Specialistuddannelse i klinisk fysiologi og nuklearmedicin ligger klar

Selvstændighed, fleksibilitet og fokus på vidensdeling. 

Det er de tre nøgleord for en splinterny specialistuddannelse i klinisk fysiologi og nuklearmedicin. En styregruppe med fagfolk fra specialet fra seks forskellige hospitaler har planlagt og beskrevet uddannelsen, og afdelinger og ledelser fra hele landet bakker op. Nu venter styregruppen på, at uddannelsen bliver fagligt anerkendt og forankret.

”Vi håber, at vores faglige selskab, Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, DSKFNM, ser uddannelsen som valid og giver den et fagligt stempel. Vi vil gerne kunne bruge selskabets logo på uddannelsesbeviset, have et faneblad på hjemmesiden og en officiel mailadresse,” siger Mia Hjorth Albers, bioanalytikerunderviser på Rigshospitalet og tovholder for uddannelsen i styregruppen.

Styregruppen håber, at de kan blive et udvalg under bestyrelsen i DSKFNM, så det vil være dem, der på vegne af bestyrelsen godkender de ansøgninger, der kommer.

Sammensætter selv uddannelsen

Ansøgeren skal have tænkt hele forløbet igennem, inden han eller hun sender sin ansøgning til styregruppen. Aftaler med klinikophold skal være på plads, ligesom det forventes, at ansøgeren har formuleret et projekt, som er en del af uddannelsen.

Det formelle krav til specialistuddannelsen er, hvad der svarer til 40 ECTS-point, men selve indholdet i uddannelsen kan variere betydeligt.

”Opgaverne inden for klinisk fysiologi og nuklearmedicin er forskellige fra afdeling til afdeling, så det giver ingen mening, at uddannelsen skal bestå af et fastlagt forløb. Desuden eksisterer der rigtig mange muligheder for efteruddannelse inden for specialet, så de studerende kan selv stykke deres uddannelse sammen, så den passer til de kompetencer, de selv og deres afdeling efterspørger,” forklarer Mia Hjorth Albers.

Hun peger på, at både universiteter og professionshøjskoler udbyder fagrelevant uddannelse, dertil kommer europæiske ESMIT-kurser og kurser udbudt i privat regi fx fra Pharmakon, dbio m.fl.

De 20 af de 40 ECTS-point skal erhverves på formelle ECTS-udløsende uddannelser. De øvrige 20 kan opnås på andre typer af kurser, fx hos private udbydere. Min. 5 ECTS-point skal være uddannelse i formidling.

Skal 148 timer i klinik

Praktik er også en del af uddannelsen. Ansøgeren skal fire uger i klinik i en eller to andre afdelinger end sin egen, og han eller hun skal selv kontakte klinikstederne og selv beskrive målet med opholdet. Det kan fx være at observere, hvordan en anden afdeling løser en problematik, som ansøger kender fra egen afdeling. Se nyt apparatur og udvikle egne kompetencer. Klinikken er en vigtig del af uddannelsen.

”Vi er jo et lille speciale, som udfører mange forskellige opgaver, og som gør det på forskellige måder. Klinikken er også et led i at få mere vidensdeling i specialet,” siger Mia Hjorth Albers.

Ansøger og praktiksted underskriver en kontrakt. Der afholdes en forventningssamtale inden det kliniske forløb og en refleksionssamtale i løbet af praktikken. Begge dele skal dokumenteres med underskrifter.

Finder et egnet projekt

Ansøgeren skal også selv formulere et projekt og selv kontakte en vejleder, som godkender  projektbeskrivelsen. Desuden skal styregruppen godkende projektet.

”Projektet afhænger af den afdeling, ansøgeren udarbejder det i. Nogle afdelinger har jo et større setup end andre. Hos os på Rigshospitalet kunne det fx være en del af et ph.d.-projekt. Eller projektet kan fx være et
kvalitetsforbedringsprojekt, som også kan gå på tværs af afdelinger. Det er op til afdelingen at beslutte,” siger Mia Hjorth Albers.

Ansøgeren er forpligtet til at formidle sit projekt. Mia Hjorth Albers forklarer:

”Man kan selv vælge, om man vil formidle det skriftligt eller mundtligt fx på specialets årsmøde eller den europæiske kongres. Men det er vigtigt, at den viden, ansøgeren erhverver sig, kommer længere ud. Vi skal blive bedre til at vidensdele i specialet, så vi ikke bare holder ideer og viden i egen afdeling.”