optaget på den specifikke kandidat-uddannelse. Her er det igen de enkelte universiteters optagelsesprocedure, der afgør, hvem der bliver optaget.

Brug altid studievejledningen på den relevante uddannelsesinstitution til at få hjælp til, hvad der er det bedste at gøre for at komme i betragtning til uddannelsen.

Brug dbio’s hjemmeside

På dbio’s hjemmeside er der en del oplysninger om forskellige kandidat-uddannelser og også lidt indsigt i, hvilke adgangskrav der er til de enkelte uddannelser. Da adgangskrav og uddannelsesudbud jævnligt skifter, kan det være svært at holde alle informationer helt opdateret. 

Det er altid muligt at tage en karrieresamtale og få råd og vejledning hos konsulent Marianne Nielsen, man@dbio.dk.

God fornøjelse med dine karriereplaner.

Pension - mere under Job og løn

Jeg arbejder på et sygehus og er gået ned i tid med 2 dage om ugen, hvor jeg modtager pension fra PKA

Jeg har nu opdaget, at jeg ikke har fået indbetalt til min pensionsordning for de timer, jeg arbejder. Min arbejdsgiver siger, at det har jeg ikke ret til - passer det? 

Hvis du alene får pension fra PKA for de dage/timer, hvor du ikke arbejder, så har du krav på at få indbetalt pensionsbidrag til din PKA pension for de dage, du arbejder – det kaldes ”delpension”.

Hvad er ”delpension”?

Delpension - efter overenskomsten mellem dbio og Danske Regioner - er en ordning, hvor din pension i PKA giver dig mulighed for at trappe langsomt ned og tage hul på livet som pensionist uden at forlade dit arbejde fra den ene dag til den anden.

Normalt vil du være undtaget fra overenskomstens pensionsbestemmelser, hvis du modtager pension fra en pensionsordning som det offentlige har ydet bidrag til. (f.eks. PKA).

Men når du er på delpension, så anses du ikke som pensioneret, og du er derfor fortsat omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser. Det betyder, at din arbejdsgiver fortsat skal indbetale pensionsbidrag for de timer, hvor du arbejder.

Du kan læse mere om ordningen på www.pka.dk/delpension

Det er PKA, der rådgiver om de nærmere vilkår i forhold til din pensionsordning. dbio rådgiver i forhold til de overenskomstmæssige forhold.

Du kan kræve efterbetaling

Har du ikke fået indbetalt på din pensionsordning, som du skulle, har du krav på at få det beløb du mangler efterbetalt. Som udgangspunkt kan du kræve beløbet 5 år tilbage, men i særlige tilfælde kan man gå 10 år tilbage.

Det er vigtigt, at du tager fat i din arbejdsgiver så hurtigt som muligt og beder om at få beløbet efterreguleret. Det bør du gøre på skrift, så du har dokumentation for, hvornår du har bedt om det.

Du kan også få hjælp hos din tillidsrepræsentant på afdelingen.

Er du ansat andre steder end på et sygehus?

Er du ansat et andet sted end et sygehus, kan der være andre regler. Du kan se i din overenskomst eller din ansættelseskontrakt, hvad der gælder.

Planlæg din pension i god tid

Overvejer du at gå på pension, og tænker du, at delpension kan være en løsning for dig, bør du i god tid drøfte muligheden med din arbejdsgiver og din pensionskasse, så det helt rigtige forløb kan tilrettelægges. 
 

Manglende pensionsindbetalinger - delpension (fagbladet nr. 6 2021)

Jeg arbejder på et sygehus og er gået ned i tid med 2 dage om ugen, hvor jeg modtager pension fra PKA. Jeg har nu opdaget, at jeg ikke har fået indbetalt til min pensionsordning for de timer, jeg arbejder. Min arbejdsgiver siger, at det har jeg ikke ret til - passer det?

​Hvis du alene får pension fra PKA for de dage/timer, hvor du ikke arbejder, så har du krav på at få indbetalt pensionsbidrag til din PKA pension for de dage, du arbejder – det kaldes ”delpension”.

Hvad er ”delpension”

Delpension - efter overenskomsten mellem dbio og Danske Regioner - er en ordning, hvor din pension i PKA giver dig mulighed for at trappe langsomt ned og tage hul på livet som pensionist uden at forlade dit arbejde fra den ene dag til den anden.

Normalt vil du være undtaget fra overenskomstens pensionsbestemmelser, hvis du modtager pension fra en pensionsordning som det offentlige har ydet bidrag til. (f.eks. PKA).

Men når du er på delpension, så anses du ikke som pensioneret, og du er derfor fortsat omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser. Det betyder, at din arbejdsgiver fortsat skal indbetale pensionsbidrag for de timer, hvor du arbejder.

Du kan læse mere om ordningen på www.pka.dk/delpension.

Det er PKA, der rådgiver om de nærmere vilkår i forhold til din pensionsordning. dbio rådgiver i forhold til de overenskomstmæssige forhold.

Du kan kræve efterbetaling.

Har du ikke fået indbetalt på din pensionsordning, som du skulle, har du krav på at få det beløb du mangler efterbetalt. Som udgangspunkt kan du kræve beløbet 5 år tilbage, men i særlige tilfælde kan man gå 10 år tilbage.

Det er vigtigt, at du tager fat i din arbejdsgiver så hurtigt som muligt og beder om at få beløbet efterreguleret. Det bør du gøre på skrift, så du har dokumentation for, hvornår du har bedt om det.

Du kan også få hjælp hos din tillidsrepræsentant på afdelingen.

Er du ansat andre steder end på et sygehus?

Er du ansat et andet sted end et sygehus, kan der være andre regler. Du kan se i din overenskomst eller din ansættelseskontrakt, hvad der gælder.

Planlæg din pension i god tid

Overvejer du at gå på pension, og tænker du, at delpension kan være en løsning for dig, bør du i god tid drøfte muligheden med din arbejdsgiver og din pensionskasse, så det helt rigtige forløb kan tilrettelægges.

Tjenstlig samtale og ansættelse - mere under Job og løn

Jeg er ansat på et sygehus og er blevet indkaldt til en tjenstlig samtale (fagbladet nr. 9 2020)

Min leder siger, at der er en kollega, der har klaget over samarbejdet med mig, men hun vil ikke sige, hvem det er, da hun har lovet min kollega ikke at sige det. Min leder vil nu give mig en advarsel. Har jeg ikke ret til at vide, hvem der har klaget?

​Jo, du har som udgangspunkt ret til at få udleveret oplysningerne om den, der har klaget over dig.

