Fagbladet nr. 4 2019
Sundhedsministeren sender nu selv bud efter bioanalytikerne. Yes!
Ketchup-effekten kaldes det. Man banker nok så målrettet på bunden af flasken og intet sker. Men så ...!
Jeg har på denne plads beskrevet dbio’s mange og i lang tid forgæves bestræbelser for at blive hørt i for- bindelse med regeringens kommende sundheds- reform. Og om hvordan vi så lige pludselig blev ind- kaldt til visit hos Sundhedsministeren og Ministeren for Offentlig Innovation.
Her er så næste skridt – og det er stort: Den 26. februar modtog jeg en mail fra Ellen Trane Nørby, hvor hun takkede for de konkrete input, vi havde præ- senteret på mødet med hende og Sophie Løhde. Hun ville nu bede hendes eget ministerium og de relevan- te styrelser om at indkalde os til endnu et møde, hvor vi skal drøfte, hvordan bioanalytikernes kompetencer kan bruges endnu bedre og med en mere fleksibel op- gaveløsning som mål.
Og så den sætning, der gør mailen særlig interes- sant:
”Jeg er derfor også som udgangspunkt positivt ind- stillet over for jeres forslag om, at bioanalytikere kan tildeles et forbeholdt virksomhedsområde.”
Det betyder, at bioanalytikere inden for visse ram- mer kan få lov til selv at ordinere blodprøver og ana- lyser uden at skulle besvære en læge først. Det har vi arbejdet på i mange år – uden at opnå særlig megen lydhørhed.
Den ret vil netop gøre opgaveløsningen lettere ude i fx almen praksis, hvis opfølgning på kronikere kan lægges helt over i bioanalytikernes kompetente hæn- der. Som I kan læse her i bladet, er praksisbioanalyti- kerne ret vilde med at arbejde selvstændigt, så det burde være en ren vinder.
Det samme regner jeg med, at bioanalytikere, der har deres gang på medicinske afdelinger, vil synes. Det giver ikke altid mening, fx midt om natten, at skulle vente på en fortravlet turnuslæge, der kan re- kvirere en presserende rutineblodprøve til justering af en given behandling. En bioanalytiker vil som regel vide, hvad der er brug for. Derfor er det også opløften- de, at en anden artikel kan fortælle, at bioanalytiker- ne i Hospitalsenheden Vest har fået overbevist syge- husledelsen om, at det er en dårlig idé, at lade pleje- personalet tage blodprøver. For meget spildtid og for dårlig prøvekvalitet. Samme konklusion er man kom- met til andre steder, og det beviser endnu engang, at blodprøvetagningen stadig udgør en central del af vores kernefaglighed.
Hvis vi i en eller anden form får tildelt ”forbeholdt virksomhedsområde”, som det hedder, er det ikke mindre relevant; optimal analysekvalitet forudsætter optimal prøvekvalitet. Den sammenhæng skal vi hele tiden sørge for at have os for øje.
Som I kan læse her i bladet, er praksisbioanalytikerne ret vilde med at arbejde selvstændigt, så det burde være en ren vinder.
Af Martina Jürs, formand i Danske Bioanalytikere
