Fagblad nr. 7 2009

– og hvad får vi så for pengene?

”Det er Rigsrevisionens vurdering, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til og fulgt op på kvaliteten af de behandlinger, som private sygehuse udfører”.

Når dette læses, har anklagen om Lars Løkke Rasmussens ”ideologiske” overbetaling af private sundhedsydelser allerede været beskrevet udførligt i pressen. Men som citatet angiver, så ved vi faktisk ikke engang, hvad det er, vi som skatteborgere betaler for?

Som fagbladet har beskrevet i flere artikler, er det nærmest umuligt for offentligheden at få et indblik i, hvad der begås af fejl og fejlskøn hos de private
sundhedsudbydere. Det illustreres med sagen om gastric bypass-indgrebet på
Privathospitalet Mølholm, hvor kirurgen under strejken sidste år valgte at gennemføre operationen – og måske flere – uden, at der var foretaget forlig og
blodtypebestemmelse, som ellers var privathospitalets normale procedure.
Denne ene patient begyndte imidlertid at styrtbløde og måtte have katastrofeblod fra blodbanken på Vejle Sygehus. Cheflægen på privathospitalet mente åbenbart ikke, at han skyldte ledelsen på Vejle Sygehus en forklaring på, hvorfor man havde fraveget proceduren. Og blev derfor meldt til den lokale embedslæge, der dog afsluttede sagsbehandlingen, før den egentlig var begyndt. Siden meldte Sundhedsstyrelsen i København både cheflægen og kirurgen til politiet.

Fagbladets forsøg på at få aktindsigt i sagen blev afvist to gange, men er netop nu blevet efterkommet af Statsadvokaten for Viborg. Det betyder, at vi omsider kan læse, at Retslægerådet IKKE mener, at der blev begået fejl ved den pågældende operation. Men – fremgår det også af aktindsigten, så baserer denne vurdering sig alene på Mølholms egen dokumentation. De fire overlæger og professorer i Retslægerådet udtaler, at det er forsvarligt ikke at have et transfusionsberedskab, når blødningsrisikoen er under 1 procent – ” hvilket er dokumenteret at være tilfældet på Mølholmklinikken på et stort konsekutivt materiale.” Et andet sted står der ”specielt dokumenteret ud fra klinikkens egne data”.

Hvorvidt Retslægerådet har undersøgt validiteten af disse data, fremgår ikke.
Og offentligheden har heller ikke adgang til dem. Den offentlighed, som via
fradragsberettigede, arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og ventelistegarantien ellers tegner sig for en stor del af indtægtsgrundlaget for de private hospitaler.

Er det godt nok? Det synes jeg ikke. Vi må forlange, at der oprettes en eller anden form for løbende, offentligt tilsyn med privathospitalerne.

Af Bert Asbild,
Formand for Danske Bioanalytikere

Særligt benyttede sider på dbio.dk