Bliv medlem af Fagligt Udvalg

Præg bioanalytikerfagets udvikling.

Nyhed

​Som medlem af Fagligt Udvalg er du med til at sikre retning for bioanalytikerfagets udvikling, samt sikre dig, at Danske Bioanalytikeres politik bygger på relevante og troværdige argumenter.

Interesser du dig for vores professionsudvikling, og har du lyst til at arbejde med nogle af nedenstående spørgsmål, der udspringer af Danske Bioanalytikeres kongres 2015, så er Fagligt Udvalg sikkert noget for dig.

  • Hvad er bioanalytiker-kernefagligheden, og rykker den sig i disse år?
  • Hvad er fremtidens bioanalytikeropgaver i det hele taget?
  • Hvorfor skal vi have bioanalytikerforskning – og hvad er bioanalytikerforskning?
  • Og hvordan sikrer vi kvaliteten af de patientnære analyser, der er i hastig vækst?
  • Eller hvordan ser bioanalytikerprofessionens identitet ud dags dato? Og hvad betyder det for professionen?
  • Og hvordan rustes bioanalytikere til at kunne varetage deres nuværende, men også fremtidige opgaver?

Minimum et medlem af Fagligt Udvalg skal være bioanalytikerunderviser.

Din ansøgning skal sendes til dbio@dbio.dk, mrk. Fagligt Udvalg. Har du spørgsmål, kan du kontakte næstformand Martina Jürs, 44223233 eller mju@dbio.dk.

Fristen for ansøgninger er den 18. januar 2016. 

Særligt benyttede sider på dbio.dk