Hospitalsskibet sejler til Madagaskar - og du kan komme med
Den gamle storebæltsfærge Dronning Ingrid sejler i år til Madagaskar som hospitalsskib. En funktion, skibet har haft siden 2007, hvor det for første gang sejlede ud på mission som flydende hospital. Organisationen bag, Mercy Ships, efterlyser danske bioanalytikere, der er klar på eventyr og helt anderledes arbejdsgange.
Det var i nittenniogfyrre eller cirka deromkring,
da der var krig i Korea.
Skibet hed Jutlandia, og det kom vidt omkring,
for der var krig i Korea.
Udstyret fra kælder til sal som et flydende hospital.
Mange kender Kim Larsens sang om hospitalsskibet Jutlandia.
Men de færreste ved nok, at der lige nu er to hospitalsskibe, der sejler rundt i verden for at hjælpe fattige lande i Afrika med et begrænset sundhedsvæsen.
Organisationen bag de flydende hospitaler er en kristen NGO, der bærer navnet Mercy Ships. Intensivsygeplejerske Anna Pahus har været med siden starten i Danmark i 2000, hvor Mercy Ships blev grundlagt herhjemme.
Om Mercy Ships
- Mercy Ships blev grundlagt i 1978 og er en international NGO, der er baseret på et kristent værdigrundlag med næstekærlighed som omdrejningspunkt.
- Gennem tiderne har Mercy Ships haft fem skibe i drift. De tre ældste er nu udfasede, og organisationen arbejder i dag ud fra Africa Mercy, som har større kapacitet end de tre udfasede skibe tilsammen, samt det nyeste og allerstørste skib, Global Mercy.
- Global Mercy er verdens største civile hospitalsskib, og tilsammen udgør Africa Mercy og det nybyggede Global Mercy verdens største civile hospitalsflåde.
“Vi er en kristen organisation med to hospitalsskibe, der tilbyder livreddende operationer til mennesker i Afrika uden adgang til hospitalshjælp uanset religiøse og sociale skel. Vi arbejder ud fra en grundtanke om næstekærlighed. Og man skal heller ikke være kristen for at komme med om bord som frivillig,” forklarer Anna Pahus, som selv har været med på missioner i blandt andet Sierra Leone og Guinea.
Hun arbejder til daglig som intensivsygeplejerske på Hvidovre Hospital. En af de oplevelser, der har sat sig fast i hukommelsen hos den garvede sygeplejerske, er unge piger, som er blevet opereret efter alt for tidlige graviditeter.
“Jeg husker særligt helt unge piger med fødselsskader, som er blevet fuldstændig ødelagt forneden og ikke kan holde på hverken afføring eller urin og samtidig er blevet udstødt af deres lokalsamfund. Det er fantastisk at opleve, hvordan de efter en operation liver op igen. Får en personlighed, seksualitet og et liv igen. Det glemmer jeg aldrig,” fortæller hun.
Savner danske bioanalytikere
Anna Pahus fortæller, at en ting, som hun og organisationen virkelig savner, er bioanalytikere.
“Vi har aldrig fået så godt fat i bioanalytikerne, selvom det jo er en kernegruppe, der skal til, for at vi kan køre et hospital. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg har måske ikke haft det rigtige netværk,” siger hun med henvisning til, at hun som frivillig har til opgave at rekruttere frivillige i Danmark. De frivillige i Mercy Ships kommer fra mere end 60 forskellige lande.
“Vi har haft adskillige læger og sygeplejersker ude med Mercy Ships, et par radiografer, men aldrig bioanalytikere fra Danmark. Måske også fordi vi på hospitalsskibene gør alt på en helt anden måde end herhjemme,” fortæller intensivsygeplejersken.
Anna Pahus har selv deltaget i missioner eller fremstød, som hun foretrækker at kalde det, når det flydende hospital stævner ud og lægger til kaj i et nyt land. Men hendes primære opgave i Mercy Ships er at støtte op om ansøgerne og de frivillige fra Danmark, der sætter kurs mod fremmede kyster.
Blodprøver kan være tabu
Der er et stort behov for bioanalytikere i Mercy Ships, fortæller Anna Pahus videre. For hver gang skibet lægger til i et nyt land, udføres en screening af alle patienter, hvor man tager en blodprøve på alle patienter og beslutter, hvilke (kirurgiske) operationer der skal foretages.
“Så inviterer vi patienterne ind i blokke à nogle uger, hvor vi fx kun opererer for ganespalte, sprækker i underlivet eller lignende. Det bliver egentlig ret meget samlebåndsarbejde, men det gør en kæmpe forskel for patienterne. Efter operationen tager vi typisk også blodprøver og ser, om tallene er, som de skal være, men det er slet ikke på samme måde som herhjemme, hvor man ville undersøge for det ene og det andet,” fortæller Anna Pahus og pointerer, at der kan være store tabu forbundet med blodprøver, som kan vise, at patienter fx er hiv-smittede.
