Stinkskabe er en dyr og forurenende energisluger
Hvordan sparer man op mod 30 millioner på laboratoriet, uden at det koster sikkerhed eller medarbejdere? På Københavns Universitet mener man, at svaret er energibesparelser.
Martin Kildegaard er kemistuderende på H.C. Ørsted Instituttet. Stinkskabe er fra starten af 1970’erne og dyre energislugere. Foto: Esben Salling
På Københavns Universitet bruger man årligt 180 millioner kroner på el og varme, op mod 85 procent går til de såkaldt våde fakulteter, hvor der er laboratorier, nemlig Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE).
Og på laboratorierne går op mod 60 procent af energiforbruget til ventilation.
”Ventilationen i laboratorierne er et af de vigtigste fokusområder, når vi snakker om energiforbrug på Københavns Universitet. Vores beregninger viser, at man vil kunne spare 20-30 millioner ved at lave en mere behovstilpasset ventilation på laboratorierne,” siger Tomas Refslund Poulsen, der er projektleder
inden for miljø på Københavns Universitet.
Forskning og undervisning er kerneopgaven på Københavns Universitet. Effektiviseringer, rationaliseringer og så videre er udbredt på offentlige arbejdspladser, også på Københavns Universitet, derfor arbejder man løbende med at minimere udgifterne til for eksempel drift af laboratorier.
Mindre sug duer ikke
”Pengene, vi sparer, går direkte til forskning og undervisning, der er ikke nogen pengetank, som de bare kommer ned i, og de skal ikke generere overskud. Pengene vil gå til bedre udstyr eller nye forskere,” siger Carl-Christian Munk-Nielsen, der er campussupportchef på Københavns Universitet.
På Københavns Universitet har man blandt andet arbejdet med at nedsætte lufthastigheden i lugeåbningen i stinkskabene fra 0,5 m/s til 0,3 m/s for at begrænse energiforbruget.
Men efter at man i samarbejde med Teknologisk Institut har gennemført en række undersøgelser, er man gået væk fra den løsningsmodel, fordi man ikke sikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt kunne stå inde for den løsning.
”Efter at Teknologisk Institut havde gennemført en række forsøg, måtte vi konkludere, at vi skulle beholde lufthastigheden på 0,5 m/s for at være inden for det, vi ønsker som sikkerhed på Københavns Universitet,” siger Carl-Christian Munk-Nielsen.
Et stinkskabs energiforbrug svarer til et parcelhus’
Ligesom man i hjemmet skal huske at slukke lyset, tage korte bade og skrue ned for varmen, når man åbner vinduet, skal man i laboratoriet huske at lukke stinkskabet, når man går væk fra det.
Måske banalt, men en handling, som kan betyde meget, når der på en institution som Københavns Universitet findes op mod 2.000 stinkskabe.
Et enkelt stinkskab sluger ifølge beregninger fra DTU, bragt i fagbladet Ingeniøren, mellem 4.500 og 36.000 kilowatttimer om året. I værste fald svarer det til et CO2-udslip på 11 tons årligt per stinkskab. Derfor er potentialet ved energibesparelserne ikke ubetydeligt.
”En worst case-beregning, altså hvis du har et rigtig gammelt anlæg i en bygning uden varmegenvinding og fordeler energiforbruget ud på stinkskabe, og man efterlader stinkskabet åbent, så koster det omkring 40.000 kr. om året for et enkelt stinkskab,” siger Tomas Refslund Poulsen.
Skal opdrages til bedre laboratoriekultur
På Københavns Universitet har man gennemført en række adfærdskampagner, som blandt andet skal få de ansatte til at lukke stinkskabet, når de forlader det. Noget tyder på, at det har virket.
”Inden vi startede kampagnerne, foretog vi en screening og kunne konstatere, at omkring 15 procent var helt eller delvist åbne, selvom der ikke var brugere ved skabene. I dag er der heldigvis en langt bedre adfærd,” siger Tomas Refslund Poulsen.
Adfærdskampagnerne på Københavns Universitet bestod blandt andet i, at der blev udpeget grønne ambassadører, uddelt flyers, afholdt konkurrencer, opsat klistermærker, og en medarbejder
fik tildelt ugens sure pingvin for dårlig adfærd. Alt sammen for at sætte fokus
på energiforbruget.
Et af de næste mulige skridt er at indføre en form for laboratoriekørekort, som vil blive tilbudt nye medarbejdere. Ideen er, at medarbejderne i laboratorierne skal gennemgå et e-læringsprogram,
hvor de blandt andet lærer om sikkerhed, hvad man gør ved ulykker, og korrekt og energirigtig brug af stinkskabe og andet udstyr.
Fagre behovsstyrede verden
Ud over det menneskelige aspekt ved en forbedret adfærd på laboratoriet er forbedret teknologi en af de veje, man kan gå for at nedsætte energiforbruget. På Københavns Universitet er man netop nu i gang med at bygge Mærsk Bygningen, som skal være internationalt centrum for forskning og undervisning i sundhed og sygdom.
Her bygger man laboratorierne efter de nyeste standarder og tænker i energivenlige løsninger fra starten, for eksempel ved at ventilationssystemet kan genanvende overskudsenergi.
”Tidligere kørte ventilationsanlæg on/off. I dag er det langt mere behovsstyret, så anlægget kun kører på halv kraft, hvis kun halvdelen af stinkskabene er i brug,” siger Bo Ravn Christensen, der er projektleder og ingeniør på Københavns Universitet, og fortsætter:
”Vi afprøver stinkskabe, der automatisk lukker, når der ikke er brugere. Vi afprøver stinkskabe, som afgiver en alarm, når man går fra det uden at lukke det. Vi prøver mulighederne af, men hele tiden med de ansattes sikkerhed for øje."
19/11-15: Rettet i tekst og tilføjet fem afsnit til sidst.
Sparer I på energien i dit laboratorium?
Er I opmærksomme på at lukke stinkskabet, når I går fra det? Og slukker I det, når I går hjem? Redaktionen efterlyser historier om, hvordan man kan spare på energien i laboratorierne. Så hvis I hos jer har gode ideer til besparelser, så send dem til bladet@dbio.dk.
Med venlig hilsen Jytte Kristensen, redaktør
