Laboratoriegulvet hitter blandt de unge #labfashion #vielskervoreskitler

21 procent flere har søgt ind på laborantuddannelsen, 16 procent flere har søgt ind på uddannelsen til bioanalytiker. Laboratoriet er igen blevet populært blandt de unge.

Nyhed

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

 

IMG_2301_hvidzone2009_Msm_web

Lanceringsevent af kampagnen Hvid Zone på Rådhuspladsen i 2009. En bioanalytikerstuderende viser Bertel Haarder, hvordan man bruger et mikroskop. Foto: Michael Müller

Kan du huske millionkampagnen Hvid Zone, der skulle få danske unge til at vælge at blive bioanalytiker, radiograf eller sygeplejerske? Sat i værk fordi de tre uddannelser i flere år tiltrak stadig færre ansøgere. 

Om det er kampagnen der har virket, er uvist, men i hvert fald har bioanalytikeruddannelsen nu vendt kurven eftertrykkeligt, viser tal fra KOT, Den Koordinerede Tilmelding. 

Bioanalytikeruddannelsen og laborantuddannelsen tegner sig således for den største procentvise vækst  i antallet af 1. prioritetsansøgninger. De to uddannelser er på landsplan steget med hhv. 16 og 21 pct.

Allerflest flere i Odense

På de fem bioanalytikeruddannelser er der da også fremgang i ansøgere, der har valgt bioanalytiker som deres ønskeuddannelse. Stigningen er mindst på VIA i Århus, som til gengæld var den eneste af de fem professionshøjskoler, der i 2014 kunne fremvise en stigning i antal ansøgere. 

Ansøgere med bioanalytikeruddannelsen som 1. prioritet. Vises grafikken ikke herunder så klik på linket: De unge vil arbejde i laboratoriet

Særligt benyttede sider på dbio.dk