Hvad betyder hæmoglobin, erytrocyt og koagulationsfaktor?
Svaret er en helt masse, hvis du er bioanalytiker, men ellers er det en viden, der er forbeholdt et fåtal. Derfor er det vigtigt, at bioanalytikerne fortsat har en 3,5 årig professionsbachelor at læne sig op ad, når de skal ud i sundhedsvæsnet, hvor bioanalytikerne er en central del af udredningsforløb og med til at stille diagnoser. Det skriver 14 koordinatorer fra bioanalytikeruddannelsen i hele landet i et debatindlæg om den kommende uddannelsesreform.
Der går vedvarende rygter om, at regeringen vil forkorte bioanalytikeruddannelsen med et halvt år, og det gør os dybt bekymrede, skriver uddannelseslederne i et debatindlæg. Arkivfoto: Helle Arensbak
Hæmoglobin
Erytrocyt
Koagulationsfaktor
Immunhistokemi
Droplet digital PCR
Flowcytometri
Knoglescintigrafi
Hvor mange af ovenstående ord forstår du? Ikke så mange? Nej, det gør de færreste. Ordene har alle sammen stor betydning i et udredningsforløb for kræft. Netop derfor er det vigtigt, at vi har bioanalytikere, som læser 3,5 år for at få titlen Professionsbachelor i Bioanalytisk Diagnostik. På den måde er du, vi og alle andre patienter i sikre hænder, når vi kommer på hospitalet.
Der går vedvarende rygter om, at regeringen vil forkorte uddannelsen med et halvt år, og det gør os dybt bekymrede. Vi er ansvarlige for den kliniske uddannelse af bioanalytikerstuderende, som overvejende gennemføres på hospitalerne, og vi har indgående kendskab til den undervisning, der foregår på professionshøjskolerne. Derfor kan vi med sikkerhed sige, at de studerende ikke vil kunne nå samme faglige niveau, hvis uddannelsen forkortes.
På 3,5 år bliver bioanalytikerstuderende uddannet i at udføre og tolke et hav af biomedicinske analyser og undersøgelser i forskellige specialer - biokemi, genetik, immunologi, mikrobiologi, neurofysiologi, nuklearmedicin og patologi. De studerende skal både have styr på tungt teoristof inden for natur- og sundhedsvidenskab, og de skal udvikle praktiske færdigheder i analysemetodik, kvalitetssikring, teknologi og databehandling. Vi har stof nok til 5 år, hvis det skulle være.
Omkring 1/3 af bioanalytikeruddannelsen foregår i dag på laboratorier og klinikker. Praktikopholdene er uundværlige, da de studerende her får viden og forståelse for det fag, de uddanner sig i. De møder patienter og kommende kolleger, de omsætter teori til praksis, og de lærer at bruge det højteknologiske udstyr, der anvendes på hospitalerne. Den teknologiske udvikling – inden for automatisering, AI og robotter - går lynende stærkt, og det er umuligt for professionshøjskolerne at holde sig ajour med det udstyr, der bruges i laboratorier og klinikker. Derfor er kombinationen af skoleundervisning og praktikophold så vigtig.
Det afsluttende bachelorprojekt har altid været forankret i praksis på bioanalytikeruddannelsen. Alle studerende bliver tilknyttet et laboratorie eller en klinik, hvor de gennemfører et projekt, som har klinisk relevans. Flere bachelorprojekter fører efterfølgende til ændringer i laboratoriernes hverdag som f.eks. at nedsætte svartider, nedbringe antallet af unødvendige analyser, indføre mere skånsomme undersøgelser eller hæve temperaturen på frysere og dermed spare energi og penge.
Efter grunduddannelsen bliver de nyuddannede bioanalytikere ansat i meget specialiserede fagområder. De skal derfor oplæres i de specifikke analyser, undersøgelser og teknologier, der anvendes på deres arbejdsplads. Det tager i dag 1-2 år at blive oplært til at varetage jobbet fuldt ud, og en kortere uddannelse vil betyde, at hospitalerne skal bruge endnu flere af deres knappe ressourcer på oplæring.
Lad os bevare den høje kvalitet i diagnostik til gavn for patienterne. Giv bioanalytikerstuderende tid til at lære deres fag ordentligt.
Underskrivere
Tove Baun, uddannelseskoordinator, Patologi, Sygehus Sønderjylland
Anne Louise Blankenfeldt Christensen, uddannelseskoordinator, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers
Lilian Christensen, uddannelseskoordinator, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Gødstrup
Pia Thinggaard Christensen, uddannelseskoordinator, Klinisk Udvikling, Odense Universitetshospital
Marianne Engelund, uddannelseskoordinator, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Horsens
Majken Amby Høgfeldt, uddannelseskoordinator, Blodprøver og biokemi, Regionshospitalet Viborg
Ida Enø Jensen, uddannelseskoordinator, Klinisk Biokemisk Afdeling, Slagelse Sygehus
Liselotte Lindhart Pedersen, uddannelseskoordinator, Aarhus Universitetshospital
Louise Larsen, uddannelseskonsulent, Klinisk Diagnostik, Aalborg Universitetshospital
Charlotte Lund, uddannelseskoordinator, Patologisk Anatomisk Institut, Regionshospital Nordjylland
Hanne Nielsen, uddannelseskoordinator, Sygehus Lillebælt
Helle Nørholm, uddannelseskoordinator, Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
Merete Primdahl, uddannelseskoordinator, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Esbjerg og Grindsted Sygehus
Christina Østergaard, uddannelseskonsulent, Center for HR og Uddannelse, Region Hovedstaden
