Præsentation af dbio-Hovedstadens regionsbestyrelse

Regionsbestyrelsen i dbio-Hovedstaden præsenterer sig selv

Præsentation af dbio-Hovedstadens regionsbestyrelse

Regionsformand: Lotte Christensen

Jeg  har været regionsformand siden maj 2017 og før det regionsnæstformand og tillidsrepræsentant i mange år. 
 
Mit hjerte banker for fællesskab og opnå resultater sammen med andre. Jeg værdsætter mangfoldighed og synes at forskellighed er en styrke. 
 
Det er vigtigt for mig at alle medlemsgrupper kan se sig selv i dbio. Vi skal også gerne blive mange flere i fællesskabet, så dbio kan få styrke til at opnå gode resultater for medlemmerne. 
 
Det er især vigtigt at dbio er nærværende på arbejdspladserne og for det enkelte medlem. Her er tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter afgørende aktører. Så at støtte og uddanne repræsentanterne ser jeg som en højt prioriteret opgave.  
 
I Danske Bioanalytikere er faget samlingspunktet og det der sætter retningen for rigtig mange ting.
 
Lige nu er det mere end nogensinde afgørende at vi får uddannet flere bioanalytikere – og dem der er uddannet, løbende bliver kompetenceudviklet. 
 
Jeg har de sidste 4 år været en del af bioanalytikernes uddannelsesudvalg på Københavns Professionshøjskole og er med i forskellige fora i dbio der beskæftiger sig med grunduddannelsen.
 
Jeg er også med i Region Hovedstadens Uddannelsesfaglige Råd, som bl.a. har bevilliget midler til et udviklingsprojekt om specialistuddannelse til bioanalytikere. 
 
Som regionsformand er jeg en del af hovedbestyrelsen og dbio´s kongres. Jeg er med i dbio´s arbejdsmarkedsudvalg og interesserer mig for overenskomstforhandlinger og sikring af gode løn- og arbejdsvilkår for dbio´s medlemmer. 
 
Derudover har jeg gennem det tværfaglige samarbejde med de øvrige organisationer fået et godt netværk som er meget givtigt i det daglige arbejde i dbio. 

Jeg har lang erfaring i dbio på alle niveauer og vil meget gerne bidrage med min viden og arbejdsindsats til gavn for dbio´s medlemmer. ​ 

Privat vægter jeg familien højt og især børnebørnene giver mig megen glæde og energi. Jeg trives i naturen med de oplevelser den kan give, hvor især sejlerlivet fylder en del lige nu. rivat vægter jeg familien højt og især børnebørnene giver mig megen glæde og energi. Jeg trives i naturen med de oplevelser den kan give, hvor især sejlerlivet fylder en del lige nu.
 

Regionsnæstformand: Gitte Rees-Andersen

Jeg synes der er meget at være stolt af, som medlem af dbio, og min interesse for fagforeningens politik, er kun steget gennem årene —særligt via mit arbejde i regionsbestyrelsen (hovedstaden) de sidste 5 år.

Jeg mener en af de vigtiste opgaver for dbio, er at styrke repræsentanterne ude på arbejdspladserne, så de kan hjælpe medlemmerne i deres hverdag mest muligt.

​Siden jeg blev medlem af regionsbestyrelsen, har jeg haft en stor interesse for at arbejde med repræsentanterne, og har været begejstret for at planlægge og afholde møder med dem. De seneste 3 år har jeg også været regionsansvarlig for arbejdsmiljørepræsentanterne, hvilket jeg har været meget glad for og har lært meget af. Derudover underviser jeg repræsentanter, både på de regionale introdage (Kom godt i gang 1), og i starten af deres uddannelse i dbio (Kom godt i gang 2).

Jeg har igennem uddannelse og kurser som arbejdsmiljørepræsentant, især dygtiggjort mig indenfor kommunikation, samarbejde, psykisk arbejdsmiljø, stress og forbyggelse af mobning. Det er mit hjerteblod, og jeg ønsker at hjælpe medlemmer til at opnå optimal trivsel i deres daglige arbejde.

Mine kollegaer beskriver mig som en positiv og empatisk kollega, der bidrager til et godt arbejdsfællesskab. Jeg er faglig kompetent og gør mig umage i mine opgaver. Jeg er lyttende og tager kollegaers udfordringer alvorligt. Jeg forsøger at løse udfordringer i hverdagen ved at styrke samarbejdet på arbejdspladsen. For når samarbejdet styrkes, står alle stærkere.

Udover den erfaring jeg har som bioanalytiker, har jeg også erfaring med rådgivning og coaching.

En stor del af arbejdet som regionsnæstformand, er at hjælpe medlemmer når de henvender sig til dbio. Her tænker jeg at det vil være en styrke, at kombinere disse bløde kompentencer med min faglighed som bioanalytiker.

