Fagbladet nr. 11 2018

Lige om lidt skal 119 delegerede samles til kongres i Odense. De repræsenterer de fem dbio-regioner, Grønland, Færøerne og de studerende. Som bekendt er kongressen den højeste myndighed for Danske Bioanalytikere; det er her vigtige pejlelinjer for foreningens kommende indsatsområder endevendes og vedtages. Eller forkastes. Det er demokrati, og det kan godt gå højlydt og muntert for sig.

Lyder det alligevel lidt for fjernt fra de flestes dagligdag, kan vi berolige med, at vi også med mellemrum stikker en stilfærdig finger i jorden for at forsøge at afkode, hvor I befinder jer lige nu. Det gør vi med jævnlige medlemsundersøgelser, der spørger ind til nogle centrale temaer i jeres arbejdsliv. På den måde får vi et kvalificeret supplement til de input, vi naturligvis også får, når vi møder jer ude på arbejdspladserne og til forskellige former for arrangementer.

Ligesom I er i konstant bevægelse – frivilligt eller ej – er vi som forening også hele tiden optaget af at blive en bedre version af os selv. Finde ud af, hvordan vi hele tiden matcher og følger det, der sker i jeres arbejdsliv og faglige udvikling. Hvad I selv efterspørger lige her og nu. Også helt konkret i forhold til medlemsfordele og servicetilbud. Men også, hvad vi sammen kan se nærme sig i horisonten. Vi skal sammen ruste os til at møde de næste udfordringer med åben pande.

Den seneste medlemsmåling fik vi foretaget i januar 2018. Resultaterne er nu blevet samlet, men vi har valgt at overlade det til den nye hovedbestyrelse at dykke ned i tallene og konklusionerne og komme med udspil.

I denne kongresperiode har vi også været i gang med at opdatere vores tidligere kortlægning af faggruppens kollektive selvforståelse. Hvad, der er vores kernefaglighed og professionsidentitet. Den undersøgelse giver også et heftigt vink med en vognstang om, hvilken udvikling mange bioanalytikere oplever sig selv som en del af.

Vi er i beta. Hvis nogen har studset over det motto – er det vel nærmest – der står på forsiden af dette særlige beretningsnummer af fagbladet, og som også er titlen på kongressen i november – så er det et begreb, vi mener meget præcist karakteriserer de processer, vores fascinerende fag går igennem i disse år. På alle fronter. Vi er på vej. Og det bliver vi ved med at være!

Men netop fordi verden aldrig står stille, skal vi også i hel klassisk fagforeningsforstand passe på hinanden undervejs. I skal stadig kunne regne med, at dbio arbejder for, at I har ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. At I ikke bliver kørt ned, fordi I er pligtopfyldende og tager ansvar. Så meget desto mere er netop det sunde arbejdsmiljø påtrængende nu.

Men pointen om, at vi altid er i beta – på vej, er nok værd at tage med sig. Selvom det kan være udmattende til tider, er det som regel også et spændende sted at befinde sig. Og bare rolig; dbio er der også.

God læselyst!

Bert Asbild, Martina Jürs og Katja Wienmann Bramm