Din arbejdsgiver skal notere oplysningerne på sagen

Det følger af offentlighedsloven, at en offentlig myndighed, herunder en offentlig arbejdsgiver, har notatpligt i afgørelsesager. En afgørelsessag er hvor du f.eks. får en advarsel eller en opsigelse. Det betyder, at når din arbejdsgiver modtager oplysninger – om det er mundtligt eller på anden vis - skal de noteres på sagen.

Er der ikke tale om en decideret afgørelsessag, kan en myndighed også på ulovbestemt grundlag være forpligtet til at notere de oplysninger den modtager.

Formålet med notatpligten er, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der er sket i en sag og den giver også mulighed for, at der kan føres en effektiv kontrol med, at myndigheden har handlet korrekt.

Notatpligten er desuden med til at sikre adgangen til aktindsigt i det fulde grundlag for afgørelsen af en sag, og den sikrer, at du kan blive partshørt – det vil sige hørt over sagens oplysninger - på et fuldt oplyst grundlag.

Ombudsmanden har flere gange slået fast, at navnet på en klager er omfattet af notatpligten.

Du har krav på at få oplysningerne udleveret – dvs. få aktindsigt

Efter både forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven, har du som udgangspunkt ret til at få indsigt i de oplysninger, en myndighed har registreret om dig, uanset om de indgår i en egentlig afgørelsessag eller ej.

Ombudsmanden har dog fastslået, at en myndighed efter omstændighederne kan undtage navne på anmeldere og andre der har givet oplysninger til sagen fra aktindsigt. Det kræver dog særdeles tungtvejende grunde – fx trusler om vold el. Men det er ikke nok, at en myndighed blot har lovet at holde klagers navn anonymt.

Kontakt altid din TR med det samme, hvis du bliver indkaldt til tjenstlig samtale. Du har krav på at tage en bisidder med til samtalen.​ 

Jeg har fået en advarsel, hvad gør jeg? 

Jeg har fået en advarsel, men jeg kan ikke forstå, hvad jeg har gjort forkert, og hvor jeg skal rette op. Jeg vil derfor gerne vide, om der er særlige krav til, hvad der skal stå i en advarsel?

Hvorfor får du en advarsel?

Du får en advarsel, fordi din arbejdsgiver ønsker, at du skal ændre adfærd på et eller flere områder. Det kan fx være, at du skal ændre din adfærd over for dine kollegaer på bestemte punkter. Det kan være, at du skal være mere påpasselig med at møde til tiden, eller du kan få en advarsel, fordi du laver fejl i dit arbejde

Hvad skal der stå i en advarsel?

Kravene til en advarsel er udviklet af domstolene. Det vil sige, at du ikke kan læse i en lov, hvad der skal stå i en advarsel, førend den er ”korrekt”. Af retspraksis følger det dog, at en advarsel skal være klar og utvetydig. Advarslen må altså være så præcis, at du utvivlsomt ved, hvilke forhold din arbejdsgiver er utilfreds med.

Det skal herudover klart og tydeligt fremgå, hvad konsekvensen vil være, hvis du ikke ændrer på de forhold, der fremgår af advarslen. En konsekvens af, at du ikke retter dig, kan fx være, at du bliver sagt op, eller at du bliver bortvist fra din arbejdsplads.

At blive bortvist betyder, at dit ansættelsesforhold ophører med øjeblikkelig virkning. Du bør desuden have en passende frist til at rette op på den kritiserede adfærd. Fristens længde afhænger dog af, hvilken forseelse du har fået en advarsel for, og om det er et forhold, du umiddelbart kan rette op på.

Hvis du fx får en advarsel for at komme for sent, er det muligt for dig at rette op på forholdet med det samme. Hvis du derimod får en advarsel, fordi du laver fejl i dit arbejde, vil du, alt efter situationen, have en passende periode til at rette op på forholdet, ligesom din arbejdsgiver kan være forpligtet til at give dig fornøden oplæring.

Det er arbejdsgiver, der skal bevise, at du har fået en advarsel, og for hvilke forhold advarslen er givet. En advarsel bør derfor altid være skriftlig.

Forældelse

Der gælder ingen generelle regler om, hvor længe en advarsel er gyldig, og hvornår den i givet fald mister sin virkning. Gyldigheden vil i sidste ende afhænge af alvoren af det forhold, som du har fået en advarsel for. Normalt antager man, at advarsler forældes efter 1/2 til 2 år. Det vil dog altid komme an på en meget konkret vurdering.

Partshøring

Hvis du er offentligt ansat, skal din arbejdsgiver partshøre dig i henhold til de forvaltningsretlige regler, inden du kan få en advarsel. At blive partshørt betyder, at du har krav på en skriftlig redegørelse for din arbejdsgivers opfattelse af sagen.

Du får derfor først en ”påtænkt advarsel”. Du skal have en passende frist til at komme med dine bemærkninger til den påtænkte advarsel, inden din arbejdsgiver beslutter, om du skal have en endelig advarsel.

Samme regler gælder ikke på private arbejdspladser, men hvis du er uenig med din arbejdsgiver i de forhold, der ligger til grund for advarslen, er det altid en god ide, at du kommer med dine skriftlige bemærkninger til den. Hvis du er uenig og ikke protesterer, er det meget vanskeligt at anfægte advarslen senere.

Tag fat i din lokale dbio-repræsentant

Hvis du oplever, at du har fået en advarsel, som du ikke mener er berettiget, bør du straks tage fat i din lokale dbio-tillidsrepræsentant eller fællestillidsrepræsentant, så I sammen kan gå til ledelsen. Du kan finde din lokale repræsentant på www.dbio.dk under den region, du er ansat i 

Seniorbonus - mere under Job og løn

Hvad sker der med min seniorbonus, hvis jeg fratræder, inden den bliver udbetalt i januar måned?  (fagbladet 2016)

Jeg arbejder på et sygehus. 

Hvis du fratræder, inden din seniorbonus kommer til udbetaling i januar, har du ret til at få den bonus udbetalt, som du har optjent frem til den dag, du fratræder.

Optjening og udbetaling af seniorbonus

Du fratræder midt i ”optjeningsåret”

Du tiltræder midt i et ”optjeningsår”

Konvertering af seniorbonus – inden 1. oktober

• seniordage

• ekstraordinær pensionsindbetaling

• særlig kompetenceudvikling

• eller en kombination af ovenstående.

Særligt om seniordage

 

Jobsøgning - mere under Job og løn

Skal jeg fortælle at jeg er sygemeldt med stress?

Jeg er sygemeldt med arbejdsbetinget stress. Jeg mener alene, at det er relateret til min nuværende ansættelse og jeg er derfor gået i gang med at søge nyt arbejde – men skal jeg fortælle en ny arbejdsgiver, at jeg er sygemeldt med stress?

