Arbejdstilsynet om arbejdsmiljøet i Esbjerg: Så travlt, at der er fare for helbredet. Og flere fejl

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

Øget risiko for stress. Angst, depression og hjertekarsygdomme. Fordi der er alt for travlt på arbejdet. Den rapport, som Arbejdstilsynet har udarbejdet om arbejdsforholdene i Klinisk Biokemisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, er barsk læsning.

Tilsynet skriver i rapporten, at arbejdsmængden og tidspresset i de seneste to år er blevet så opskruet, at medarbejderne udsættes for en sundhedsmæssig risiko. Konsekvenserne for patienterne er længere ventetider, fejl og blodprøver, der må tages om.

Arbejdstilsynets konklusioner kom ikke bag på tillidsrepræsentant Rikke Sørensen:

”En kollega har været forbi Hjertemedicinsk Afdeling på grund af stressrelaterede hjerteproblemer. De fleste snakker om, at de har ondt i maven og er kede af at skulle afsted om morgenen. Nogle kolleger har en kort lunte, og andre er grådlabile,” fortæller Rikke Sørensen.

Da påbuddet kom, reagerede bioanalytikerne med lettelse, men også resignation, vurderer Rikke Sørensen.

”Vi syntes, at det var dejligt, at der var blevet lyttet. Men vi tror ikke på, at der bliver gjort noget ved det. Jeg tror, at de fleste har mistet håbet.”

Læs i morgen 10/1-2017: Laboratoriechef i Esbjerg: Besparelse smitter af på arbejdsmiljøet

Flytning startede stress-spiral

Arbejdstilsynet skriver, at det er inden for de sidste to år, at arbejdstempoet er accelereret til det sundhedsfarlige. Rikke Sørensen mener, at problemet startede allerede inden flytningen til sygehusets nye, fuldautomatiserede laboratoriehus i 2014-15.

Bioanalytikerne skulle lære et helt nyt system at kende og sætte sig ind i ny teknologi, og især specialisterne kom på overarbejde i det forløb.

”Specialisterne arbejdede næsten 24/7 hver dag og oparbejdede omkring 200 timers overarbejde hver,” husker tillidsrepræsentanten. Det nye it-system, der hænger sammen med det nye udstyr, gav og giver også stadig mange problemer.

Besparelser og ansættelsesstop øgede presset

Med flytningen til det fuldautomatiske laboratorium var kalkulen fra hospitalets daværende direktion, at der kunne spares 16 mio., og der indførtes ansættelsesstop lokalt i Klinisk Diagnostisk Afdeling. Ansættelsesstoppet blev senere udbredt til hele regionen. Når ansatte gik på pension eller sagde op, blev der ikke ansat nye.

”Det har været rigtigt hårdt at være stillet over for den utopiske forestilling, at et fuldautomatisk laboratorium kan køre af sig selv. Der skal jo være en ved systemet hele tiden, og der er stadig noget med båndet hver eneste dag. Bioanalytikerne har været ekstremt frustrerede, fordi de ikke har kunnet levere den faglige ekspertise, de gerne vil,” vurderer Rikke Sørensen.

Læs i morgen 10/1-2017: Laboratoriechef i Esbjerg: Besparelse smitter af på arbejdsmiljøet

Arbejdspres medførte fejl

I påbuddet beskrives, hvordan den store arbejdsmængde og tidspres resulterer i fejl, så prøver må tages om. Eller prøver sendes et forkert sted hen, så prøvernes holdbarhed skrider. Specialisterne når ikke alle deres opgaver, og arbejdspresset medfører gnidninger mellem bioanalytikere og plejepersonale.

”Hvis der fx er lavet en fejl med en prøve, kigger vi på, om der er blod nok til, at vi kan dele prøven i to. Vi vælger at redde de prøver, vi kan, for patientens skyld. Til gengæld når vi så ikke altid at lave afvigerapporter, og det er naturligvis uheldigt, for så bliver fejlene ikke synlige for ledelsen,” skønner Rikke Sørensen.

Morgenrunden gav forsinkelser hele dagen

Arbejdstilsynet beskriver en lang række konkrete forhold, som hver især bidrager til stress og arbejdspres. Herunder morgenrunden. Medarbejderne fortæller til tilsynet, at følelsen af at være bagud allerede startede på morgenrunden.

