En and skal fjerne børns hospitalsskræk i Odense

"Nu skal du høre, om dengang jeg skulle have lavet en blodprøve. Jeg havde min mor med på hospitalet. Vi sagde goddag til bioanalytikeren, der skulle lave blodprøven. Når man skal have lavet en blodprøve, så skal man prikkes i armen. Jeg fik noget, de kaldte tryllestøv, på armen, dér hvor jeg skulle prikkes. Man kan også få et plaster med tryllecreme på huden, dér hvor man skal prikkes."

Sådan starter tegnefilmen om den lille and HC And, der skal have taget en blodprøve. På pædagogisk vis guider den gulnæbbede figur seerne igennem seancen, så eventuel nålenervøsitet gerne skulle være afløst af sindsro.

HC And er et interaktivt univers for syge børn i alderen 3-7 år på H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital (OUH). Gennem tegnefilm lærer børnene om undersøgelser som fx blodprøver, om hvordan kroppens dele fungerer, eller hvad det vil sige at have en diagnose som fx kræft eller diabetes. Og skal de indlægges, kan de høre om alle de – for et barn nok så fremmede – ting, der foregår på et hospital.

”HC And er med til at tegne et mere konkret billede af, hvad der skal ske. På hospitalet bruger vi mange begreber, som for os er naturlige. Men dem forstår man ikke som barn. Især de yngre børn har rigtig svært ved at forstå dem,” siger Mette Sorang Kjær, socialpædagog og børnevelfærdskoordinator på H.C. Andersen Børnehospital, OUH, og en af de drivende kræfter i projektet med andeuniverset.

Har hørt om narkose

Forlader vi for en stund det fiktive univers og træder ind i virkeligheden på en travl decemberdag på H.C. Andersen Børnehospital, så er det i dag to bioanalytikere, der skal forsøge at skabe tryghed for de små patienter, når deres blod skal tappes.

Bioanalytikerne Anne Mette Hangaard og Lene Vesterborg gør klar til 10-årige Sebastian Vergo, der sidder med en HC And-bamse på skødet. Han har fået taget blodprøve flere gange før og er ganske rolig. Han kender allerede HC And fra computeren derhjemme.

”Jeg har ligget 3 gange i narkose. Jeg har kigget på, hvordan den blev lagt. Man får maske på, og så falder man i søvn,” siger Sebastian. Lillesøster Freja, som sidder ved siden af med mor Mette Vergo, fortæller ivrigt, at hun har et kort med HC And derhjemme og også har set ham på computeren.

Lene Vesterborg spørger Sebastian om hans cpr-nummer, og han svarer selv.
”Så skal du lige have ærmet op her. Plejer det at være den her arm,” spørger hun Sebastian.

”Det må du virkelig ikke spørge mig om,” svarer Sebastian sødt.

Prik, ikke stik

… Jeg fik en muskelmåler om armen. Den strammer, så man kan se blodårerne. Jeg fik et prik. Det gjorde kun lidt ondt. På nålen sad der en tynd plastikslange. Så tappede hun lidt blod i nogle små glas. Bagefter bliver blodet undersøgt, så lægen kan se, hvad jeg fejler. Lægen kan se mange forskellige ting i en blodprøve …, fortæller HC And videre i blodprøvetegnefilmen.

At der bliver brugt ord som ”muskelmåler” i stedet for ”staseslange” og ”prik” i stedet for ”stik”, er helt bevidst. Forvirrende fagudtryk er afløst af børnelogik og ord, som ikke unødigt skræmmer.

”HC And afspejler virkeligheden og fortæller det, der foregår. Rigtig mange hospitaler beskriver det, de tror, de gør. Kan du forestille dig, hvordan et barn reagerer, hvis personalet siger:

’Nu binder jeg lige en slange rundt om din arm.’ Børn er meget konkrete,” siger Mette Sorang Kjær.

Hun fortæller, at meningen med HC And først og fremmest er at skabe tryghed. Og hvis barnet er trygt, sparer det også tid for sygehuspersonalet. Som børnelæge Jens Jakob Petersen udtaler på en informationstavle om HC And, som hænger på hospitalsgangen:

”Det er rart at komme ind til et barn, der er forberedt til undersøgelsen. Det gør barnet mere trygt – og mit arbejde meget lettere, når vi har en fælles forståelse af, hvad der skal ske. Og forældrene kan slappe bedre af, når deres børn er trygge …”

HC And-hjemmesiden blev lanceret i 2006. Der var behov for en mere tidssvarende information til de mindste, når de skulle i hospitalets hænder. Foto: Screendump fra hcand.dk

Andefan

Én, der har været godt forberedt til sin undersøgelse, er 5-årige Simon Steen, som vi møder på gangen på sengeafsnittet. Han sidder i kørestol, da han lige er blevet hofteopereret, fortæller mor Pia Steen. Simon vil ikke fotograferes, men mor fortæller, at han har set mange af filmene om HC And.

