Her bestemmer medarbejderne (næsten) selv, hvornår de møder ind
På Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet i Gødstrup har man erstattet faste vagtplaner med individuelle arbejdsplaner, hvor medarbejderne selv har indflydelse på deres arbejdstid. Om end løsningen ikke er helt billig, har den haft så positive resultater for både arbejdsglæde og rekrutteringen af nye medarbejdere, at ledelsen ikke har planer om at gå tilbage.
“Jeg er på barsel, og jeg vil gerne tilbage til mit arbejde. Men det hænger ikke sammen, så jeg bliver nødt til at sige op.” Det var meldinger som den, der fik chefbioanalytiker Karina Willemoes til at tænke, at der var behov for at tænke nyt.
Afdelingen for Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet Gødstrup havde allerede store rekrutteringsudfordringer, og oven på en stor flytning i 2022 var det også blevet svært at fastholde medarbejderne.
“At dygtige medarbejdere står der i døren med barnevognen og siger: ‘Jeg kommer ikke tilbage,’ det er bare no-go. Det skal være den yderste konsekvens, at vi ikke kan rumme de unge mennesker i den her afdeling. For dem har vi altså ganske mange af, og dem har vi brug for,” siger Karina Willemoes.
Uro i maven
Det blev klart, at de faste rulleplaner udgjorde en stor del af problemet.
“Jeg kunne jo høre, at medarbejderne lå søvnløse om natten over specifikke vagter. Så der var bytte i vildskab, fordi de næsten konsekvent forsøgte at afsætte vagter, som de ikke kunne få til at gå op med deres privatliv,” forklarer chefbioanalytikeren, der har været leder på afdelingen i 12 år.
“Ja, så vi var faktisk ret interesserede i at høre, hvad de egentlig godt kunne tænke sig. For vi ville være meget kede af at skulle sige farvel til flere,” supplerer afdelingens overbioanalytiker, Else Marie Kinly Nielsen.
Alligevel var det med let svedige håndflader og uro i maven, at afdelingsledelsen sendte et spørgeskema ud til samtlige af afdelingens ansatte med en lang række spørgsmål om alt fra deres foretrukne mødetider til særlige hensyn i forhold til aften- og nattevagter.
“Især vagtplanlæggerne blev helt hvide i øjnene. For de var selvfølgelig bange for, at vi ville få skemaerne retur og ville komme til at stå i en situation, hvor ingen fx ønskede at tage nattevagter og aftenvagter, og det ville vores afdeling ikke kunne leve med,” siger Karina Willemoes og henviser til, at afdelingen skal være bemandet hele døgnet.
Det handler om at gøre sig lækker
Men det var slet ikke det billede, der tegnede sig, da de ansattes svar tikkede ind. Tværtimod viste det sig, at medarbejderne havde vidt forskellige behov og præferencer. Derfor gik arbejdstidsplanlæggerne i gang med at sammensætte skemaerne ud fra alle ansattes ønsker.
“Vi er virkelig glade for, at vi valgte at inddrage medarbejderne. Det er jo dem, det handler om,” siger Else Marie Kinly Nielsen og peger på, at de individuelt tilrettelagte arbejdsplaner har haft flere positive gevinster. Trivslen er steget, mens sygefraværet er faldet. P.t. er alle 115 stillinger til bioanalytikere og laboranter besat.
Og som en ekstra bonus bruger afdelingen medarbejdernes medindflydelse på arbejdsplanerne som et aktiv, når der skal tiltrækkes nye medarbejdere.
“Det er jo en fin måde at gøre sig lækker på, kan man sige. Når vi sidder der over for unge mennesker, der fx også har fået tilbudt job i Aarhus, Viborg eller Esbjerg, så betyder det da noget, at vi kan lægge sådan en plan frem og sige:
‘Hvis du kommer og arbejder her hos os, så har vi i øvrigt de her muligheder, hvor man får ret stor indflydelse på sin egen arbejdstid,’” siger Else Marie Kinly Nielsen. Hun forklarer, at alle får deres ønsker opfyldt. Succeskriteriet er, at det kan lade sig gøre at opfylde medarbejdernes ønsker i 80 procent af tiden for alle.
Det er ikke gratis
Men nogen helt billig løsning er det altså ikke, erkender chefbioanalytiker Karina Willemoes. Alene sidste år brugte afdelingens vagtplanlægger 240 dage, svarende til ti timer pr. ansat, på at få vagtskemaerne med medarbejdernes ønskemødetider til at gå op.
“Det koster virkelig noget på arbejdstidsplanlægning,” siger hun og understreger, at hun alligevel mener, at det er pengene værd.
“Hvis vi gerne vil rekruttere nye og fastholde medarbejdere, så nytter det jo ikke noget, hvis vi gamle hoveder bliver ved med at sige: ‘Hvis du søger job i afdelingen her, så må du bare finde dig i, at du skal have vagter.’ Så kommer vi helt i knæ, fordi vi ikke kan rekruttere nogen, der elsker vagter. Vi har altså også været nødt til at rekruttere nogle af dem, som ikke elsker vagter. Men hvordan kan man så få dem til at elske en afdeling som vores alligevel? Det er man nødt til at forholde sig til,” siger chefbioanalytikeren.