Laboratoriechef i Esbjerg: Besparelser smitter af på arbejdsmiljøet

​Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdsmængden og tidspres i arbejdet udsætter medarbejderne for en sundhedsmæssig risiko.

Hvordan forholder du dig til deres vurdering, og var du klar over, at det stod så galt til?

Niels Korsgaard: Nu skal vi jo i fællesskab prøve at finde en løsning. Jeg kan selvfølgelig godt se, at bioanalytikerne har meget travlt, og jeg ved, at der har været to langtidssygemeldinger på grund af stress.

Men jeg har ikke kunnet se det på det øvrige sygefravær. Procentsatsen har ikke været så høj, at de røde lamper har blinket.

Jeg er blevet fortalt, at det store arbejdspres startede med flytningen til det nye, fuldautomatiske laboratorium. Er det også din opfattelse?

Niels Korsgaard: Nej, det syntes jeg, at bioanalytikerne tog i stiv arm. Processen foregik jo i et samarbejde med medarbejderne.

Læs i morgen 11/1-2017: Leder på KBA i Esbjerg: Nu skal vi vende hver sten

Hvad, mener du, er årsagen til det massive arbejdspres?

Niels Korsgaard: Vi har fået pålagt nogle besparelser, som har haft afsmittende effekt på arbejdsmiljøet. Jeg har skullet spare 10 mio. på driften inden for de sidste tre år, hvilket svarer til en besparelse på næsten 10 procent.

I forbindelse med automatiseringen af laboratoriet forventede den daværende direktion, at der kunne spares 18 mio. kroner på analysedelen og personaleforbruget. Det holdt dog ikke stik på medarbejderdelen. Der har skullet bruges ressourcer på at indlære nye arbejdsprocesser, vedligehold og kontroller, så der har vi ikke kunnet spare.

Er der andre årsager?

Niels Korsgaard: Analysemængden stiger jo hele tiden. Ca. 5 procent om året. Hvor vi i 2004, da jeg kom hertil, havde en analyseproduktion på knap 3 mio., er den i dag på 5,3 mio., og den stiger stadig.

Arbejdstilsynet peger på, at svarfrister for prøver og ventetid i ambulatoriet, som ikke kan overholdes, presser medarbejderne. Bør der efter din mening ændres på tidsfristerne?

Niels Korsgaard: Vi har prøvet at ændre arbejdsgangene i vores akutmodtagelse, FAM, hvor svarene forventes meget hurtigt. Her har vi prøvet at tilpasse os gennem omlægning af arbejdsgangene.

Jeg tror ikke, at det er svarfristerne i sig selv, der presser bioanalytikerne, men derimod morgenrunderne, hvor lægerne vil have svar inden stuegang. Det er klart, at når en bioanalytiker skal klare 25 patienter fra klokken 7.00 til 9.00, så presser det dem.

Men rapporten nævner svarfristerne som stressfremkaldende. Kunne du ændre på dem?

Niels Korsgaard: Hver måned bliver jeg af direktionen afkrævet et udtræk for, hvordan vores svarfrister ser ud. Det er jo et mål for kvalitet, men jeg kan godt se, at de måske presser personalet.

Læs i morgen 11/1-2017: Leder på KBA i Esbjerg: Nu skal vi vende hver sten

Ambulatoriet nævnes også som en særlig stressfaktor, hvad mener du om det?

Niels Korsgaard: Jeg ved godt, at ventetiden i ambulatoriet gør, at bioanalytikerne føler sig pressede. Da vi flyttede, var der ikke plads til ambulatoriet på samme etage som laboratoriet.

Det, jeg blev tilbudt, var et mindre og beklumret lokale på 4. etage, hvor patienterne sidder tæt, og hvor der kun er mulighed for at tage ekg i tre af rummene. Det bliver så til flaskehalse, som gør, at en, der måske har ventet kortere tid end en anden, kommer før til.

Det gør nok, at der af og til ryger en finke af fadet, og det går ud over personalet. Jeg har forsøgt at få flere ekg-apparater, men det er ikke lykkedes. Målet for maks. Ventetid i ambulatoriet er 45 minutter, og ved sidste opgørelse er vi oppe på 94 % af patienterne, der maks. ventede i 45 minutter. Så det går den rigtige vej.

Arbejdstilsynet beskriver også, at travlheden medførte fejl. Hvordan stiller du dig til disse fejl?

Niels Korsgaard: Spørgsmålet er jo, om de fejl, der bliver begået, får konsekvenser for patienterne. Hvis en label fx er sat skævt på, så glasset bliver taget af båndet, har det jo ikke alvorlige konsekvenser. De fejl, der er sket, har ikke givet anledning til utilsigtede hændelser. Der er meget travlt i laboratoriet, og med 5 mio. analyser om året vil der ske fejl.

Det vigtige for mig er, at det ikke går ud over patienterne. Men bioanalytikerne har en stor faglig stolthed, og selv små fejl påvirker dem. De vil helst gøre det hele perfekt.

I har udarbejdet en handleplan, som skal afhjælpe problemerne, men nævner ikke noget om ekstra personale. Hvorfor er flere ansatte ikke en del af planen? 

Niels Korsgaard: Hvis jeg havde pengene, ville jeg gerne ansætte flere, men det har jeg ikke. Sidste år måtte jeg afskedige seks personaler, men skånede bioanalytikerne, fordi jeg vidste, hvor travlt de har.

I stedet gik det ud over sekretærer, kvalitetsmedarbejdere og læger, og det giver et pres andre steder, som fx i dag,  vor it-systemet er nede. Vi er blevet skåret og skåret og skåret, samtidig med at jeg kan vise, at analysetallet stiger, men det er jo et politisk spørgsmål.

Læs i morgen 11/1-2017: Leder på KBA i Esbjerg: Nu skal vi vende hver sten

Så ekstra ansættelser er udelukket?

Niels Korsgaard: Jeg har haft held til at flytte nogle penge fra et sted til et andet, så jeg for nylig har kunnet ansætte to vikarer i Klinisk Biokemisk Afsnit, og jeg kan mærke, at det har hjulpet. Både mængden af overarbejde og afspadsering i afdelingen er faldende.

Tror du på, at I kan få ændret situationen med for stor arbejdsmængde og tidspres, så Arbejdstilsynet kan give jer en grøn smiley?

Niels Korsgaard: Vi prøver at finde løsningerne i fællesskab, og med de medarbejdere, jeg har, er jeg bestemt optimistisk.