Fagbladet nr. 8 2020

Ja, jeg må gentage mig selv: Det er virkelig en mærkelig tid, vi lever i! Nu har vi i dbio såmænd også afviklet et virtuelt optaktsmøde forud for overenskomstforhandlingerne næste år. Formålet med det såkaldte kick off-arrangement er ellers at høre, se og fornemme, hvad det er, der rører sig derude blandt jer, og hvilke krav, I mener, vi skal tage med til forhandlingsbordet. Sådan helt analogt og face-to-face. Og godt med håndtryk og krammere.

Man kunne derfor frygte det værste, og jeg selv var noget beklemt, for hvordan skaber man reel kommunikation, når jeg alene optræder på skærmen, og alle I tilmeldte tillidsrepræsentanter skulle bidrage med jeres spørgsmål via chatten? Diskussion eller bare dialog mellem spørger og mig var desværre ikke teknisk muligt; ville I lige så stille koble jer af i bare frustration?

Men ved I hvad? Det var bare så fedt at opleve, hvordan I tog udfordringen op fredag den 28. august kl. 12 og to timer frem. 36 spørgsmål kom ind efter mit indledende oplæg på 45 minutter. Der var 46 skærme tilkoblet, men da der var 64 der havde meldt sig til, har jeg en stærk formodning om, at I sad flere sammen og kiggede med derude i det ganske land.

Jeg lagde med begejstring også mærke til, at der var flere ”nye” navne på spørgelisten. Det betyder, at vi som organisation heldigvis stadig kan rekruttere andre end Tordenskjolds soldater (– selvom vi sørme også har brug for alle jer med erfaring og flere TR-år i bagagen).

Spørgelysten nåede bredt omkring, men jeg noterede mig især, at pension fylder en hel del på visse arbejdspladser. Nu må vi se, i hvor høj grad det også er det emne, der står højt på prioriteringslisten, når vi har fået jeres skriftlige krav ind inden fredag den 4. september.

Jeg takker for jeres engagement og evne til at indrette jer efter forholdene. Og selvom jeg virkelig savner snart at kunne mødes IRL (in real life) med både tillidsvalgte og menige medlemmer, glæder det mig også, at en sådan kick off-session trods alt er en bæredygtig model. Oven i Corona har vi jo stadig også en klimadagsorden at holde for øje: Intet er så ondt, at det ikke også er godt for noget.

Af Martina Jürs, formand i Danske Bioanalytikere