Måske.

Sygdommen skal have væsentlig betydning

En konkret vurdering

Alder - mere under Job og løn

I min kontrakt står der, at mit ansættelsesforhold ophører ophører automatisk, når jeg fylder 65 år (fagbladet 2016)

Arbejdsskade - mere under Arbejdsskader og arbejdsmiljø

Får dbio automatisk besked fra Arbejdsskadestyrelsen når der anmeldes en arbejdsskade?

Jeg har for nogle måneder siden anmeldt en skade til Arbejdsskadestyrelsen. Jeg talte med min arbejdsmiljø-repræsentant den anden dag, og hun sagde, at jeg også skulle huske at kontakte dbio og fortælle, at jeg havde anmeldt en arbejdsskade. Er det korrekt? Jeg troede, I fik besked automatisk, når sagen blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

​Det er helt korrekt.

Danske Bioanalytikere får ikke automatisk besked, når du anmelder en arbejdsskadesag til Arbejdsskadestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter os, hvis du ønsker vores råd og vejledning.

Sagen hos Arbejdsskadestyrelsen

En arbejdsskadesag er personlig og privat, og derfor er der som udgangspunkt ikke andre end dig selv, der ved, at sagen kører. Der er tale om det, loven betegner som personfølsomme oplysninger, som
derfor er beskyttede og fortrolige. Det er derfor meget vigtigt at kontakte dbio, hvis man ønsker vores råd og vejledning i forbindelse med arbejdsskadesagen.

Vi ved kun, at sagen findes, hvis du fortæller os om den. Hvis du ønsker dbio’s hjælp i sagen, skal du udfylde en fuldmagt, som vi så
sender videre til Arbejdsskadestyrelsen, hvorefter vi bliver registreret som part i sagen. Det betyder, at hver gang du modtager et brev fra Arbejdsskadestyrelsen, modtager vi en kopi af brevet. Vores arbejdsskadekonsulent er løbende opmærksom på sagens akter og
holder styr på, om der mangler oplysninger i sagen eller lignende.

På et tidspunkt vil du modtage en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, og her vil vores konsulent kontakte dig med en vurdering af afgørelsen og tage en snak med dig om, hvorvidt der eventuelt skal klages over afgørelsen.

Statistik og fremtidigt arbejde

Endvidere forsøger vi i Danske Bioanalytikere at danne os et overblik over, hvilke arbejdsskader bioanalytikere rammes af. Dette gør vi både for at vurdere, hvordan vi eventuelt kan sætte ind i forhold til at forebygge disse skader, og for at få ændret Arbejdsskadestyrelsens praksis, så fx skader i bevægeapparatet med tiden forhåbentlig vil kunne anerkendes. Vi er i løbende dialog med arbejdsskade-styrelsen angående vores medlemmers skadestyper, og derfor har det stor betydning for os at vide, hvilke skader bioanalytikere rammes af, og hvor mange der er ramt. Det giver os en bedre ballast i dialogen, når vi kan fremvise konkrete tal.

Jeg har fået ondt i min skulder efter flere års arbejde, hvad gør jeg?

Jeg har fået ondt i min skulder efter flere års arbejde som bioanalytiker. Jeg har fået at vide af min tillidsrepræsentant, at skaden skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, men hvordan gør jeg det?

Lægen har anmeldelsespligt

Hvis du har fået smerter i skulderen og mener, at dine arbejdsopgaver måske kan være skyld i smerterne, skal du kontakte din praktiserende læge. Din læge har pligt til at anmelde skaden til Arbejdsskadestyrelsen.

I § 3 i bekendtgørelse om lægers og tandlægers pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen står:

”Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller får mistanke om, at en person har på- draget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal anmelde dette til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.”

Læger og tandlæger skal anmelde arbejdsskaden gennem det elektroniske anmeldelsessystem EASY.

Forskellige former for arbejdsskader

En arbejdsskade er enten en erhvervssygdom eller en ulykke.

• Erhvervssygdommen anmeldes af egen læge eller tandlæge
• Ulykker anmeldes af arbejdsgiver.

Hvis dine smerter er opstået efter længere tids belastning, betegnes skaden som en erhvervssygdom. Det kunne fx være, at man udvikler håndeksem efter længere tids brug af handsker. Sygdommen skal altså være opstået på grund af en arbejdsbetinget belastning.

En skade betegnes som en ulykke, hvis denne er sket pludseligt eller inden for 5 dage. Der kunne fx være tale om, at en patient er udadreagerende under en blodprøvetagning og vrider din finger eller arm om.

Hvis lægen ikke vil anmelde

Både ulykker og erhvervssygdomme kan anmeldes af dbio, hvis dette bliver nødvendigt, men udgangspunktet er, at lægen skal anmelde skaden.

dbio hjælper gerne

Det er ligeledes en god ide at kontakte dbio, hvis du får en arbejdsskade. Vi har stort fokus på arbejdsskadeområdet, og vi vil meget gerne være behjælpelige i sagen, både via telefonisk råd og vejledning og via fuldmagt i sagen hos Arbejdsskadestyrelsen. Denne service er en del af dbio´s medlemsservice, som betales via dit månedlige kontingent.

Ferie - mere under Job og løn

Har ikke fået ferietillæg udbetalt med aprillønnen (fagbladet nr. 5 2021)

Jeg plejer at få udbetalt et ferietillæg med aprillønnen, men har ikke fået noget i år – hvad skyldes det?

At dit ferietillæg mangler, skyldes formentligt den nye ferielov, der trådte i kraft den 1.9.19.

Den nye ferielov betyder, at du fremover optjener og afvikler ferie på samme tid – det vil sige ”samtidighedsferie”. Men herudover ændrer loven på det tidspunkt, hvor ferietillægget udbetales, ligesom den har gjort, at en del af ferietillægget er blevet ”indefrosset”.

Hvad er ferietillæg?

Ferietillægget er det tillæg, du efter ferieloven har ret til at få udbetalt som supplement til din løn, når du holder ferie. I nogle overenskomster hedder det særlig feriegodtgørelse, for at vise, at det er et tillæg, der ligger ud over det, du har ret til efter ferieloven.

Hvor meget får du?

Der er derfor forskel på størrelsen af ferietillægget/den særlige feriegodtgørelse alt efter, hvor du arbejder.

Efter ferieloven udgør ferietillægget 1 % af din ferieberettigede løn. Det vil sige din løn inkl. alle skattepligtige lønandele, men fratrukket den løn du har fået udbetalt, når du konkret har holdt ferie.