Jeg glæder mig til at kunne bidrage til at finde gode løsninger på de udfordringer, som fagforeningen står overfor. Det er desuden min ambition at starte på tillidsrepræsentantuddannelsen inden årets udgang, så jeg kan tilbyde bedre sparring, og større hjælp, til regionens medlemmer og repræsentanter.

Hovedbestyrelsesmedlemmer:

Ane Marie Laursen

Jeg er fællestillidsrepræsentant på Rigshospitalet.
 
​Både i mit daglige arbejde og i bestyrelsesarbejdet har jeg fokus på at være med til at skabe ordentlige arbejdsforhold for kollegerne på arbejdspladserne. 
 
Jeg er med til at sikre at overenskomsten følges og at medlemmerne bliver hørt. 
 
Samtidigt ønsker jeg at være med til at udforme politikker efter dialog og til gavn for alle i organisationen.

 

Håkon Schulze

Jeg er fællestillidsrepræsentant på Herlev og Gentofte Hospital, og sidder i Regionsbestyrelsen og Hovedbestyrelsen

At være en del af Hovedbestyrelsen i Dbio, kræver et stort ansvar og et ønske og drive, om at bringe udviklingen i Danske Bioanalytikere i den retning som medlemmerne ønsker. Det er jo i sidste ende medlemmerne som bestemmer hvad Dbio skal arbejde med. 

Jeg arbejder for faget og fællesskabet og  for at udvikle Dbio i en positiv retning.​

 

Regionsbestyrelsen

Katrine Röd

​Jeg er afdelingsbioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Jeg bor i København med min mand og vores 3 mindre børn.

Jeg synes fagforeningsarbejde er vigtigt, for at vi som organisation kan være med til at sikre fornuftige vilkår for vores kolleger på arbejdspladserne. Jeg kan godt lide selv at have en finger på pulsen og holde mig opdateret i Dbios arbejde. 

 

Ole Hansen

Jeg er 48 år og arbejder på Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Rigshospitalet - Glostrup.

Jeg finder det vigtigt, at der er en åben arbejdspladskultur på arbejdspladserne, hvor alle kan komme til orde. Jeg ligger stor vægt på god kommunikation mellem kollegaer og et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Jeg har arbejdet meget med arbejdsmiljø og deltager aktivt i arbejdet med Arbejdsmiljøgruppen for Regionen. Jeg er delegeret i DSA, da jeg gerne vil være tæt på min a-kasse og være med til at udvikle DSA samt synliggøre de muligheder for hjælp, man kan få gennem DSA.

Jeg har også en stor interesse for vores pensionsforhold og er valgt som delegeret i PKA.​

 

Christian Carlé Christensen

Jeg er en 30 årig mand, som til dagligt arbejder på Klinisk Biokemisk afdeling på Rigshospitalet, hvor jeg også er tillidsrepræsentant.

Vi er en kæmpe afdeling, og der opstår hele tiden nye problemer der skal løses på nye og kreative måder. Det kræver at man lærer at tænke “ud af boksen”, og jeg trives meget med den måde at arbejde på.

Jeg er en glad og udadvendt fyr, som altid er klar på nye udfordringer. Jeg er glad for at arbejde med mennesker, og noget af det bedste jeg ved, er når jeg kan lære fra mig.

Jeg bor i Herlev sammen med min kommende hustru, Lærke.

Jeg arbejder for at sikre en fremtid for bioanalytikere og laboranter på det danske arbejdsmarked

En af mine højeste prioriteter er at “skabe reklame” for os, både for at sikre at der er nok bioanalytikere i fremtiden, men i særdeleshed også for at illustrere hvem vi er, hvad vi laver og hvor central og vigtig en rolle vi spiller i det danske sundhedsvæsen.​

 

Michael Ravn Hansen

Jeg er 60 år ,og har været med i regionsbestyrelsen i en del år.

Jeg er ansat på Bispebjerg hospital klinisk Biokemisk afd.

Jeg er FTR for bioanalytikerne på BFH, og har været FTR i 23 år. 

Jeg har repræsenteret dBio i Region Hovedstadens øverste MED-udvalg, hvor min store interesse er psykisk arbejdsmiljø, region hovedstadens økonomi, mangel på kvalificeret arbejdskraft. 

Det er til stor gavn for varetagelsen af MED arbejdet, at være medlem af regionsbestyrelsen i dBio hovedstaden, og omvendt. 

 

Merete Egeskov

Jeg er 49 år og ansat på Klinisk Biokemisk afdeling på Rigshospitalet. 

Jeg blev uddannet bioanalytiker i 1996 på den gamle elevuddannelse. 