Flere patienter end normeret, afbrydelser, patienter, der var svære at stikke, og en ny procedure med registrering af tid for prøvetagning gav forsinkelser i morgenrunden, som medførte forsinkelser resten af dagen.

Rikke Sørensen vurderer, at arbejdspresset på morgenrunden har betydet, at kollegerne ikke hjælper hinanden så meget som tidligere.

”Hvis forsinkelser på morgenrunden betyder, at man kommer for sent tilbage til sit apparat, ja, så hjælper man ikke hinanden, fordi man så bliver bagud med sit eget. Vi har holdt sammen som personale indtil nu, men nu undgår vi øjenkontakt for ikke at blive bedt om at hjælpe. Vi er begyndt at vende os mod hinanden i stedet for at hjælpe.”

Svarfrister, som ikke kan holdes, presser

I lighed med andre laboratorier indførte KBA i Esbjerg svarfrister for analyser, da de flyttede til det nye laboratoriehus. Målsætningen er, at hasteprøver skal analyseres og besvares inden for en time. Fremskyndede prøver besvares inden for to timer, og alle andre inden for otte timer.

Arbejdstilsynet nævner svarfristerne som en stressfaktor for bioanalytikerne, da afdelingens opgørelser viser, at svartiderne generelt ligger 10-20 procent under målet. I ambulatoriet må 90 procent af patienterne maks. vente i 45 min., men bioanalytikerne fortæller i rapporten, at patienter venter i op til 1-1,5 time, og at de hver dag oplever sure bemærkninger og klager over ventetiden.

”Som medarbejdere har vi den holdning til svarfristerne, at vi gør det ypperste, vi kan, for patienterne. Vi kan ikke optimere mere, end vi allerede gør. Desuden kan det jo ikke ses, når forsinkede svartider ikke skyldes en menneskelig fejl, men at it har været nede i en halv dag. Så vi ignorerer svarfristerne,” forklarer Rikke Sørensen.

Læs i morgen 10/1-2017: Laboratoriechef i Esbjerg: Besparelse smitter af på arbejdsmiljøet

Nye opgaver kom oveni

FAM er nævnt i Arbejdstilsynets rapport som en anden stressfaktor på grund af stor travlhed. En anden er en ny opgave med blodprøvetagning på Psykiatrisk Afdeling, som skal klares med de eksisterende personaleressourcer. Ligesom øget arbejdspres i aftenvagten belaster. Listen er lang.

”Og der bliver stadig forventet klart bord klokken 15.00,” oplever Rikke Sørensen.

Medarbejderne oplyste, at stor arbejdsmængde og tidspres medfører:

• At der er medarbejdere, der er arbejdsmæssigt pressede og arbejder i et højt tempo.
• At der er plejepersonale, der rykker for blodprøvetagning og svar på blodprøver med afbrydelse og forsinkelse i arbejdet til følge.
• At arbejdspresset har en negativ indflydelse på samarbejdet med plejepersonale.
• At der er specialistopgaver, der ikke nås.
• At der ca. en gang om ugen sker fejl i eksterne analyser, hvor prøver tages eller analyseres forkert.
• Der er ca. en gang om ugen blodprøver, der må tages om på denne baggrund.
• At der er prøver, der sendes et forkert sted hen, hvilket kan medføre, at prøvernes holdbarhed skrider, og at prøverne derfor skal tages om.
• I ugen før Arbejdstilsynets besøg havde man fx sendt prøver til Odense, der skulle have været til Kolding, og prøver til Kolding, der skulle have været til Statens Serum Institut.
• At der ca. to gange om ugen sker fejl i udpakningen af prøver fra de praktiserende læger, hvilket medfører, at prøven mislykkes og skal tages om.
• At der dagligt sker fejl i blodprøvetagningen, på baggrund af at medarbejderne er pressede. Dette sker fem-seks gange pr. dag. Der bruges efterfølgende tid på enten at forsøge at redde prøven eller at tage en ny prøve.

Kilde: Arbejdstilynets rapport

• ​Sådan gjorde vi
  Fagbladets redaktion har søgt og fået aktindsigt i Arbejdstilsynets påbud.

• Artikel og spørgsmål er således baseret på den rapport, som Arbejdstilsynet har udarbejdet efter interviews med ledelse og medarbejdere.

• Redaktionen har også fået aktindsigt i den handleplan, som Klinisk Biokemisk Afsnit, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har indsendt til Arbejdstilsynet, og i Arbejdstilsynets reaktion på handleplanen.