På de arbejdspladser, hvor dbio har overenskomst, vil der typisk være aftalt et højere ferietillæg/særlig feriegodtgørelse.

På statens område og i lægepraksis får du 1,5 %, mens du som ansat på det regionale område får 1,95% eller 2,85 %, alt efter din anciennitet.

Hvordan udbetales det?

Tidligere fik du enten udbetalt dit ferietillæg/den særlige feriegodtgørelse med aprillønnen eller forholdsmæssigt, når du holdt ferien. 

Arbejdsgiver kan derfor vælge at udbetale ferietillægget over 2 omgange, så:

den første del – optjent i perioden 1. september til 31. maj - udbetales med maj lønnen og den sidste del – optjent i perioden 1. juni til 31. august - udbetales med august lønnen.

Det er dbios opfattelse, at den forhøjede del af ferietillægget/den særlige feriegodtgørelse optjent i overgangsperioden mellem 1.9.19 og 30.8.20 skal udbetales til dig. Men flere arbejdsgivere – f.eks. de praktiserende læger - er ikke enige heri. Du kan derfor opleve, at du heller ikke har fået udbetalt den forhøjede del af ferietillægget optjent mellem 1.9.19 og 30.8.20. Der er anlagt en retssag til afklaring af spørgsmålet.

Særligt om udbetaling af et forhøjet ferietillæg/særlig feriegodtgørelse

Er der i din kontrakt eller overenskomst aftalt et forhøjet ferietillæg/ en særlig feriegodtgørelse, der ligger ud over lovens 1 %, afhænger det af den konkrete aftale, hvornår det tillæg, der ligger udover ferielovens 1 % udbetales.

På det regionale område er der aftalt en forhøjelse på 0,95% hhv. 1,85 %. Efter den regionale ferieaftale, skal forhøjelsen udbetales senest 1. maj og beregnes på baggrund af lønnen i det forudgående kalenderår.

På det statslige område er der aftalt en forhøjelse på 0,5 %, der udbetales på samme tid som ferietillægget efter ferieloven. Det vil sige enten forholdsmæssigt, når ferien holdes eller med hhv. majlønnen og augustlønnen.

Er du ansat i lægepraksis, er der aftalt en forhøjelse på 0,95 %, der udbetales samtidig med ferietillægget efter ferieloven. Det vil sige enten forholdsmæssigt, når ferien holdes eller med hhv. majlønnen og augustlønnen.

Uenighed om udbetaling af det forhøjede ferietillæg/særlig feriegodtgørelse optjent i overgangsperioden.

Efter ferieloven skal ferietillægget på 1 % optjent mellem 1.9.19 og 30.8.20 indefryses. Det vil sige, at det først kommer til udbetaling, når du forlader arbejdsmarkedet, medmindre du kan få det udbetalt efter reglerne om førtidig udbetaling.

Autorisation og uddannelse - mere under Fag og viden og Uddannelse og Karriere

Hvordan bliver man autoriseret som bioanalytiker? (fagbladet 2011)

Og hvorfor skal man have en autorisation for at arbejde som bioanalytiker?

”Bioanalytiker” er en beskyttet titel, og det betyder, at professionen er anerkendt og beskyttet ved lov.

Autorisationen er et officielt kvalitetsstempel, og man skal derfor have en godkendt uddannelse for at få det. Det kan man læse mere om i autorisationsloven (lovbekendtgørelse nr. 877/2011).

Formålet med loven er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Som autoriseret sundhedsperson forpligter man sig til at udføre sit arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed, og Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med, at man lever op til ansvaret. Bioanalytikere fik tilkendt autorisation ved lov den 8. maj 2002.

Man skal selv søge om at blive autoriseret

Efter endt uddannelse ansøger man Sundhedsstyrelsen om autorisation. Ansøgning sker elektronisk på et ansøgningsskema, som findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
 
Der er et gebyr på 313 kr. for at blive autoriseret, og man må regne med en sagsbehandlingstid på ca. en måned.
 
Sundhedsstyrelsen udsteder ikke længere papirbeviser, som bekræfter ens autorisation. Du vil i stedet få en mail, hvor det fremgår, at du har fået tildelt et autorisations-ID nr. Inden en ansættelse har arbejdsgiveren pligt til at kontrollere, at du er autoriseret bioanalytiker, via opslag i autorisationsregistret.

I udlandet

Hvis du skal arbejde i udlandet, vil autorisationsmyndigheden i det pågældende land ofte bede om en bekræftelse på, at du har en gyldig autorisation i Danmark.
 
Sundhedsstyrelsen kan udstede et Certificate of Current Professional Status. Certifikatet sendes som udgangspunkt direkte fra Sundhedsstyrelsen til autorisationsmyndigheden i det land, hvor du ønsker at arbejde.

Det er aftalt med Sverige, Norge og Finland, at disse lande har adgang til Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, så her behøver man ikke et certifikat. Til gengæld skal man søge om autorisation i Sverige, Norge og Finland, hvis man flytter dertil og vil arbejde som bioanalytiker. 

Kan jeg få økonomisk støtte til at videreuddanne mig? (fagbladet 2014)

Jeg er bioanalytiker og har fået lyst til at læse videre til kandidat. Hvad er mine muligheder for at søge om økonomisk støtte under studiet?

Kære medlem. Tak for dit spørgsmål. Først og fremmest er der Statens Uddannelsesstøtte, SU. dbio rådgiver normalt ikke i spørgsmål om SU og lignende.

Men på Uddannelsesguiden.dk kan du læse om reglerne for SU-klippekortet og få kontakt til en vejleder. Her kan du læse, at du har ret til to års SU plus 12 ekstra klip, hvis din adgangsgivende eksamen er mindre end 2 år gammel. Er det længere tid siden, du blev færdig som bioanalytiker, bortfalder de 12 ekstra klip.

Færre muligheder for voksne

Før var Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) en mulighed for bioanalytikere under videreuddannelse på diplomniveau, men ikke til en kandidatuddannelse. Desværre mistede bioanalytikere og andre professionsuddannede denne rettighed i februar 2014, da regeringen valgte at skære ned på ordningen.

Kun hvis du kan dokumentere, at din uddannelse er forældet, er der stadig en chance for at få SVU til en diplomuddannelse. Din uddannelse er forældet, hvis:

• du ikke har brugt den de sidste fem år forud for ansøgningstidspunktet.
• du ikke bruger den og kan sandsynliggøre, at du ikke har mulighed for at bruge den igen, fordi den ikke svarer til den nuværende uddannelse.
• du kan dokumentere, at du ikke kan bruge din videregående uddannelse af helbredsmæssige grunde.
• du kan sandsynliggøre, at din videregående uddannelse fra udlandet ikke kan bruges i Danmark.