Jeg har i tidligere  ansættelser været både AMIR og TR, så jeg har altid interesseret mig for det nære arbejdsmiljø på psykisk og fysisk plan.

Jeg er med i regionsbestyrelsen, fordi jeg synes, at den faglige videreudvikling af vores fag er meget vigtig -  det gælder både vores grunduddannelse og senere muligheder for efteruddannelse – og jeg synes desuden, at regionsbestyrelserne er en god mulighed for at skabe et faglig forum, hvor man kan mødes på tværs af arbejdspladser i regionen, det er også med til at skabe en større viden om, hvor bredt vores fagområde faktisk er, og der er store muligheder for at blive inspireret af andre. 

Jeg håber på, at være med til at vise, hvad vores fag kan både nu og i fremtiden.

 

Helle Irene Pedersen

Jeg er 56 år, og har været i regionsbestyrelsen tidligere.

Jeg er uddannet på Frederiksbergs Hospital på den gamle elevuddannelse, og er efterfølgende vent hjem til Bornholm. Hvor jeg i en periode arbejdede i et lægepraksis.

Siden 1990 har jeg arbejdet Centrallaboratoriet på Bornholms Hospital. De første mange år var jeg ansat som vagtbærende bioanalytiker. Jeg var TR i en hel del år, hvor jeg var også i regionsbestyrelsen.

Siden efteråret 2014 har jeg været ansat som afdelingsbioanalytiker på Bornholms Hospital, hvor jeg har ansvar for hæmatologien, koagulation og biokemien.

Jeg er med i Regionsbestyrelsen, fordi jeg synes det er vigtigt at de små hospitaler/afdelinger i yderområderne er repræsenteret (Bornholm), samt at det er vigtigt at repræsentere alle som arbejder i faget. Og det er med min baggrund som tidligere TR/ bioanalytiker og nuværende funktion.

 

Lone Bojesen

Jeg er 52 år og arbejder som kvalitetskoordinator/udviklingsbioanalytiker på Afdeling for Patologi, Herlev Hospital. 

Min uddannelse er den gamle elevuddannelse i 1989-1991 og en efterfølgende diplomuddannelse i 2001, så jeg er specialeuddannet.

Jeg var underviser i 13 år, og arbejdede med kvalitet ved siden af underviserjobbet. 

Herefter har jeg taget en Master i Organisatorisk Coaching og Læring, hvilket har givet mig en bredere forståelse for det humanistiske område, der trods alt er i bioanalytiker faget, da vi alle er mennesker.

Jeg har siddet i Regionsbestyrelsen siden Regionerne blev dannet i 2007 og sad før det i Kredsbestyrelsen for Kreds 2 (det gamle Københavns Amt), derudover har jeg siddet i HB 2012-2015, og var suppleant en periode før og efter. Jeg er også Webredaktør for dbio-Hovedstadens hjemmeside, samt administrator for dbio-Hovedstadens facebook side og facebook gruppe. 

Jeg arbejder med at udvikle vores fag og fagforening, samt være med til at sikre repræsentationen af så mange forskellige bioanalytikere som muligt.

Jenny Krøll

Jeg har siden 2008 været ansat som laborant på klinisk biokemisk afdeling på Nordsjællands Hospital Frederikssund hvor jeg ultimo 2018 blev TR. I 2019 blev jeg desuden fællestillidsrepræsentant. Jeg har en baggrund som AC’er med speciale i Molekylærbiologi og Biokemi. På NOH sidder jeg med i LMU (KBA) samt KTU og VMU.

Jeg arbejder for at sikre en fremtid for Bioanalytikere og laboranter på det danske arbejdsmarked, som i disse år er meget presset bl.a. pga. mangel på Bioanalytikere. Vi ansætter derfor flere og flere laboranter med mange forskellige baggrunde. Dette er en stor hjælp men det giver også mange nye udfordringer for bioanalytikerfaget. Vi ser desuden ind i en fremtid med generel mangel på alt sundhedsfagligt personale, grundet sammensætningen af den danske befolkning, hvilket vi også skal tage med i bioanalytikerfagets fremtid.

Mine mærkesager er arbejdsmiljø på Hospitalerne samt rekruttering og fastholdelse af dbio medlemmer. Det er vigtigt at vi får de nye Bioanalytikere og laboranter til at være en del af det sammenhold og den styrke dbio, som en overenskomstberettiget fagforening, giver.

Jeg er med i Regionsbestyrelsen, fordi jeg synes det er vigtigt at alle som arbejder i faget er repræsenteret, uanset baggrund. Og jeg håber på at være med til at vise, hvad bioanalytikerfaget kan både nu og i fremtiden.

 

Jonas Helleskov Meier Werge

Særligt benyttede sider på dbio.dk