Fagblad nr. 6 og 7 2014

Danske bioanalytikere og de øvrige organisationer i Sundhedskartellet går nu ind i et helt nyt forhandlingsfællesskab sammen med KTO. Jeg er over­bevist om, at vi dermed opnår den styrke, der skal til for at matche arbejdsgiverne ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Vi var, som flere af jer uden tvivl husker, medlem af KTO, som organiserer
ansatte i stat, kommuner og regioner, indtil 2005 , hvor Sundhedskartellet
første gang forhandlede egen overenskomst. Med det nye forhandlingsfællesskab skabes en ny platform, hvor vi får mere ”plads” og bedre kan påvirke den sundhedsfaglige dagsorden. Formålet er, at vi som faglige organisatio­ner kan stå som en fælles flanke og ikke blive spillet ud mod hinanden, sådan som vores forhandlingsmodpart har forsøgt ­ og delvist er lykkedes med – ved de tidligere overenskomstforhandlinger.

Jeg har altid ønsket, at fagbevægelsen kunne agere mere samlet. Det pointerede jeg netop i mit valgoplæg, da jeg stillede op som formandskandidat i 2008. Og jeg ser ikke den nye konstruktion – som endnu ikke er navngivet –
som en modsætning til Sundhedskartellet. Det fortsætter naturligvis med at
eksistere, og der vil stadig være emner, som vil være yderst relevante at holde fokus på og gå til forhandlingsbordet med i dét regi. Ligesom der også stadig vil være specifikke krav, hvor vi vil forhandle ved vores eget dbio-­bord. Eller i samarbejde med andre organisationer, hvor vi deler særlige interesser.

Men de store generelle krav og modkrav vil vi nu være i stand til at hånd­tere med væsentligt mere forhandlingsmæssig muskelkraft. For eksempel når det gælder de overordnede vilkår for medarbejderindflydelse – MED­ udvalg og tillidsrepræsentanter. Disse vigtige temaer blev tidligere typisk handlet på plads mellem KTO og KL (Kommunernes Landsforening), og vi måtte bare følge trop.
Vi har en formodning om, at arbejdstidsregler bliver et af de centrale omdrejningspunkter ved OK­15. Hvad det betyder i bioanalytikeres hverdag, kan
I læse om i dette nummer af fagbladet.

Arbejdsgiverne vil formentlig møde op ligeså velforberedte og stålsatte
som i 2013 (som de jo var overfor underviserne) – med samme koordinerede
krav og lodrette diktater og dermed forsøge at presse de faglige organisatio­ner til at opgive gode og velerhvervede rettigheder.

Her kunne man frygte, at nogle organisationer i kampens hede kunne komme til at sælge ”guldet” alt for billigt, og dermed sætte en kedelig kæde­reaktion i gang på resten af arbejdsmarkedet. Med det nye fællesskab kan vi aftale, koordinere og blive enige om at stå fast og således skabe en ny forhandlingstilgang, hvor arbejdsgiverne ikke sætter dagsordenen.

Jeg har store forventninger til vores nye forhandlingsfællesskab.

Af Bert Asbild,
Formand for Danske Bioanalytikere