”Vi har snakket rigtig meget om ham. Simon har været rigtig glad for materialet. Han har styr på alle organer,” smiler hun og fortæller, at Simon blandt andet har set filmen om stamceller.

”Den lille spørger, og den store svarer,” siger Simon om filmen om hr. Stamcelle, der fortæller, hvordan kroppen fungerer.

”Og så kender du også tarmene,” siger moren til ham.

Simon går i gang med at opremse tarmene: tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm, endetarm.

Pia Steen fortæller videre: ”Og så har han lært, at når man sidder i kørestol, så kan man have en tissepose hængende. I dag da han skulle op på kørestolen og sidde, havde han helt styr på, at den her kunne komme med på,” siger Pia Steen og peger på urinposen, der hænger på Simons kørestol.

Hun roser, at de i filmene bruger udtryk, som børn kan forstå; fx at de siger ”prik” i stedet for ”stik”. ”Det er noget, jeg har tænkt over. Det er godt, at de siger det. For hvad tænker børn ikke, når man siger ’stikke’.”

Skrækindjagende nål

HC And-hjemmesiden blev lanceret i 2006. Der var behov for en mere tidssvarende information til de mindste, når de skulle i hospitalets hænder.

”Tidligere har vi afledt børn. I dag er vi klar over, at mange børn skal klædes meget bedre på,” siger Mette Sorang Kjær. Hun fortæller også, at hvis man dengang som forældre ville forberede sit barn på et hospitalsophold, så kunne man måske låne en bog på biblioteket om ”Peter Pedal på hospital”. Men hvis man her tager kanylens størrelse for gode varer, kan en fjer hurtigt blive til fem høns og sprede panik.

”I den bog er nålen stor og tyk, så børnene nærmest ryster af skræk, når de kommer herhen,” siger Mette Sorang Kjær.

Interesse fra udlandet

Siden HC And så dagens lys for 11 år siden, er der løbende ske små forandringer i materialet. Anden har måttet følge med tiden; også når regulativer ændrer sig. For eksempel havde bioanalytikerhønen i tegnefilmene en langærmet kittel på til at begynde med. Men i dag har den korte ærmer.

På et tidspunkt blev materialet også brugt til undervisning hos Danske Bioanalytikere, og her påpegede nogle årvågne kursister, at man ikke længere bruger en pude til at lægge under armen ved blodprøvetagning. Teknologien har også taget tigerspring siden dengang, og flere af HC And-historierne kan nu også downloades som apps til tablets.

Ligesom sin berømte navnebror H.C. And(ersen) er den danske and på vej til at blive populær i udlandet. Og det er ikke en and, men ganske vist! For kollegaer fra flere lande har vist interesse for HC And-materialet, bl.a. i Canada, Australien og USA, fortæller Mette Sorang Kjær.

”Nu er det overstået. Se, jeg fik et hvidt stofbind om armen. Og så fik jeg lov til at vælge et stykke legetøj fra en kasse. Damen, der lavede blodprøven, sagde, at jeg var meeeget dygtig. Sammen med min mor sagde jeg farvel,” slutter HC And sin beretning om blodprøven.

• ​HC And er et interaktivt tegnefilmsunivers for syge børn i alderen 3-7 år og deres forældre.
• Ældre børn kan også have glæde af materialet.
• Børnene lærer om forskellige undersøgelser, diagnoser.
• Hvordan kroppen fungerer.
• Og om dagligdagen, når man er indlagt på et hospital.
• Formålet er at forberede børnene bedre, så de er mere trygge.
• HC And er udviklet af 10:30 Visuel Kommunikation i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital
• Hvor materialet bruges i dagligdagen. Men det er gratis for alle og bruges også af andre hospitaler, lægepraksis, børnehaver, skoler m.m.
• I 2013 blev hjemmesiden udvidet med et afsnit om ”Når mor eller far har kræft”, der henvender sig til raske børn som pårørende til en syg forælder.
• HC And-universet findes derfor også på Onkologisk Afdeling for voksne på Odense Universitetshospital.
• Læs mere, og se tegnefilmene på www.hcand.dk