SU, selvforsørgelse eller legater

Vil du læse videre til kandidat, kan du altså søge om SU. Hvis den mulighed er udtømt, må du på den ene eller anden måde være selvforsørgende under studiet. Måske kunne du overveje at søge deltidsarbejde som bioanalytiker, mens du læser.

En anden mulighed er at vente et par år og spare sammen til din forsørgelse under studiet. Endelig kan du søge legater og fonde. Det kan dog være tidskrævende, og ofte er det ikke de store beløb, der udloddes til videreuddannelse.

Husk, at du altid vil kunne få nærmere råd og vejledning om økonomiske støtteordninger, relevante fonde mv. på de enkelte uddannelsessteder's studievejledninger.

Regler og jura - mere under Arbejdsmiljø og arbejdsskader

Samarbejde med industrien – hvad må du?

Reglerne for hvordan sundhedspersoner og medicinalindustrien må omgås hinanden er blevet strammet en tand. Det fremgår af en revideret bekendtgørelse om reklame for lægemidler fra 1. november 2014. Berører de nye regler bioanalytikere, der samarbejder med industrien?

Ja, bioanalytikere er sundhedspersoner i lovens forstand og er derfor omfattet af alle de generelle regler for regulering af reklame for lægemidler. Det betyder fx at bioanalytikere som udgangspunkt ikke må modtage gaver i reklameøjemed.

Dog er der en række meget fornuftige undtagelser fra denne hovedregel.

• Det er fortsat tilladt at modtage gaver af ubetydelig værdi, når gaven ”kan anvendes i modtagerens erhverv”. Så der er altså ingen grund til at afvise små vareprøver på nyt og billigt engangsudstyr.
• Bioanalytikere må uden videre deltage i gratis brugermøder, fagligt relevante kurser, faglige konference og efteruddannelse sponsoreret af industrien – hvis disse afholdes i Danmark.
• Bioanalytikere må fortsat modtage honorar for at undervise på kurser og brugermøder, så længe honoraret står i et rimeligt forhold til ydelsen.

Aktiviteter i udlandet skal anmeldes

Derimod skal du være ekstra opmærksom, hvis du som bioanalytiker deltager i konferencer og lignende i udlandet på industriens regning. For så har du pligt til at anmelde aktiviteten til Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen offentliggør sådanne oplysninger om sundhedspersoners tilknytning til virksomheder på deres hjemmeside i to år efter aktiviteterne er afsluttet.

Du kan læse meget mere om reglerne på nettet ved at søge på bekendtgørelse 1153 om reklame mv. for lægemidler. Er du i tvivl om tolkning af reglerne, bør du henvende dig til Sundhedsstyrelsen, der er myndighed og træffer afgørelser på området.

Privatansat

Har man ret til omsorgsdage som ansat i det private?

Efter, at jeg har været ansat på et sygehus i mange år, er jeg nu blevet ansat i en privat virksomhed. Jeg er meget glad for jobbet, men da jeg forleden ville holde en omsorgsdag, blev jeg noget overrasket, da min chef sagde, at det havde jeg ikke ret til – kan det virkelig passe?

Ja, det kan godt passe, at du ikke har ret til omsorgsdag, hvis du er blevet ansat i en privat virksomhed. Retten til omsorgsdage følger af f.eks. overenskomsten, en personalehåndbog eller en individuel aftale. Det er derfor ikke noget, alle automatisk har ret til.

Omsorgsdage når du er ansat på et sygehus

Da du var ansat på et sygehus, var du omfattet af ”Aftalen om fravær af familiemæssige årsager”, der er indgået mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner.

Ifølge denne aftale har du ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Det vil sige, at hvis du har 3 børn, der alle er under 7 år havde du ret til 3*2 omsorgsdage pr. kalenderår.

Omsorgsdagene kan som hovedregel ikke medtages eller udbetales ved jobskifte. Dog vil du bevare retten til omsorgsdage, hvis du skifter direkte til et andet ansættelsesforhold i samme eller en anden region. Men du kan ikke overføre omsorgsdagene til f.eks. en privat ansættelse, og de er derfor bortfaldet, da du skiftede.

Omsorgsdage i en privat virksomhed

Retten til omsorgsdage følger af overenskomsten, en personalehåndbog eller en individuel aftale. Du kan derfor godt have ret til omsorgsdage, selvom du er i en privat virksomhed. Om du har ret til at få overført eller udbetalt omsorgsdage vil også her afhænge af, hvad der er aftalt i ansættelsesforholdet. Det normale er dog, at omsorgsdage ikke udbetales ved ansættelsesforholdets ophør.

Tjek af ansættelseskontrakt

Når man er ansat på et overenskomstdækket område, er der mange ting, man tager for givet, som ikke nødvendigvis også gælder, hvis man bliver ansat et sted, hvor der ikke er overenskomst. Det kan være retten til omsorgsdage, retten til 6. ferieuge, eller f.eks. retten til fuld løn under barsel.

HUSK derfor, at du altid kan få tjekket din ansættelseskontrakt i dbio’s sekretariat, inden du skriver under – så undgår du overraskelser senere.

 

Barns sygdom

Kan jeg holde barns første sygedom, selvom vi har travlt? (fagbladet 2020)

Hvilke rettigheder har jeg til at holde barns første og anden sygedag, når jeg er ansat på et sygehus – vi har altid meget travlt, så det er ofte svært at undvære en person?

• Er du ansat som bioanalytiker på et sygehus, kan du ifølge overenskomsten få hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af dit syge barn på barnets første og anden sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
• barnet er under 18 år
• barnet har ophold hos dig
• fravær er nødvendigt af hensyn til barnet
• tjenestefrihed er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.

Afslag kræver tungtvejende grunde

Om du kan få tjenestefrihed er således en afvejning af barnets alder, sygdommens karakter og forholdene på tjenestestedet. Hvis hensynet til barnets forhold nødvendiggør, at en af forældrene bliver hjemme, skal der dog være helt særlige og tungtvejende grunde til, at din leder fastholder, at ”arbejdspladsens tarv” kommer før dit barns tarv, så du ikke kan holde barnets første og anden sygedag.

”Flytning af tjeneste”?

Din leder kan heller ikke gøre dit ønske om tjenestefrihed på barnets første og anden sygedag betinget af, at du kommer ind til en aften- eller nattevagt som erstatning for den tjeneste, du måtte blive væk fra.

Begrænsning i adgangen til fravær?

