2024 Valg

I dbio-Hovedstaden skal der i 2024 vælges Regionsformand, Regionsnæstformand, Hovedbestyrelsesmedlemmer, Regionsbestyrelsesmedlemmer og Kongresdelegerede.

Colourbox_valg

Plakat til ophængning:

Vigtige datoer:

Deadline for opstilling til Regionsformand, Regionsnæstformand, Hovedbestyrelsen og Regionsbestyrelsen er d. 8/8 2024
Eventuelle valgmøder for Regionsformand og næstformand annonceres senere
Urafstemning for valg af Regionsformand og Regionsnæstformand starter 20/8 og slutter 30/8.2021 kl. 8.
Generalforsamling 19/9 2024
Delegeretmøde 3/10 og 18/11 2024
Kongres på Comwell i Kolding 26.-27/11 2024

 

I dbio-Hovedstaden skal der vælges:

 

Regionsformand og regionsnæstformand: 

Opstilling sendes til kandidat@dbio.dk og valget styres fra dbio´s sekretariat. 

Opstillingsfrist 8/8 2024

Send et kort oplæg om dig selv med billede (maks. 2400 tegn). 

Hvis der ved fristens udløb er flere kandidater til en af posterne, skal der afholdes urafstemning blandt regionens aktive medlemmer i perioden 20.-30/8 2024 kl. 8. 

Der vil blive holdt et eller flere valgmøder inden; læs mere om tid og sted på hjemmesiden.

 

3 hovedbestyrelsesmedlemmer og 8 øvrige regionsbestyrelsesmedlemmer: 

Anmeld dit kandidatur til regionskontoret senest 8/8 2024 via mail til dbio-hovedstaden@dbio.dk og begrund hvorfor du ønsker at opstille, om du opstiller til hovedbestyrelsen og/eller regionsbestyrelsen, samt medsend et billede. 

Hvis der er flere kandidater, end der skal bruges, foretages der skriftligt valg på generalforsamlingen d. 19/9 2024.

Hvis der ved fristens udløb er færre kandidater end der skal bruges, er opstillede kandidater hermed valgt. Der skal herefter afholdes suppleringsvalg på generalforsamlingen, hvor kandidaterne skal holde en kort præsentationstale. Det er også muligt at stille op pr. fuldmagt, hvis man skulle være forhindret i at deltage på selve generalforsamlingen.

NB: Regionsformanden er født medlem af Hovedbestyrelsen, dvs. der skal vælges 3 derudover. Regionsformand, regionsnæstformand og hovedbestyrelsesmedlemmer er født medlem af regionsbestyrelsen. Der skal derfor suppleres op til 13 medlemmer. 

 

Valgbare og stemmeberettigede er alle aktive medlemmer i dbio-Hovedstaden.

Der skal også vælges 30 kongresdelegerede til dbio´s kongres i Kolding d. 26-27/11 2024. Da regionsbestyrelsen er garanteret plads til kongressen, mangler vi yderligere 17 personer og et antal suppleanter.

Som delegeret kan du fremsætte forslag til behandling på kongressen om alt fra kontingentforhold, dbio’s struktur og til faglige strategier. 

Send en mail til dbio-hovedstaden@dbio.dk med dit kandidatur senest den 5/9 2024 kl. 9.

Hvis der er flere kandidater end der skal bruges, foretages der skriftligt valg på generalforsamlingen d. 19/9 2024.

Hvis der ved fristens udløb er færre kandidater end der skal bruges, er opstillede kandidater hermed valgt. 

Der skal herefter afholdes suppleringsvalg på generalforsamlingen, hvor kandidaterne skal holde en kort præsentationstale. 

Det er også muligt at stille op pr. fuldmagt, hvis man skulle være forhindret i at deltage på selve generalforsamlingen.

Stil op for din region

Dbio-Hovedstaden har brug for dit engagement i fagforeningen - Stil op og brug din indflydelse
 

Meld dig til generalforsamlingen under Arrangementer https://dbio.dk/uddannelse-karriere/generalforsamling-dbio-hovedstaden-2024 

Særligt benyttede sider på dbio.dk