Læserbrev: Sundhedskrisen rammer os allerede på studiet
Vi har et sundhedsvæsen, som bløder kraftigt, og som fremtidens sygeplejersker, sosu-assistenter, radiografer, ergoterapeuter, jordemødre og bioanalytikere kan vi være med til at stoppe blødningen. Men vi kommer ikke af os selv. Vi har brug for, at I investerer i os. Det skriver en række studieorganisationer fra fagbevægelsen i et læserbrev i Jyllands-Posten.
Shangary Sivanesan (nr. 2 fra højre) er med i Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere og medunderskriver på læserbrevet, der blevet bragt i Jyllands-Posten.
Velkommen til den nye regering. Og særligt til jer, Sophie Løhde og Christina Egelund som hhv. vores nye sundhedsminister og uddannelses- og forskningsminister. Som studerende på nogle af landets sundhedsuddannelser ser vi frem til samarbejdet.
Vi har et sundhedsvæsen, som bløder kraftigt, og som fremtidens sygeplejersker, sosu-assistenter, radiografer, ergoterapeuter, jordemødre og fysioterapeuter kan vi være med til at stoppe blødningen. Men vi kommer ikke af os selv. Vi har brug for, at I investerer i os.
I år har vi på tværs af alle landets sundhedsuddannelser set dramatiske fald i antallet af ansøgere til vores uddannelser.
Avisen Sundhedsmonitor opgjorde i november, at der i gennemsnit er sket et fald i antallet af ansøgere på 20 pct. på kun et år på sundhedsuddannelserne. Et dramatisk fald, der kræver handling hurtigst muligt.
Charlotte Gøtstad Sørensen, forperson, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS
Mads Alslev Jürgensen, FOA Ungdom
Josephine Fadavi Vadgaard, formand, Radiografstuderende i Danmark
Ulrik Løth Holm, talsperson, Ergoterapeutstuderende i Danmark
Frida Groth, forkvinde, Jordemoderstuderendes Landssammenslutning
Tobias Imfeld Talsperson, Fysioterapeutstuderende i Danmark
Shangary Sivanesan, talsperson, Bioanalytikerstuderende i Danmark
Presset i sundhedsvæsenet er så kraftigt, at vi studerende på sundhedsuddannelserne mærker travlheden på egen krop hver eneste dag.
Realiteten er et sundhedsvæsen i krise, og realiteten viser allerede sit barske ansigt på vores uddannelser.
Vi ville ønske, at det kun handlede om et fald i antallet af ansøgere, men det handler desværre i lige så høj grad også om en flugt fra uddannelserne og fra fagene.
Vores medstuderende falder fra, og vi mærker, at vores kliniske vejledere er hårdt pressede.
Som hverdagens eksperter i at være studerende i et efterhånden mere og mere specialiseret og krævende sundhedsvæsen oplever vi desværre, at de kliniske vejledere ikke har de bedste betingelser til at skabe et trygt læringsrum for os studerende.
I stedet skabes et læringsrum fyldt med frygt, usikkerhed og træthed.
Der er en ekstrem træthed, der gennemsyrer hele sundhedsvæsenet af stress, forråelse, opsigelser og lange sygemeldinger.
Vores vejledere og kommende kolleger i sundhedsvæsenet er så hårdt spændt for af opgaver, at de ofte bliver nødt til at prioritere mellem patienterne og os elever og studerende. Et prioriteringsansvar, den enkelte ikke burde stå med.
Hvis vi skal være med til at stoppe blødningen i sundhedsvæsenet, så skal der være tid og plads til vejledning af os, samtidig med at patienterne/borgerne modtager deres behandling.
Med den øgede travlhed i sundhedsvæsenet så oplever vi, at der bliver mindre og mindre tid til, at vi som studerende kan være nysgerrige, reflektere og fordybe os i vores fag, når vi er i praktik. Tid, som er nødvendig for, at vi kan påtage os det kæmpe ansvar, vi bærer med vores fag. Tid, som i sidste ende har stor betydning for patientsikkerheden.
Når vi oplever, at der ikke engang er den nødvendige tid til at være studerende, så får vi svært ved at se, hvordan der skulle være den nødvendige tid til at udfolde vores fag som færdiguddannede. Og det er netop den situation, som får mange af vores medstuderende til at springe fra uddannelserne.
Der er fire faktorer på spil her.
- Personalet forlader sundhedsvæsenet.
- Patienterne får brug for mere krævende og specialiseret rehabilitering, pleje og behandling.
- Færre og færre søger ind på sundhedsuddannelserne og
- Flere og flere falder fra undervejs på sundhedsuddannelserne. Kombinationen af de fire faktorer er en bombe under sundhedsvæsenet.
For at mindske skaderne fra den bombe og stoppe blødningen i sundhedsvæsenet så kræver det investering i os. Investering i os studerende, vores praktikforløb og vores vejledere.
Vi skal have ro på under vores uddannelser og plads til at blive veluddannede, fremtidige sygeplejersker, sosu-assistenter, radiografer, ergoterapeuter, jordemødre og fysioterapeuter, til gavn for hele sundhedsvæsenet og ikke mindst patienterne.
Vi står klar til at overtage ansvaret for patienterne, hvis I som sundhedsminister og uddannelses- og forskningsminister tager ansvar for uddannelsen af os.
Indlægget er oprindelig bragt i Jyllands-Posten d. 1/1-2023.
