Bibliotek
Her kan du finde mere viden om etik. Hvis du kender andet materiale om etik - links, podcast, bøger, artikler osv. - som du gerne vil anbefale, så kontakt dbio.
Links
Etisk Råd
Etisk Råd rådgiver og skaber debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, natur, miljø og fødevarer. Rådet tager også stilling til etiske spørgsmål, der vedrører sundhedsvæsenet.
Center for sundhedsfilosofi og etik
Center for sundhedsfilosofi og etik på Syddansk Universitet har fokus på at ruste de sundhedsprofessionelle bedre til at håndtere etiske, videnskabsteoretiske og metodiske udfordringer. Centret gennemfører forskningsprojekter og holder arrangementer.
Dataetisk Råd
Dataetisk Råd skaber debat om brugen af nye digitale løsninger, data, kunstig intelligens osv. og de dilemmaer, som de teknologiske muligheder rejser. Rådet deler også anbefalinger og værktøj.
De videnskabsetiske komitéer
Det videnskabsetiske komitésystem har som formål at sikre, at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Det består af:
- National Videnskabsetisk komité (NVK)
- De Regionale videnskabsetiske komiteer
NITO Bioingeniørfaglig institutt
dbio's norske søsterorganisation i NITO arbejder meget fokuseret med etik. De har udgivet et etikhæfte og været med til at udvikle de øvelser, som dbio har fået lov at bruge.
Bøger
Der er skrevet mange bøger om etik og etik i sundhedsvæsenet. Her er et lille udsnit af bøger, som vi bruger i dbio:
- Profesjonsetikk for bioingeniørar og radiografar (2018) af Turid Aarhus Røsvik Braseth, Milka Anne Synnøve Satinovic og Einar Aadland
- Etiske problemstillinger, dilemmaer og paradokser for sundhedsprofessionelle (2020)
af Marianne Eilsø Munksgaard & Solveig Fjordside (red.) - Etik i professionel praksis (2019) af Einar Aadland
- Etik i sundhedsvæsenet (2006) af Jacob Birkler
Andet
I 2008 udgav Danske Bioanalytikere hæftet "Bioanalytikernes fagetiske univers". Meget af indholdet er stadig aktuelt og bliver brugt her i det digitale etiske univers.