Udenlandske bioanalytikere skal gennem et nåleøje for at få dansk autorisation
I de seneste 10 år har blot 10 ud af 129 ansøgere uddannet som bioanalytikere fra lande uden for EU og EØS fået tilkendt dansk autorisation. I Norge hjælper man nu denne gruppe med komplette- rende uddannelse, så de kan komme ud i relevant arbejde så hurtigt som muligt.
I perioden 1. januar 2012 til 5. august 2022 har 10 ud af 129 ansøgere fra udlandet opnået dansk autorisation som bioanalytiker. Illustration: Colourbox
Det er rigtig svært at få tilkendt en dansk autorisation som bioanalytiker, hvis man er uddannet i et land uden for EU eller EØS. Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som udsteder dansk autorisation til sundhedsfaglige.
I perioden 1. januar 2012 til 5. august 2022 har 10 ud af 129 ansøgere opnået dansk autorisation. Og kun i 27 af de 129 tilfælde har styrelsen vurderet, at ansøgernes udenlandske uddannelse var egnet til afprøvning.
Særligt tilbud i Norge
I Norge vurderer man, at netop denne gruppe af udlændinge med en laboratoriemedicinsk uddannelse kan være med til at afhjælpe den stigende mangel på bioingeniører. I august startede bioingeniøruddannelsen ved OsloMet et kompletterende studietilbud til denne gruppe af personer fra lande uden for EU-/EØS-landene.
Hensigten er at give ansøgere det faglige tilskud, så de kan opnå autorisation som bioin- geniør og komme ud i relevant arbejde så hurtigt som muligt.
Sikker på, at behovet er der
Inger-Lise F. Neslein er faglig leder for den kompletterende uddannelse for bioingeniører i Oslo, hvor de første studerende er startet i august 2022. Der kom dog kun fem ansøgere til i alt 10 studiepladser plus muligvis en sjette, som er startet på den ordinære bioingeniøruddannelse.
“På nuværende tidspunkt har vi altså flere studiepladser end studerende, men vi er sikre på, at der er behov for dette tilbud. Vores udfordring har nok været, at vi ikke er nået ud til potentielle ansøgere, da det ikke er sikkert, at vores normale informationskanaler når ud til denne gruppe. Vores udfordring er at markedsføre tilbuddet bedre, så flere kan få kompletteret deres ud- dannelse og komme ud i relevant arbejde. Det er en fordel både for dem selv og for det norske arbejdsmarked, som har et stort behov for bioin- geniører,” skriver Inger-Lise F. Neslein i en mail.
Tal er fremskaffet via Styrelsen for Patientsik- kerhed.
På Facebook-gruppen for bioanalytikere har fagbladets redaktør efterlyst udenlandske bio- analytikere, som er i gang med at søge om eller har opnået autorisation.
Det er ikke lykkedes at få kontakt til bioanalytikere uddannet i lande uden for EU/EØS.
Mørketal i Danmark
Ud over Styrelsen for Patientsikkerheds tal for, hvor mange bioanalytikere fra lande uden for EU og EØS der har ansøgt om autorisation, har fagbladet ikke kunnet finde opgørelser over, hvor mange udenlandsk uddannede bioanalytikere, der bor i Danmark.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at det ofte er ansøgernes uddannelse fra hjemlandet, der afgør afslaget:
“Vi har ikke valide data over årsagerne til afslag på ansøgning om autorisation. Men af erfaring ved vi, at afslag ofte skyldes, at ansøger ikke har indsendt den nødvendige dokumentation, eller at ansøgers uddannelse ikke i al væsentlighed svarer til den tilsvarende danske uddannelse. For ansøgere uden for EU/EØS kan det desuden skyldes, at ansøger ikke har opfyldt krav om fx bestået danskprøve eller gennemført evalueringsansættelse inden for den fastsatte periode på tre år.”
