”Vi har armene over hovedet”. Få arbejdsmiljøtiltag gør en stor forskel
Afdeling for Patologi på Herlev Hospital vinder årets arbejdsmiljøpris fra Danske Bioanalytikere for at mindske gener og smerter og skabe øget arbejdsglæde med blandt andet daglig elastiktræning. “Vi har armene over hovedet. Det har vi altså. Jeg blev så stolt, da jeg fik det at vide,” siger ledende overbioanalytiker Mai-Britt Naumann.
"Så tager vi Supermanden. Tag elastikken, træd på den med foden, og bind den omkring håndleddet. Stræk oooop og heeeele vejen ned.”
Det er tirsdag morgen i midten af december 2021. Klokken er 9.20, og på Afdeling for Patologi på Herlev Hospital har 10-12 bioanalytikere, overlæger og sekretærer stillet sig ud på gangene på hvert sit gule kryds på gulvet.
Overdimensionerede røde og gule elastikker bliver spændt ud til bristepunktet, mens der lyder både små pust og støn, småsnak og grin mellem kolleger, der især får styrket og strakt nakke, skuldre, arme samt hænder, håndled og fingre.
“Nu er det tid til X-faktor. Det er vigtigt, at I har kontrol over elastikken. Især på vej tilbage. Godt, og nu Pingvinen. Gør elastikken kortere. Små bitte stræk hele vejen op. Kan I mærke det?” spørger instruktør og bioanalytiker Siham Berrhili.
Ti minutter ad gangen, to gange om dagen, fire dage om ugen, stimler op mod 15 medarbejdere fra patologisk afdeling ud på gangene for at gennemføre den såkaldte elastiktræning.
Instruktørerne er ti af deres kolleger, der alle har fået en instruktøruddannelse og på skift underviser to gange om ugen. Men det er ikke det eneste tiltag, der er blevet iværksat for at forbedre arbejdsmiljøet på afdelingen.
Siden elastiktræningen blev indført for godt et år siden, har mange ansatte desuden fået gennemgået deres arbejdsplads og fået instruktion i, hvordan der kan skabes variation i arbejdsstillingen. Medarbejderne har ligeledes fået tilbud om individuel rådgivning og en eller flere sessioner hos en fysioterapeut. Spørger man medarbejderne, er de forskellige indsatser en succes.
“Vores arbejde slider. Det er meget få opgaver, der ikke er ensidige eller gentagende, og mange af os er belastet på især skuldre, nakke og hænder,” forklarer Siham Berrhili, der foruden at være bioanalytiker og instruktør også er arbejdsmiljørepræsentant og desuden tovholder på implementeringen af de nye arbejdsmiljøtiltag.
“Alle medarbejdere lader til at være virkelig glade for de nye tiltag. Især elastiktræningen er populær, ligesom en måling rent faktisk viser, at træningen reducerer gener og smerter,” fortæller Siham Berrhili.
At afdelingen så netop har vundet årets arbejdsmiljøpris fra Danske Bioanalytikere, gør ikke begejstringen mindre.
“Vi har armene over hovedet. Det har vi altså. Jeg blev så stolt, da jeg fik det at vide,” siger ledende overbioanalytiker Mai-Britt Naumann.
Elastiktræning giver en poweropladning
Faktisk var det Mai-Britt Naumann, der fik idéen til elastiktræning. Hun havde selv været med til at indføre det, da hun i sin tid var ansat på Hvidovre Hospital, og vidste, at det virkede.
Så da hun registrerede, at flere ansatte havde svære gener, og at sygefraværet lå højt, kastede hun sig selv ud i rollen som instruktør i elastiktræning kort efter sin ansættelse i foråret 2019. Medarbejderne var glade for træningen, men det viste sig dog hurtigt, at det ikke var holdbart.
“Jeg kunne ikke dække behovet,” fortæller Mai-Britt Naumann, der derfor gik til direktionen.
“Vi skal sikre, at de bioanalytikere, vi har, kan holde til et langt arbejdsliv. Det gør man naturligvis ved at passe godt på dem. Heldigvis var der fuld opbakning til projektet fra direktionens side,” fortæller Mai-Brit Naumann, der understreger, at projektets succes især handler om stor dedikation fra arbejdsmiljørepræsentanternes side, som var dem, der overtog ansvaret for at køre de forskellige arbejdsmiljøtiltag videre.
“Det kræver vedholdenhed. Især elastiktræningen. I starten var der helt klart en bekymring blandt medarbejderne, der gik på, om der nu også var tid til at træne. Får vi så ikke bare overarbejde, lød bekymringen,” fortæller bioanalytiker Hannah Issa, kollega til Siham Berrhili og ligeledes arbejdsmiljørepræsentant. Bekymringen forsvandt dog ret hurtigt.
“Der var en klar udmelding fra ledelsen om, at vi skulle prioritere træningen. At vi godt ‘måtte’, om man så må sige. Den opbakning gjorde klart en forskel,” fortæller Hannah Issa, der også hurtigt mærkede den positive effekt, som træningen havde.
“Træningen gør, at man lige får en poweropladning og går tilbage til funktionen med fornyet energi,” siger hun og bliver bakket op af Siham Berrhili:
“Og så er elastiktræningen sjov. Vi får grinet sammen, så der er også et socialt aspekt i det her. Der er ingen tvivl om, at vi får styrket relationerne til hinanden, og det tager vi jo med ind i laboratoriet bagefter.”
Få tiltag gør stor forskel
Centralt i arbejdet med at implementere de forskellige arbejdsmiljøtiltag står dog også åbenheden over for at justere undervejs, hvis noget viser sig ikke at fungere. I starten foregik elastiktræningen for eksempel udelukkende i frokoststuen, som er et stykke væk fra selve afdelingen.
“Problemet var, at der dukkede færre og færre op til træning, så vi valgte at rykke det ud på gangene lige ud foran arbejdsstationerne. Lige pludselig myldrede folk til, fordi det pludselig blev mere tilgængeligt at gå fra,” fortæller Siham Berrhili, der fortsætter:
“Vi havde også svært ved at få mændene til at dukke op, så vi oprettede derfor et mandehold en gang om ugen, og nu kommer de faktisk.”
Mai-Britt Naumann pointerer, at det er de små skridt og de små justeringer undervejs, der rent faktisk virker, hvis man som afdeling ønsker at skabe varige forandringer.
“Vores mål er at fjerne alle ergonomiske gener i afdelingen. Det må siges at være et ambitiøst ønske. Skal man have forhåbninger om at nå det, så handler det om at tage små skridt. Hele tiden. Små skridt, små succesoplevelser, der hele tiden skaber fornyet motivation,” forklarer Mai-Britt Naumann, der fortæller, at afdelingen endnu ikke har besluttet, hvad de 10.000 kroner, som følger med årets arbejdsmiljøpris, skal gå til.
“Det skal vi finde ud af i fællesskab. Lige nu er jeg allermest glad for, at vi som afdeling har bevist, at vi, selv med ret få initiativer, faktisk kan gøre en stor forskel,” siger Mai-Britt Naumann.