Danske Bioanalytikere kompenserer for CO2-udledningen fra dbio.dk

Trafik på hjemmesider, anvendelse af streamingtjenester og lytning til podcast - med andre ord brug af internettet udleder CO2 og skader miljø og klima. Derfor har Danske Bioanalytikere igennem flere år klimakompenseret for hosting og brug af organisationens hjemmeside.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, journalist
Ingenco2 Vandboringsprojekter i Afrika

Ingenco.dk investerer blandt andet i projekter, der giver beboere i mindre byer i Zimbabwe og Uganda adgang til rent vand. Så udleder de ikke CO2, når de koger beskidt vand for at gøre det sikkert at drikke. Foto: ingenco2.dk

Danske Bioanalytikere betaler hvert år nogle tusinde kroner, baseret på antallet af sidevisninger, til Ingenco2.dk, som så investerer i forskellige projekter, der kan være med til at nedbringe CO2-udledningen andre steder i verden. På den baggrund udsteder Ingenco2.dk et certifikat for CO2-neutralt website.

Det gør Ingenco2.dk
  • deltager i Gold Standard-projekter, der kan levere co2-reduktion.
  • deltager i projekter, der opnår sociale gevinster i verdens tredjelande.
  • bidrager til projekter, der opfører nye anlæg for vedvarende energi – særligt vind- og solenergi.
Kilde: ingenco2.dk

”I de sidste 12 måneder har dit certifikat bl.a. været med til at etablere nye vindmøller, udvikle nye vedvarende energikilder og understøtte bæredygtige indsatser i afrikanske landsbyer – alt i alt projekter, der nedbringer den globale CO2-udledning,” hedder Ingenco2.dk i en mail til dbio.dk.

Ifølge Ingenco2.dk laver revisionshuset Deloitte løbende revision på deres CO2-opgørelser og verificerer således, at certifikaterne reelt set kompenserer for hjemmesidernes CO2-udledning. Deloitte verificerer ligeledes, at det er Gold Standard-projekter (FN-akkrediterede), som ingenco2.dk deltager i.

Du kan læse mere om Ingenco2.dks projekter og hvordan de beregner CO2-udledningen på deres hjemmeside.

 

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk