Valg til tillidshverv

Hvis du er valgt til et tillidshverv behandler vi dine oplysninger med henblik på videregivelse heraf i særlige situationer.

Sådan behandler vi dine oplysninger

I forbindelse med valget til et tillidshverv i Danske Bioanalytikere behandler vi oplysninger om dig.

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne give de stemmeberettigede det fornødne grundlag for at afgive stemme samt for at lette medlemmernes og andres kontakt med dig i forbindelse med dit hverv. Vi behandler også oplysninger om dig med vederlagsmæssige formål.

Grundlaget for, at vi kan behandle dine oplysninger, er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, b og f samt databeskyttelseslovens § 6. Hvis vi behandler følsomme oplysninger om dig, er herudover grundlaget databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra a, b, d og f.  samt databeskyttelseslovens § 7.

Den del af vores behandling af dine oplysninger, der sker på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f er videregivelsen af oplysninger om dig til de stemmeberettigede, samt - hvis du bliver valgt - til offentligheden via vores hjemmeside.

De legitime interesser, der begrunder videregivelsen, er at sikre et oplyst valggrundlag for de stemmeberettigede samt i tilfælde af valg at gøre det muligt for sig at fungere optimalt i dit hverv.

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler de oplysninger, du selv har givet os, herunder: Navn, kontaktoplysninger, arbejdspladsforhold og oplysninger af tilsvarende karakter. Vi behandler også de oplysninger om kontonummer, aflønningsforhold m.v., som gør det muligt at afregne et eventuelt vederlag, du er berettiget til i dit hverv.

Modtagere af oplysninger

Vi gør dit navn og oplysninger om dit ansættelsessted tilgængelige på hjemmesiden.

Vi videregiver også dine kontaktoplysninger i form af arbejdstelefonnummer og/eller email du selv har oplyst via medlemssystemet til følgende modtagere:

  • Arbejdsgivere
  • Medlemmer af dbio, der er ansat på din afdeling.
  • Ansøgere til ledige stillinger, der er dækket af din TR kompetence.
  • Andre faglige organisationer som vi samarbejder med på arbejdspladserne fx i forbindelse med koordinering af konflikt eller for at understøtte samarbejdet i MED på tværs af organisationer.

 

Hvor stammer dine oplysninger fra?

Vi har modtaget oplysningerne fra dig selv.

Opbevaring af dine oplysninger

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe du besidder dit tillidshverv og efterfølgende jf. de almindelig slette regler. Vi opbevarer ligeledes oplysninger om at besiddelse af dit tillidshverv jf. de almindelige slette frister ved udmeldelse. Det gør vi for at vi kan følge med i, hvem der har gennemført vores organisatoriske uddannelser.

Dine rettigheder

Dine rettigheder vedrørende oplysningerne er nærmere beskrevet i Danske Bioanalytikeres persondatapolitik​.

Særligt benyttede sider på dbio.dk