Anna Pahus fortæller, hvordan hun ser operationer som noget andet i Afrika end i Danmark og Vesten generelt. “I Afrika, hvor man ofte ikke har adgang til hospitaler og medicinsk behandling, er sygdom noget helt andet end herhjemme. Operationer er ikke blot rutine, men større og på alle måder anderledes. Efterbehandling og livsvilkår, adgang til elektricitet og vand er noget, man bliver nødt til at forholde sig til. Og for blodprøver og analyser er der også flere og andre hensyn at tage.
Det er en mere holistisk og pragmatisk tilgang, som bioanalytikere også skal forholde sig til,” siger hun. Der er typisk et hold på omkring fem bioanalytikere på hospitalsskibet ad gangen, men det kan variere fra gang til gang.
Med storebæltsfærgen til Madagaskar
I år sejler den tidligere storebæltsfærge M/F Dronning Ingrid, som nogle sikkert vil kunne huske fra overfarten mellem Nyborg og Korsør, til Madagaskar. Skibet sejlede sin sidste tur som færge på Storebælt i 1997. I 2007 sejlede skibet ud på sin første mission som hospitalsskib.
I Madagaskar skal de frivillige på hospitalsskibet udføre flere end tusind operationer og være med til at træne og uddanne lokale sundhedsprofessionelle i landet. Den gamle storebæltsfærge Dronning Ingrid, som i dag bærer navnet Africa Mercy, skal være i Madagaskar i ti måneder ad to omgange i løbet af de næste to år.
Hospitalsskibets opgaver tæller blandt andet fjernelse af tumorer, korrektion af læbe- og ganespalter, grå stær-operationer, ortopædisk og rekonstruktiv plastikkirurgi samt tandpleje. Derudover vil Mercy Ships stå for uddannelse og træning af lokale sundhedsansatte inden for kirurgi, sygepleje, biomedicin, steril behandling og anæstesi.
Man betaler selv, men kan søge fonde
Når man som frivillig er med på mission med Mercy Ships, kan det være i perioder, der varer fra nogle uger til nogle måneder.
“Man starter med at være ude i to-tre måneder, hvor man lærer, hvad det vil sige at arbejde på et hospitalsskib, og hvor man lærer en masse om arbejdsgange, kultur og engelske fagtermer. Typisk arbejder man fra morgen til aften og har fri i weekenden, så man har også mulighed for at komme ud og opleve landet, man er udsendt til,” siger Anna Pahus.
Skal du af sted?
- Vil du være frivillig, kan du læse om mulighederne på Mercy Ships’ engelsksprogede ”jobbørs”. Se efter stillinger som “biomedical technician” og “medical laboratory technologist” o.lign.
- Kontakt Anna Pahus for spørgsmål vedrørende alt sundhedsfagligt og det at være frivillig hos Mercy Ships. Hun kan kontaktes på telefon: +45 28 13 69 75 eller på e-mail: anna.pahus@mercyships.org.
- Det koster 400 USD pr. måned for kost og logi samt sikkerhed. Derudover skal der beregnes omkostninger til vaccinationer, forsikring, flyrejse og lommepenge.
- Ansøgningen bliver for nuværende behandlet af amerikanske sagsbehandlere. Der arbejdes på, at ansøgere fra Danmark får en dansk sagsbehandler med en ny opdateret ansøgningsportal i løbet af det næste års tid.
Som frivillig for Mercy Ships betaler man selv alle omkostninger såsom transport, kost og logi på skibet. Nogle frivillige søger økonomisk støtte gennem fonde, foreninger mv. og får på den måde dækket nogle af deres udgifter.
Som frivillig bor man om bord på skibet i det, Anna Pahus beskriver som en landsby med 400- 700 mennesker, der kommer fra mere end 60 lande. Levestandarden er ikke luksus, men som en ”lidt skrabet ferie med fælles spisesal og kahyt”, fortæller hun. Der er både internationale frivillige og lokalt ansatte, som arbejder på hospitalsskibet.
Kommer hjem med nye input
Ifølge overenskomsten for regionalt ansatte har man som medarbejder på et hospital ret til at få orlov, hvis man ønsker at arbejde i Grønland i en periode, eller hvis man er udsendt af Forsvaret. Den mulighed findes ikke, hvis man ønsker at arbejde på et hospitalsskib.
“Mine kollegaer rejser til Grønland for at arbejde der, andre tager orlov for eksempel i forbindelse med rejser, derfor håber jeg også, man vil se positivt på medarbejdere, der vil hjælpe mennesker i Afrika. Og fordi Mercy Ships er en medicinsk NGO, bliver det en mere erfaren og forhåbentlig også en gladere medarbejder, der kommer hjem med nye input efter en udsendelse,” siger Anna Pahus.