Din arbejdsgiver kan ikke sætte et loft over, hvor mange barns første og anden sygedage du kan have. Men din arbejdsgiver kan inddrage adgangen til fravær, hvis du misbruger ordningen. Det er arbejdsgiver, der skal dokumentere, at der er sket et misbrug. Fravær i anledning af barns første og anden sygedag registreres, men medregnes ikke i antallet af dine egne sygedage.

Privatansatte

For privatansatte findes der ingen generelle regler om frihed med løn ved barns sygdom. Det betyder, at du som privatansat kun har ret til fravær med løn ved dit barns sygdom, hvis det fremgår af din ansættelseskontrakt, af virksomhedens personalepolitik, en husaftale eller kollektiv overenskomst.

Ret til fravær efter ”familiefraværsloven”

Selvom der ikke er aftalt en ret til fravær med løn i en overenskomst eller individuel aftale, gælder det dog for alle ansatte, at der er ret til fravær fra arbejdet, når der er tale om “tvingende familiemæssige årsager i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør din umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig”. Det følger af ”familiefraværsloven”.

Tvingende familiemæssige årsager kan fx være, at dit barn er faldet ned fra et træ i institutionen og skal køres på skadestuen. Hvor lang tid du har ret til fraværet, afhænger af situationen, men vil ofte være af kortere varighed.

Arbejdsskade

Kan jeg holde min arbejdsskadeerstatning for mig selv?

Jeg har lige fået udbetalt en men-erstatning på 100.000 kr. fra Arbejdsskadestyrelsen. Mine kreditorer står på spring for at få del i erstatningen, og jeg vil derfor høre, om jeg har nogen mulighed for at sikre erstatningen, så mine kreditorer ikke kan røre pengene. Desuden står jeg foran en skilsmisse og kunne godt tænke mig at vide, om erstatningen i så fald skal indgå i bodelingen, så min ægtefælle får del i erstatningen?

Du har mulighed for at kreditor-sikre din erstatning, så dine kreditorer/ægtefælle ikke kan gøre krav på pengene. Det skal dog ske hurtigst muligt, og inden myndigheden udbetaler erstatningen til din Nemkonto. Du kan læse i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvilken myndighed der udbetaler erstatningen.

Hvad betyder kreditorbeskyttelse:

• At dine eventuelle kreditorer ikke kan gøre udlæg i din erstatning.
• At erstatningen ikke indgår i den almindelige bodeling i tilfælde af separation eller skilsmisse.
• At socialforvaltningen kan se bort fra din erstatning og ikke modregne denne ved udbetaling af forskellige sociale ydelser, eksempelvis kontanthjælp, førtidspension eller lignende.

Hvad skal du gøre, hvis du vil kreditor-beskytte erstatningen:

• Du skal få oprettet en særskilt konto i dit pengeinstitut, så du til enhver tid kan dokumentere, at pengene stammer fra en erstatning. Hvis pengene først er indgået på din Nemkonto, gælder kreditorbeskyttelsen ikke.
• Fortælle pengeinstituttet, at pengene stammer fra en arbejdsskadeerstatning. Husk at medbringe afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, når du taler med dit pengeinstitut.
• Du skal skriftligt/pr. mail kontakte den myndighed, der skal udbetale din erstatning, når du har fået oprettet en kreditorbeskyttet konto. Her skal du oplyse dem om dit nye kontonummer.
• Det fremgår af afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen, hvem myndigheden er.

Hvad sker der, hvis du ikke foretager dig noget:

• Erstatningen udbetales automatisk til din Nemkonto, hvor den ikke er kreditorbeskyttet.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om kreditorbeskyttelse.
Vi kan dog hverken påtage os at rådgive om økonomiske eller skattemæssige spørgsmål i anledning af den udbetalte erstatning, men må i stedet for henvise dig til at søge råd hos din bankrådgiver eller en anden økonomisk rådgiver.

Bachelorprojekt

Hvad er reglerne for videnskabelige artikler?

For ti år siden lavede jeg bachelorprojekt på en mikrobiologisk afdeling. Jeg er nu blevet kontaktet af den overlæge, der finansierede projektet. Han har brugt mine resultater fra dengang i en videnskabelig artikel. Jeg står som andenforfatter og er blevet spurgt, om jeg kan godkende den endelige version af manuskriptet, inden det bliver sendt til offentliggørelse. Jeg har to spørgsmål: Er det i orden, at jeg ikke bliver spurgt, før artiklen er skrevet? Har jeg ret til et honorar for mit bidrag til artiklen?

​Spørgsmålet er, om skrevne og uskrevne regler for god videnskabelig praksis er overholdt her. Sådan set er det helt fint og i overensstemmelse med Vancouver-reglerne, at du bliver medforfatter på artiklen. Vancouver-reglerne er et sæt regler, der beskriver kriterierne for medforfatterskab. Ifølge dem skal forfattere til en videnskabelig artikel have:

1. ​Bidraget substantielt til udformning og design af studiet, indsamling af data eller analyse og tolkning af data.
2. Udformet artiklen eller revideret den endelige version afmanuskriptet. 
3. Godkendt den endelige version af manuskriptet.

Dårlig stil at starte uden dig

De uskrevne regler for god forskningsskik er til gengæld ikke fulgt, efter min mening. Det er nemlig god stil at inddrage alle parter i starten af et forskningsprojekt i overvejelserne om offentliggørelse af resultaterne. Man aftaler så i fællesskab, hvordan arbejdet skal fordeles – og meget vigtigt, hvordan forfatterrækkefølgen bør være. Du er ikke blevet inddraget fra start, og det er skidt. Det kunne fx være, at du selv ville have stået for at skrive manuskriptet og dermed sikret dig et førsteforfatterskab.

Førsteforfatterskab som karriere-booster

For bioanalytikere, der ønsker at forfølge en videnskabelig karriere, er det et stort plus at have udgivet en videnskabelig artikel og allerhelst som førsteforfatter. Chancen for at opnå et ph.d.-stipendium er nemlig langt større, når ansøgeren kan dokumentere, at hun er gjort af forskerstof.

Honorar for artikelbidrag

Almindeligvis udbetaler anerkendte naturvidenskabelige tidsskrifter ikke honorar til forfatterne. Anderledes forholder det sig med populærvidenskabelige artikler til fagblade, aviser og magasiner, der af og til udbetaler honorar.

Ansættelse

Har jeg krav på en kontrakt?

Jeg er startet i et nyt job i en privat virksomhed, der ikke har overenskomst med dbio, men jeg har endnu ikke fået en ansættelseskontrakt – nu bliver jeg i tvivl om, hvilke vilkår der gælder for min ansættelse – må de godt lade være med at give mig en ansættelseskontrakt?

Nej, din arbejdsgiver kan ikke undlade at give dig en ansættelseskontrakt.

