Invitation til informationsmøde om Sundhedskartellets uddannelsesprojekt

Sundhedskartellets uddannelsesrapport ”Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle – Om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne” offentliggøres tirsdag den 7. oktober.

Nyhed

​Sundhedskartellets medlemsorganisationer vil inviterer samarbejdspartnere og medlemsgrupper til et informationsmøde, hvor partner Peter Emmerich Hansen og professor Kristian Larsen vil gennemgå rapportens hovedkonklusioner, og Dorte Steenberg fra Sundhedskartellet vil give et bud på, hvordan rapportens budskaber kan bidrage til den kommende proces med revision af grunduddannelserne og i en kommende udvikling af sundhedsvæsenet og det videregående uddannelsessystem.

Der vil derudover være mulighed for spørgsmål og debat. Projektmedlemmer fra størstedelen af medlemsorganisationerne vil være til stede på informationsmødet.

Projektet er gennemført af Implement Consulting Group og Aalborg Universitet, hvor hhv. partner Peter Emmerich Hansen og professor Kristian Larsen har været projektledere. Repræsentanter fra Sundhedskartellets medlemsorganisationer har udgjort projektets styregruppe, hvor Dorte Steenberg (Dansk Sygeplejeråd) har været projektets politiske tovholder.

Rapporten forholder sig til mange væsentlige udviklingstræk i sundhedsvæsenet, og hvilken betydning det har i forhold de sundhedsprofessionelles kompetencer. Der stilles mange krav til de professionelles kundskaber – både nye krav og til tider modsatrettede krav. Nogle af de centrale budskaber i rapporten er bl.a.:

  • Refleksive, selvstændige sundhedsprofessionelle er afgørende for et effektivt sundhedsvæsen
  • Sundhedsvæsenet og dermed uddannelserne skal være funderet i en kundskabsbaseret praksis, der hviler på viden fra både evidens, erfaring og patientens ønsker og behov.
  • Der er behov for nytænkning af de kliniske uddannelsesforløb og sammenhængen med de teoretiske forløb
  • Der er behov for en langt mere systematisk sammenhæng mellem grunduddannelse og videreuddannelser samt i forhold til specialisering og karriereveje
  • Der skal blandt andet være et øget fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, på videnskabsteori og metode, på sundhedsfremme og forebyggelse, på teknologi og it, på patientens perspektiv og patientsikkerhed samt på sundhedssystemets organisering og virkemåde – samtidig med at de sundhedsprofessionelle skal være stærkt forankret i sin egen faglighed

På informationsmødet vil disse budskaber og langt flere blive udfoldet.

Rapporten henter stor inspiration fra lignende udviklingsprocesser i Norge, Sverige, England og Skotland, ligesom rapporten hviler på aktuel forskning i Danmark og andre lande.

Hvis I ønsker at deltage i informationsmødet, så send en mail til Mathilde Djervad på mtd@dsr.dk senest den 5. oktober. Det er muligt at deltage, selv om man ikke have tilmeldt sig.

Rapporten lægges på Sundhedskartellets hjemmeside om morgenen. På Sundhedskartellets hjemmeside er det endvidere muligt at finde information om uddannelses- og kompetenceprojektet.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk