Kom med dbio til Mændenes internationale dag

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) indbyder til fejring af Mændenes dag den 19. november, hvor der er fokus på fars barsel. Udgangspunktet er FH og DAs barselsudspil, der giver en fuldstændig ligedeling af barsel til far og mor.

Ligestilling
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør
Barsel - beskæftigelsesministeriet

En politisk aftale og lovændring løser dog ikke det hele – far på barsel kræver også en kulturændring. Men hvordan? Kom til debat hos FH.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har sammen anbefalet regeringen en fuldstændig ligedeling af barsel, hvor lige meget orlov efter fødslen fordeles og øremærkes til mor og far. Dermed er grundstenene lagt til at far holder mere barsel ved hjælp af lovgivning. Et udspil, der sidenhen er blevet til en politisk aftale vedtaget af et bredt flertal af partierne i Folketinget.

Fædrebarsel
Barsel

”..Ved at give begge forældre præcis samme rettigheder, sender vi et klart signal om, at begge forældre er vigtige. Det handler selvfølgelig også om at fremme ligestilling. Det skal ikke være en kamp, men en ret for far at holde orlov med sit barn. Samtidig styrker det kvinderne på arbejdsmarkedet, når forældrene deler orloven. Den måde barsels- og forældreorloven er indrettet på i dag betyder, at mor i gennemsnit tager 90 procent af orloven, og det koster kvinderne dyrt,” sagde Majbritt Berlau, næstformand i FH, i forbindelse med lanceringen af udspillet.

Kulturændring og debat

En politisk aftale og lovændring løser dog ikke det hele – far på barsel kræver også en kulturændring. Men hvordan?

Vær med i diskussionen når kønsforsker Anette Borchorst, psykolog Svend Åge Madsen sammen med næstformand Majbrit Berlau og FH ungdoms repræsentant Karl Emil Christensen inviterer til debat. 

Fra Danske Bioanalytikere kan du møde formand Martina Jürs.

Tid og sted

  • Deltagelse er gratis.
  • Ingen tilmelding.
  • FH byder på vin, øl, kaffe/the og vand samt frugt, kage og snacks.
  • Børn er velkomne.
  • Fredag den 19. november kl. 14-16
  • FH, Islands Brygge 32D, København
...

 

    Særligt benyttede sider på dbio.dk