Når du er ansat i en privat virksomhed uden overenskomst, følger reglerne af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, også kaldet ansættelsesbevisloven.

Af ansættelsesbevislovens § 2 følger det, at din arbejdsgiver skal give dig oplysning om en række nærmere opregnede vilkår samt i øvrigt alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.

Du skal have oplysningerne, senest en måned efter at du er begyndt i jobbet. Oplysningsforpligtelsen gælder dog kun, hvis du er ansat i mere end 1 måned, og hvis din gennemsnitlige arbejdstid er aftalt til at overstige 8 timer pr. uge.

Hvis din arbejdsgiver ikke giver dig oplysningerne, kan du tilkendes en godtgørelse ved domstolene.

Ansat på en overenskomstdækket virksomhed

Hvis du bliver ansat i en overenskomstdækket virksomhed, vil du naturligvis også have ret til en ansættelseskontrakt, herudover vil dine ansættelsesvilkår fremgå af overenskomsten.

Hvornår en overenskomstdækket arbejdsgiver skal udlevere ansættelseskontrakt til dig, varierer dog lidt fra overenskomst til overenskomst. Nogle overenskomster følger loven, mens andre – fx overenskomsten mellem dbio og Danske Regioner – bestemmer, at ansættelseskontrakten skal udleveres til dig senest ved tiltræden, men at den ikke må udleveres senere end 1 måned efter, at ansættelsesaftalen er indgået.

Også hos en overenskomstdækket arbejdsgiver kan du tilkendes en godtgørelse, hvis din arbejdsgiver ikke udleverer en ansættelseskontrakt til dig.

Hav altid en skriftlig kontrakt, inden du siger op!

Selvom din arbejdsgiver har et vist tidsrum til at udlevere en ansættelseskontrakt til dig, så kan en manglende ansættelseskontrakt give anledning til store problemer, særligt hvis din arbejdsgiver ikke har overenskomst.

Der kan fx blive tvivl om, hvilke vilkår I har aftalt gælder for stillingen. Ikke bare lønvilkår kan give anledning til problemer.

Der kan fx også opstå tvivl om, hvorvidt du har ret til betalt frokost, betalt overarbejde, om der er ret til 6. ferieuge, om 6.

ferieuge i givet fald kan udbetales, og om der er ret til frihed med løn ved barns sygdom samt om mange andre vilkår, som i andre tilfælde vil følge af en overenskomst. Når du er ansat i en privat virksomhed uden overenskomst med dbio, har du nemlig alene lovgivningens rammer at falde tilbage på. Du vil derfor ofte være dårligt stillet, hvis ikke du har jeres aftaler på skrift.

dbio anbefaler derfor altid, at man har en underskrevet ansættelseskontrakt, inden man siger sin gamle stilling op. Du kan altid få din kontrakt tjekket igennem i dbio’s sekretariat, inden du skriver under.

Hvis din arbejdsgiver har overenskomst, vil mange af dine vilkår dog fremgå af overenskomsten. Men også her anbefaler dbio, at du altid har en skriftlig aftale eller bekræftelse på din ansættelse og på, hvilke vilkår, særligt med hensyn til lønnen, der gælder, inden du siger dit gamle job op.

Læs mere

Du kan finde ansættelsesbevisloven på www.retsinfo.dk og de enkelte overenskomster på www.dbio.dk under ”job og løn” og ”rettigheder og regler”.

Har man ret til orlov, når man har et handicappet barn? (fagblad nr. 2014)

Jeg har i starten af december bedt om orlov til at passe min handicappede søn på 3 år, da han som følge af sit handicap skal opereres. I stedet for at få orlov er jeg dog blevet opsagt, med den begrundelse at arbejdspladsen skal spare. Det virker lidt underligt på mig, da jeg ikke tidligere har hørt noget om besparelser. Er det lovligt at opsige mig? Jeg troede, at man har ret til orlov?

Det vil formentligt være i strid med forskelsbehandlingsloven at opsige dig. 

Efter forskelsbehandlingsloven følger det, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle en medarbejder, der har et handicap. Men herudover har EUDomstolen – i den såkaldte Coleman-sag – og senere Vestre Landsret slået fast, at beskyttelsen mod forskelsbehandling også finder anvendelse i en situation, hvor en arbejdsgiver forskelsbehandler en medarbejder, og forskelsbehandlingen skyldes, at for eksempel medarbejderens barn har et handicap.

Bevisbyrden

Hvis du derfor mener, at du har været udsat for en forskelsbehandling på grund af dit handicappede barn, skal du dog til at begynde med kunne ”påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der har været udøvet forskelsbehandling”, som det hedder i loven. Det vil sige, at du skal kunne sandsynliggøre, at opsigelsen er begrundet i dit ønske om orlov. Hvis din arbejdsgiver direkte har begrundet opsigelsen med din anmodning om orlov, så er det jo nemt. Men I dit tilfælde, hvor begrundelsen for opsigelsen er en anden, vil man blandt andet lægge vægt på begrundelsen for ønsket om orlov og den tidsmæssige sammenhæng mellem dit ønske om orlov og opsigelsen.

Hvis en domstol herefter finder, at du har påvist sådanne faktiske omstændigheder, er det din arbejdsgiver, der skal bevise, at han ikke har forskelsbehandlet dig. Det kan være en svær bevisbyrde at løfte, og om det er muligt, beror i sidste ende på en konkret vurdering. Men man vil blandt andet se på, om der reelt er tale om nedskæringer, om disse i givet fald har været planlagt, forud for at du har bedt om orlov, og om der i øvrigt er en saglig grund til, at det lige er dig og ikke en anden, der skal opsiges.

Hvis en domstol herefter kommer frem til, at der er sket forskelsbehandling, så har du krav på en godtgørelse på 6-12 måneders løn, alt efter hvor lang tid du har været ansat. Kun hvis du har været ansat i ganske kort tid, vil niveauet være på 6 måneder. Niveauet er i øvrigt svarende til det, der gælder, hvis man opsiger en gravid medarbejder.

Ret til orlov?

På de arbejdspladser, hvor dbio har indgået overenskomster, er der under visse omstændigheder en ret til fravær med løn i forbindelse med børns sygdom og hospitalsindlæggelse. Herunder en ret til orlov uden løn, hvis du bliver tilkendt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen efter servicelovens § 42 til at passe dit barn med en nedsat funktionsevne. Retten til orlov kan dog begrænses til 1 år pr. barn.

 

Arbejdsskade

Er det en arbejdsskade, når jeg falder på arbejdspladsen? (fagblad nr. 1 2014)

Sidste vinter faldt jeg på parkeringspladsen uden for min arbejdsplads. Heldigvis skete der ikke noget, men er der ikke noget med, at min arbejdsgiver skal sørge for, at der er ryddet og saltet?

