Kom gratis til dbio’s Karrieredag
På Karrieredagen får du inspiration til, hvordan du sætter dine kompetencer i spil både som erfaren, som nyuddannet og som studerende. Hør bl.a. oplæg om at arbejde i udlandet, i private virksomheder og med forskning.
I år tilbyder Danske Bioanalytikere gratis bustransport til og fra Karrieredagen i Odense lørdag den 23. september.
Der vil som udgangspunkt være tre ruter:
- København – Ringsted – Odense
- Esbjerg – Kolding – Odense
- Aalborg – Aarhus – Vejle – Odense
På Karrieredagen får du inspiration til, hvordan du sætter dine kompetencer i spil både som erfaren, som nyuddannet og som studerende.
Se hele programmet, og tilmeld dig på dbio.dk/karrieredag.
PRIVATE VIRKSOMHEDER VED MONICA SNEDKER ROTBØLL OG PETER GIVSKOV Bioanalytikere finder også vej til private virksomheder. Her kan du høre om arbejdet som produktspecialist i lægemiddelindustrien og som bioanalytiker på en privat fertilitetsklinik. |
UDLAND VED METTE BILLE OG THERESE HVID Overvejer du at søge arbejde i udlandet eller at blive udsendt gennem en humanitær organisation? Bliv inspireret af andre, som har været ude, og hør nærmere om dine muligheder for at bruge faget i udlandet. |
FORSKNING OG UDVIKLING VED ANN SALLING OG BIRGITTE LÜTTGE Selvstændig forsker drømmer mange om at blive. Første skridt er at læse videre til kandidat og ph.d. I denne session vil du høre om kandidat i folkesundhedsvidenskab. Udviklingsbioanalytiker er endnu en vej. Mød projektlederen med det store projekt i lille format, nemlig ”Laboratoriet i lommen”. |
Pris: Gratis for medlemmer af dbio
Sted: UC Lillebælt Odense, Niels Bohr Allé 1, 5230 Odense M
Forplejning: Morgenmad, frokost og madpakke til hjemrejsen
Tilmeldingsfrist: Fredag den 1. september 2017