Ny barselsaftale vedtaget af Folketinget

De nye regler giver mere ligestilling, bl.a. øremærket barsel til fædre og bedre rettigheder til soloforældre og LGBT+ familier. Loven regulerer retten til frihed og retten til dagpenge, mens overenskomsterne, hvor meget der er med fuld løn.

Barsel
Skrevet af
Sara Beck Jochumsen, juridisk konsulent. Dato for lovens ikrafttrædelse opdateret
Fædrebarsel

Den nye barselsaftale betyder, at forældrene samlet får det samme antal orlovsuger med barselsdagpenge efter fødslen som mor og far har ret til i dag.

”De nye barselsregler er et vigtigt skridt mod mere ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, men den sikrer også størst mulig fleksibilitet for de familier, hvor der kun er én forælder, eller hvor der er flere forældre end to. Det er meget vigtigt for os, at lovgivningen nu tilgodeser, at der er mange måde at være en familie. Det er ikke et udtryk for, at vi er i mål, men på vej mod nye tider”, udtaler Katja Wienmann Bramm, næstformand Danske Bioanalytikere.

Sent tirsdag, den 26. oktober, indgik et bredt flertal af Folketingets partier en politisk aftale om nye barselsregler. Reglerne skal sikre, at Danmark fremadrettet lever op til EU’s orlovsdirektiv. Aftalen ligger tæt op ad det forslag, som arbejdsmarkedets parter blev enige om i september.

De nye barselsregler er et vigtigt skridt mod mere ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, men den sikrer også størst mulig fleksibilitet for de familier, hvor der kun er én forælder, eller hvor der er flere forældre end to.
Katja Wienmann Bramm, næstformand i Danske Bioanalytikere

Den politiske aftale skal nu omsættes til lov, der skal træde i kraft fra 2. august 2022.  Loven regulerer retten til frihed og retten til dagpenge, mens overenskomsterne, hvor meget der er med fuld løn.

Overenskomsterne skal nu tilpasses den nye lovgivning, som da der blev vedtaget en ny ferielov.

Total ligedeling efter fødslen

Den nye barselsaftale betyder, at forældrene samlet får det samme antal orlovsuger med barselsdagpenge efter fødslen som mor og far har ret til i dag. Det vil sige 48 uger.

Men modsat i dag, lægger den nye model for barsel op til en total ligedeling af orloven med barselsdagpenge efter fødslen. Efter den nye model kan far og mor hver afholde i alt 24 ugers orlov med barselsdagpenge, hvis forældrene ikke vælger andet.

Af de 24 uger efter fødslen er de 11 ugers barsel øremærket til enten mor eller far. Holdes ugerne ikke, bortfalder de. De resterende 13 uger kan overføres fra den ene forælder til den anden forælder.

Før fødslen får mor, sådan som det også er nu, ret til fire ugers barsel med barselsdagpenge.

Den nye model betyder derfor, at:

  • mor samlet kan holde maximalt 41 ugers orlov med barselsdagpenge (inkl. de fire uger før fødslen), mens
  • far maximalt kan holde 37 ugers orlov med barselsdagpenge.

De maximale henholdsvis 41 uger og 37 uger opnås ved, at enten far overfører 13 uger til mor eller, at mor overfører 13 uger til far.

I dag har forældrene samlet ret til yderligere 32 ugers orlov uden dagpenge. Den politiske aftale vedrører alene retten til orlov med dagpenge, hvorfor der ikke er ikke lagt op til ændringer heri.

Den nye model for barselsorlov

Kilde: Bekæftigelsesministeriet.

Solomødre/fædre og LGBT+ familier

Den nye model giver også bedre rettigheder for soloforældre og LGBT+familier.

For solofædre og solomødres sidestilles deres orlovsperiode, så der bliver ret til at holde op til 46 ugers orlov efter fødslen uanset om det er en solofar eller en solomor.

Derudover får soloforældre mulighed for at overdrage orlov til et nærtstående familiemedlem, for eksempel en bedsteforælder.

For LGBT+ familier betyder aftalen, at en retlig forælder, kan overdrage ikke øremærkede uger, til en ”social” forælder. I dag er det kun barnets retlige forældre, der kan tage del i barselsorloven.

Kontakt

Arbejdsmarkedsafdelingen
Juridisk konsulent
4422 3239
2986 9415

Særligt benyttede sider på dbio.dk