Du kan nå det endnu: Efteruddannelse til diagnostisk samarbejdspartner
Vil du gerne have flere personlige, organisatoriske og kommunikative kompetencer, så du kan anvende og målrettet formidle faglig viden til andre sundhedsprofessionelle og patienter?
![Studieliv og studerende](/files/styles/common_02/public/media/import/studieliv-i-via-studerende-til-forelaesning.jpg?itok=mS0bfHRC)
Tilmeldingsfristen for diplommodulet ”Bioanalytisk diagnostik i patientforløb” er udskudt til d. 8. januar 2016. Foto: VIA University College
I diplommodulet "Bioanalytisk diagnostik i patientforløb" får du som bioanalytiker redskaber til at brænde igennem som diagnostisk samarbejdspartner i alle slags patientforløb.
Tilmeldingsfristen for diplommodulet ”Bioanalytisk diagnostik i patientforløb” er udskudt til d. 8. januar 2016. Så har du ikke nået at overbevise din leder om, at du skal i gang med at videreuddanne dig i det nye år, har du stadig chancen.
”Formålet med modulet er at udvikle dine personlige, organisatoriske og kommunikative kompetencer, så du med afsæt i bioanalytisk diagnostik kan deltage i design og optimering af forskellige patientforløb; akutte, planlagte og kroniske,” skriver VIA University College på deres hjemmeside.
Læs også: Derfor diagnostisk samarbejdspartner: Vi skal vise hvad vi kan – ellers taber vi
Hvad lærer jeg på uddannelsen:
- Kommunikationsteori, målrettet kommunikation med andre sundhedsprofessionelle omkring diagnostiske opgaver
- Konflikthåndtering og konfliktløsning i tværfaglig kontekst
- Organisationsteori med fokus på udvikling af sundhedsvæsenet og dets funktioner
- Patientlovgivning: rettigheder, sikkerhed og etik
- Bioanalytiske opgaver i forbindelse med diagnostik i akutte, planlagte og kroniske pa-tientforløb og kvalitetssikring af disse
- Innovative metoder
- Træning i at argumentere og formidle et fagligt skøn
Læs mere om og tilmeld dig uddannelsen, der foregår på VIA University College i Aarhus.