En weekend i bioanalytikerfagets tegn - all inclusive

Slå to fluer med et smæk og tag med til Fagets Dag '23 og Studerendes Weekend den 11.-12. marts på Fyn. Her bliver du rig på inspiration, fagligt netværk og hygge - og du møder bioanalytikere og bioanalytikerstuderende fra hele landet.

Studerende
Skrevet af
Charlotte Andreasen, konsulent
All inclusive

Fagligt input, underholdning, forplejning, hygge, netværk og godt selskab. Fagets dag '23 og Studerendes Weekend er et all inslusive tilbud, du ikke kan sige nej til. Arkivfoto: Colourbox

Fagets dag '23

Weekenden starter med Fagets dag '23, hvor du kan blive klogere på karrieremuligheder, fagets udvikling, bæredygtige laboratorier, mental sundhed og meget mere. Fagets dag '23  er et gratis arrangement for alle medlemmer af dbio, og det foregår i Odense. 

Glæd dig til blandt meget andet til sessionerne:

  • Karrierebazar
  • Hvad rør sig i faget?
  • Grønne laboratorier - Sådan gør vi
  • Hvordan begrænser vi unødvendige prøver?
  • Tag en pause med meditation/mindfulness
  • Kunstig Intelligens (AI) i sundhedsvæsnet og etiske dilemmaer

Læs mere og tilmeld dig til Fagets dag '23

Du skal tilmelde dig både Fagets dag '23 og Studerendes Weekend, da du skal vælge de sessioner, du vil deltage i. Frist for tilmelding er den 28. februar. 

Studerendes Weekend

Efter Fagets dag ‘23 fortsætter Studerendes Weekend i Otterup på Nordfyn, og det er for alle bioanalytikerstuderende uanset hvilket semester, du er på. Du skal bare være medlem af dbio.

Vi følges ad i bus fra Odense. Resten af lørdagen går med indkvartering, gåtur, quiz, middag og bioanalytikerbingo - med præmier til alle.

Søndag starter med opklaring af en fiktiv mordsag. Vi bliver guidet af en instruktør, der har taget en masse gåder og kringlede opgaver med til de små grå.

Senere får vi besøg af to engagerede bioanalytikere: 

  • Henriette Vever arbejder på Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, og hun vil fortælle om sit arbejde inden for cancer- og inflammationsforskning.
  • Mia Sandgreen er lige nu kandidatstuderende på techno-anthropology, og hun vil fortælle, hvordan man kan gøre blodprøvetagning til en god oplevelse for børn og lave innovation i praksis.

Vi slutter kl. 14.30, hvor bussen kører tilbage til Odense Station. 

Det koster 150 kr. at deltage, alt inkl., og du får dækket dine udgifter til transport. Tilmeldingsfrist er den 3. marts.

Tilmeld dig Studerendes Weekend

Du skal også tilmelde dig Fagets dag '23, da du her skal vælge de sessioner, du vil deltage i. 

Kontakt

Faglig afdeling
Konsulent
4422 3255
3025 1665
Organisatorisk afdeling
Sekretær
4422 3​249

Særligt benyttede sider på dbio.dk