Jo, det er korrekt, at din arbejdsgiver skal sørge for, at der er foretaget glatførebekæmpelse på matriklen, så du kan færdes uden risiko for at falde og komme til skade.

Skulle uheldet være ude, og du falder og kommer til skade, er der to muligheder for anmeldelse. I begge tilfælde er udgangspunktet naturligvis, at uheldet sker på arbejdspladsens område – der kan være tale om parkeringsplads, stisystemer mellem bygninger, trapper mv. Og at der er krav at gøre gældende. 

Vi forestiller os, at en ansat glider og falder på sygehusets parkeringsplads og brækker anklen, da hun stiger ud af sin bil. Der er ikke ryddet for sne, og der er heller ikke saltet. En kollega ser uheldet ske og tilkalder hjælp. Det viser sig desværre, at der er tale om et kompliceret brud, og den ansatte må opereres og er herefter sygemeldt.

Sagen anmeldes både til Arbejdsskadestyrelsen som en ulykke, hvor den senere anerkendes, og der tilkendes varigt men som følge af varige gener fra bruddet.

Og den anmeldes også som en sag mod arbejdsgiver efter ansvarserstatningsloven, fordi den ansatte mener, at arbejdsgiver har forsømt at glatførebekæmpe på parkeringspladsen.

Medhold – eller det modsatte

Sådan en sag, som anmeldes efter ansvarserstatningsloven, anmeldes direkte til arbejdsgiver – altså kravet rejses mod arbejdsgiver og dennes ansvarsforsikringsselskab.

Som sagt kræver det, at der er et krav at rejse. I eksemplet herover måtte den ansatte sygemeldes, og ved uheldet får den ansatte også ødelagt sin frakke og et par bukser. Det vil sige, at den ansatte i første omgang kan rejse krav om godtgørelse for svie og smerte i forbindelse med operationen og den efterfølgende sygemelding, men også kræve erstatning for sit ødelagte tøj.

Hvis arbejdsgiver anerkender kravet, vil arbejdsgivers forsikringsselskab udbetale godtgørelse for svie og smerte, og de vil også godtgøre den ødelagte frakke og bukserne.

Hvis arbejdsgiver derimod ikke vil anerkende kravet, må den ansatte overveje, om hun vil anlægge en civil retssag mod arbejdsgiver. Der findes flere domme, der giver ansatte medhold i, at arbejdsgiver er ansvarlig for mangelfuld glatførebekæmpelse, men der findes også eksempler på det modsatte. Tit er det en både dyr og vanskelig affære at køre sådan en sag alene, og derfor ser man også ofte, at den type sager føres af de faglige organisationer på vegne af deres medlem.

Som medlem af Danske Bioanalytikere har du ret til at få hjælp i sådan en sag. Hvis uheldet er ude, nu hvor vi har vinterlige tilstande, anbefaler vi, at du henvender dig til ovenstående, der er dbio’s arbejdsskadekonsulent og kan råde og vejlede dig i sagen. 

Fravær

Fravær på grund af snevejret

Da snevejret var værst, var der en dag, hvor jeg ikke kunne komme på arbejde. Min arbejdsgiver har trukket mig i løn for den dag, jeg ikke var på arbejde. Må han godt det?

Ja, det må han gerne! Hvis du ikke kan komme på arbejde på grund af snevejret, enten fordi det er for farligt at bevæge sig ud, eller fordi du simpelthen ikke kan komme ud, så er der tale om en force majeure-situation.

Da der er tale om force majeure, vil din arbejdsgiver ikke kunne bortvise eller opsige dig, fordi du ikke kan komme på arbejde. Du har dog pligt til at informere din arbejdsgiver om fraværet hurtigst muligt. Herudover skal du holde din arbejdsgiver løbende underrettet om din situation.

Fraværet kan trækkes i din løn

Din arbejdsgiver vil kunne trække dig i løn for fraværet, hvis ikke du kan aftale, at du bruger ferie, afspadsering eller anden frihed.

Arbejdsmiljø

Vold på arbejdet. ​Skal jeg anmelde episoden til politiet?

Jeg har været udsat for en voldelig episode på min arbejdsplads, og episoden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Skal jeg anmelde episoden til politiet, for at jeg kan få erstatning efter arbejdsskadeloven?

Nej, det er ikke et krav for at få erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, at den voldelige episode er anmeldt til politiet. Arbejdsskadestyrelsen kræver dog dokumentation for, at episoden har fundet sted. Dette kan eksempelvis være ved, at din arbejdsgiver eller et vidne bekræfter episoden, eller at det er indberettet på anden måde på arbejdspladsen, f.eks. gennem en logbog eller lignende.

Hvis der er tale om en alvorlig voldsepisode, har du samtidig mulighed for at søge erstatning efter offererstatningsloven, men her kræver det, at sagen er anmeldt til politiet inden for 72 timer efter, at det er sket.

To forskellige lovgivninger

Der er således tale om to forskellige lovgivninger. Arbejdsskadesikringsloven behandler selve arbejdsskaden, og her er der ikke noget krav om, at skaden anmeldes til politiet.

Offererstatningsloven behandler erstatningsretlige spørgsmål i forbindelse med en lovovertrædelse, og her er der krav om politianmeldelse.

Politianmeldelse af en voldelig episode inden for 72 timer er kun relevant, hvis du på et tidspunkt ønsker at rejse et erstatningskrav over for den voldelige patient eller voldelige pårørende. Sådanne erstatningssager kaldes offererstatningssager og behandles i Erstatningsnævnet.

Politianmeldelse

Alt efter karakteren af den voldelige episode kan det være relevant, at episoden også anmeldes til politiet. Som tidligere nævnt er der krav om politianmeldelse, for at sagen kan behandles I Erstatningsnævnet.

Hvis du anmelder en sag om vold til politiet, betyder det, at politiet rejser en straffesag over for voldsmanden. Det er således en alvorlig sag, at anmelde en patient eller en pårørende for vold. Og anmeldelsen kan føre til en retssag, hvor voldsepisoden bliver vurderet efter straffeloven, og hvor du kan blive indkaldt som vidne.

Det er min erfaring, at der skal en del til, før en voldelig episode bør politianmeldes som en voldssag.

Hvis en patient eksempelvis skubber dig væk, og du i den forbindelse får et vrid i skulderen, vil jeg ikke vurdere, at du skal anmelde det til politiet. Hvis patienten derimod giver dig et knytnæveslag i hovedet, er der ingen tvivl om, at sagen skal anmeldes.