Ergonomi - Pas på din krop
De typiske arbejdsskader i bevægeapparatet for bioanalytikere og laboranter er i håndled, albue, skulder og nakke. Nøglen til at knække kurven ligger i forebyggelse.
De største udfordringer for dbio's medlemmer i forhold til bevægeapparatet er i håndled, albue, skulder og nakke.
Forskning har vist at to minutters træning med elastikker om dagen er med til at forebygge smerter i skulder og nakke.
Her er to sider, hvor du kan finde inspiration til øvelser, du nemt kan lave på jobbet - alene eller sammen med dine kollegaer.
På redminkrop.dk er der gratis øvelser. Klik på gratis øvelser. Brugernavn og adgangskode: redminkrop
Når du logger ind, er der masser gratis øvelser tilgængelige.
Gode råd om arbejdsstillinger
- Den næste arbejdsstillinger er altid den bedste. Kort sagt: Bevæg dig! Der findes ikke én god arbejdsstilling.
- Hold pauser. Læs mere om sund pausekultur
- Sørg for at arbejdsstole kan reguleres i forhold til arbejdsfunktioner og siddestillinger.
- Sørg for at have underarmsstøtte, når du sidder og arbejder ved et bord.
- Sørg for variation i arbejdet.
- Sørg for at have objektet, du arbejdet med, tæt på og i en god højde. F.eks. hvis der skal tages blodprøver på en sengestue, så kør sengen op til en passende højde, så du undgår at bukke dig.
- Undgå for mange vrid i ryggen og foroverbøjninger.
- Pas på hinanden på arbejdspladserne. Instruer nyansatte i gode arbejdsstillinger.
Læs mere om ergonomi
- Forflyt.dk Branche Fællesskab Arbejdsmiljø – Velfærd og Offentlig administration
- Ensidigt gentaget arbejde BFA - Industri
- Krop og sundhed på arbejdspladsen - Branche Fællesskab for Arbejdsmiljø - Velfærd og Offentlig administration
Opdateret d. 13. februar 2023