“Tiden er inde til en et-årig prøvetageruddannelse”

Manglen på bioanalytikere tvinger nu sygehusene til at ansætte prøvetagere helt uden laboratorie- eller sundhedsfaglig baggrund. Oplæringen trækker enorme ressourcer i en afdeling, og derfor bør den ligge uden for sygehusene, foreslår to bioanalytikerundervisere, der mærker problematikken på egen krop.

Blodprøver
Skrevet af
Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
Blodprøve

Illustration: Mikkel Henssel

Frisør, studenter på sabbatår, en bankuddannet, selvstændige med små virksomheder. Det er eksempler på den faglige baggrund hos personer, der er blevet ansat til at tage blodprøver og EKG i Klinisk Biokemisk Afdeling på Slagelse og Nykøbing F. sygehuse.

“Vi slog stillingerne op i starten af sommeren. 3 timer om dagen alle ugens dage til blodprøvetagning og EKG. Vi fik SÅ mange ansøgere, men kun få med en sundhedsfaglig baggrund,” fortæller Ida Enø Jensen, der er bioanalytikerunderviser og -koordinator i den sjællandske afdeling.

De nyansattes manglende laboratorie- og sundhedsfaglige viden sætter oplæringen under pres.

“At give dem en grundig oplæring er en meget tidskrævende opgave, som trækker store ressourcer i afdelingen,” siger Liza Elmeskov, kollega og bioanalytikerunderviser.

Liza Elmeskov
Liza Elmeskov, bioanalytikerunderviser

Hun og Ida Enø Jensen mener derfor, at tiden er inde til, at der oprettes en decideret prøvetageruddannelse, der fremover kan sikre kvaliteten af blodprøvetagning og EKG.

De nye mangler basal viden

I de to bioanalytikerunderviseres afdeling har de udviklet deres egen lille prøvetageruddannelse for nyansatte. Uddannelsen består af en lille uge med teori og mindst 3 måneder med praktisk træning, inden de slippes løs som selvstændige prøvetagere.

“Vi starter med simulationstræning, hvor de lærer, hvordan man holder på en kanyle og stikker, men de har også brug for viden om helt basal biokemi og laboratoriefærdigheder,” fortæller Liza Elmeskov.

Prøvetagerne får undervisning i at tage EKG, bliver sidemandsoplært og superviseret.

“Inden de får lov til at gå selv, bliver de observeret i marken af en specialist, superbruger eller underviser – dette kalder vi for proceskonfirmering. Proceskonfirmeringen skal ses som en kontrol af oplæringen og en mulighed for at give feedback og faglig sparring til den nyansatte, i forhold til hvordan han eller hun udfører proceduren. Det varierer fra person til person, hvornår de kan gå selvstændigt. Fx skal nogle af studenterne på sabbatår også lære det at have et arbejde,” siger Ida Enø Jensen.

Afdelingens instrukser, hvor kravene til prøvetagning er beskrevet i mindste detalje, hjælper ikke denne nye gruppe.

“Instrukserne er jo skrevet til den faggruppe, som skal læse den. Denne nye type medarbejdere forstår ikke vores instrukser, så vi skal være bindeleddet til det, de skal forstå,” forklarer de to undervisere.

Skal give merit til bioanalytikeruddannelsen

Ida Enø Jensen og Liza Elmeskov har gjort sig nogle tanker om indhold og placering af en prøvetageruddannelse. Uddannelsen skal være en kompetencegivende uddannelse og indeholde teori om biomedicin, præanalyse, tværprofessionelt samarbejde – svarende til 20 uger på skole og derefter i praksis i et halvt år, som afsluttes med en praktisk prøve.

Den kunne fx placeres på professionshøjskolerne, hvor bioanalytikerunderviserne med fordel kunne inddrages i undervisningen.

Ida Enø
Ida Enø Jensen, bioanalytikerunderviser og -koordinator

“Uddannelsen skal give direkte merit på bioanalytikeruddannelsen. Nogle har ikke mod på at starte på en 3½ år lang uddannelse fra starten, men har så muligheden for at videreuddanne sig til bioanalytiker med merit,” siger Ida Enø Jensen.

Liza Elmeskov tilføjer: “På den her måde kan vi give mange en kort uddannelse, der hvor sundhedsvæsenet har brug for dem.”

Blodprøverne er stadig bioanalytikernes

Den frygt, som nogle bioanalytikere måske har for, at de helt vil miste blodprøvetagningen, hvis en prøvetageruddannelse bliver en realitet, har Ida Enø Jensen og Liza Elmeskov også tænkt over.

“Bioanalytikerne har i dag opgaven med at tage blodprøver under lægefagligt ansvar, og grundlæggende ønsker vi ikke at opgive opgaven. Blodprøvetagning er stadig bioanalytikernes, men med en formaliseret uddannelse sikrer vi os, at de, der tager prøverne, er oplært godt nok,” siger Liza Elmeskov.

Ida Enø Jensen tilføjer: “Mangel på bioanalytikere er jo ikke kun et sjællandsk problem, men en national udfordring, som vi bliver nødt til at løse. Vi skal skabe rammerne, så prøvetagerne lever op til de krav, vi stiller. Desuden vil en formaliseret uddannelse øge respekten og fagligheden omkring prøvetagningen.”

Blodprøve.opslag
Blodprøver