Ekspertrådgivning om psykisk arbejdsmiljø
Få hjælp fra ekspertrådgivning til at styrke det psykiske arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads. Helt gratis! Fra d. 16. maj 2022 kan alle arbejdspladser i regionerne søge støtte. Tilbuddet kan rekvireres indtil 1. april 2024.
Alle regionale arbejdspladser kan nu kontakte Ekspertrådgivning og få hjælp gennem forskningsbaseret rådgivning til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.
Ekspertrådgivningen skræddersyer forløbene i tæt samarbejde med jer, så de matcher specifikke ønsker og behov på jeres arbejdsplads.
Temaerne
Tilbuddet fokuserer på fire temaer, der alle påvirker det psykiske arbejdsmiljø:
- Forandringer på arbejdspladsen
- Vold og krænkelser
- Arbejdspladskultur og løsning af kerneopgaven
- Introduktion og fastholdelse af medarbejdere
Eksperterne
Ekspertrådgivningen består af forskere fra RUC og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med indgående viden og erfaring fra arbejdet med psykisk arbejdsmiljø på de regionale arbejdspladser.
Sådan får I rådgivning
Alle typer af regionale arbejdspladser kan deltage. Det er afgørende, at ledelse og medarbejdere er enige om at søge rådgivning og inspiration. Det er de lokale parter – ledere og tillidsvalgte fra MED-/ arbejdsmiljøorganisationen – som kan rekvirere tilbuddet.
Det koster ikke arbejdspladserne penge at deltage, men der skal lægges arbejdstimer i projektet.
Kontakt de eksperter I ønsker at få et forløb med.
NFA, Esben Langager Olsen, forsker, eno@nfa.dk / +45 2053 3374
RUC, Henrik Lund, lektor, ph.d., llund@ruc.dk / +45 2395 0101
En fælles arbejdsmiljøindsats
Tilbuddet om Ekspertrådgivning er en indsats iværksat af Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021
Opdateret 17. februar 2023