Fagbladet nr. 10 2020

”Kan de ikke bare lade være med at falde fra?” Sådan lyder den bevidst provokerende overskrift på et tema i dette nummer af fagbladet; om det bekymrende frafald på de fem bioanalytikeruddannelser i en tid, hvor der er stor efterspørgsel på faggruppens ekspertise i et corona-plaget sundhedsvæsen. Hvor stor en efterspørgsel kan I fx læse om i reportagen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Det er stærke sager!

Nej, det dur desværre ikke bare at bede de studerende om at tage sig sammen og gennemføre en uddannelse, de ikke selv føler at kunne magte. Eller som af den ene eller anden grund ikke lever op til deres forventninger. Sådan fungerer verden ikke. Og problemstillingen er da heller ikke unik for vores fag; rigtigt mange uddannelser kæmper med endnu højere frafaldsprocenter. Og for nogle var studiet måske bare en fejltagelse fra begyndelsen.

Som temaet afdækker, er der en bred vifte af årsager til, at et ungt menneske vælger at gå en anden uddannelsesvej end den, hun eller han egentlig troede var den helt rigtige. På uddannelserne forsøger man da også med forskellige fornuftige og kreative initiativer at afværge, at de studerende taber modet og motivationen. Lykkes det bare i fx fem procent af tilfældene, betyder det med de nuværende optagelsestal, at der færdiguddannes lige over tyve flere nye kolleger hvert år. Det er virkelig værd at tage med! Ikke mindst taget i betragtning af, at Danske Bioanalytikere generelt arbejder på at få oprettet flere uddannelsespladser, og det giver jo kun det optimale udbytte , hvis vi også får bedre styr på frafaldet.

Og vi skal være flere, hvis bioanalytikere skal blive ved med at være en relevant faggruppe, der også har sin berettigelse i fremtidens sundhedsvæsen. Bider manglen sig for alvor fast, vil arbejdsgiverne i højere grad dele laboratoriearbejdet op i henholdsvis praktiske funktioner på den ene side og udviklings- og forskningsrelaterede opgaver på den anden og lade dem overtage af andre faggrupper. I dbio er vi naturligt nok af den overbevisning, at styrken ved vores fascinerende fag netop er, at de to sfærer beriger og befrugter hinanden.

For den enkelte studerende, der lige nu har ramt muren og måske føler sig som én gigantisk fiasko, er der næppe den slags fagpolitiske betragtninger, der tæller. Men hun eller han fortjener at blive set og få endnu en chance for at genfinde meningen med deres uddannelsesforløb. Så lad os heppe på de engagerede kræfter ude på professionshøjskolerne, der er med til at holde hånden under modløse studerende. For deres skyld. For vores skyld. For fagets fremtid.

Af Martina Jürs, formand i Danske Bioanalytikere