Fagbladet nr. 2 2020

Bæredygtig nattevagt – et overenskomstkrav?

Det er mildest talt ikke breaking news, at de ansatte i sundhedsvæsenet er blevet stadigt mere pressede over de seneste årtier. Men at det også betyder, at de, der er i nattevagt, pålægges flere og flere forefaldende arbejdsopgaver – ja, det er til gengæld ret nyt for mig. Sådan husker jeg ikke selv tilbage på mine egne nattevagter for 10-12 år siden.

Jeg blev for alvor opmærksom på den skævvridning, da jeg var ude til det første OK21-møde i Region Syddanmark i slutningen af januar. Emnet fyldte virkeligt meget i debatten, hvor vi efterlyste konkrete eksempler på forhold, der kan tjene til at underbygge vores argumentation ved forhandlingsbordet. Og som måske kan formuleres som et overenskomstkrav til arbejdsgiverne.

Nu skal de natarbejdende bioanalytikere – ved siden af pludseligt opståede hasteopgaver – også bruge timerne på vedligehold, opfyldning, kalibrering og anden klargøring til morgenvagten, lød det. Den slags, der tidligere blev klaret i dagtimerne, glider nu målrettet over til nattevagten. Det ligner nemlig ikke tilfældigheder, men snarere en tilsigtet systematik. Jeg hører også, at man på fx på nogle mikrobiologiske afdelinger skal udså positive bloddyrkninger klokken både 2 og 5. Så svarene kan ligge klar til lægerne om morgenen. Både kravet om hurtigere analysesvar samt de notorisk dårlige normeringer bidrager formentlig til, at ledelser og HR-afdelinger er begyndt at gå på strandhugst efter ekstra arbejdskapacitet om natten.

Engang var der en forståelse for, at nattevagtens kerneopgave var at opfylde et akut behov for et analysesvar. Det er nemlig barskt nok, at skulle være vågen midt om natten, kan jeg hilse og sige; hverken kroppen eller hjernen er indrettet til at vende op og ned på døgnrytmen. Undersøgelser, af især kvinder med natarbejde, har påvist en større kræftrisiko. Og det er en kendt sag, at man ikke kan sove på forskud og møde superfrisk op, når andre har fyraften. Der er derfor flere biologiske grunde til, at man ikke skal stresse rundt, når man arbejder på skæve tidspunkter. Eller udføre rutine- og præcisionsarbejde, der kræver fuld koncentration. For det er jo endnu en stressfaktor; at man er pinagtig klar over, at man er mere tilbøjelig til at begå fejl, når man er i søvnunderskud. Bioanalytikere udviser nemlig også stor ansvarlighed – det kunne vi også høre i debatten. Og ingen er tjent med, at hverken de eller kvaliteten af deres arbejde lider under uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse.

Jeg ved endnu ikke præcist, hvordan vi kan få særlige afgrænsninger for nattevagter skrevet ind i en overenskomst. Men jeg har taget bekymringen til mig og vil forsøge at bringe den i spil. I en eller anden form.

Der er flere biologiske grunde til, at man ikke skal stresse rundt, når man arbejder på skæve tidspunkter
...

Af Martina Jürs, formand i Danske Bioanalytikere

Fagbladet nr. 2 2020

Særligt benyttede sider på dbio.dk