Fagblad nr. 4 2011

Som så mange andre i fagbevægelsen har jeg været skeptisk – ja, mere end det – overfor de tendenser, der ligger i EU ́s såkaldte Konkurrenceevnepagt – også bare kendt som Europagten.

Pagten, der har til formål at styrke eurolandenes økonomi, foreslår en række forskellige tiltag, bl.a. løntilbageholdenhed. Det lyder som et klokkeklart attak på Den Danske Model – arbejdsmarkedets tradition for selv at forhandle sig til rette om løn og arbejdsvilkår.

Nu har Løkke-regeringen ganske vist givet garanti for, at såvel forhandling af finanslov som lønninger fortsat vil være suveræne danske anliggender, også efter en tilslutning til pagten. Danmark kan nemlig bare vælge nogle andre af de økonomiske indgreb, der ligger i pagten, hedder det.Som fagforeningsmand vil jeg nu alligevel sove med støvlerne på; der foregår i disse år på flere fronter en underminering af fagbevægelsen og dermed det berømmede danske aftalesystem. Så når regeringen bedyrer, at den ikke kunne drømme om at undergrave Den Danske Model, så vil jeg sige, at det har den allerede gjort.

Nedsættelsen til 3000 kr. som det maksimale beløb, en lønmodtager kan trække fra i fagforeningskontingent, vil helt sikkert presse nogle kriseramte lønmodtagere til at melde sig ud af deres fagforening. I parentes bemærket får arbejdsgiversiden stadig fuldt fradrag for deres kontingent til Dansk Arbejdsgiverforening!!!

Færre medlemmer betyder på sigt mindre legitimitet. Nedsættelsen af dagpengeperioden til to år vil efter flere arbejdsmarkedsforskeres vurdering også betyde et frafald, da fordelene ved at betale til en a-kasse formindskes – og medlemskab af en A-kasse og en fagforening hænger i manges øjne sammen.

Hvornår vil det blive helt logisk at argumentere for, at det er for ressourcekrævende, ja – meningsløst, at iværksætte centrale overenskomstforhandlinger, når lønmodtagerne ”selv” har valgt ikke at understøtte systemet?I min fantasi kan jeg faktisk sagtens forestille mig en situation, hvor kravene til Danmark vil blive så specifikke, at Den Danske Model vil blive modereret, tilpasset, justeret – kald det, hvad I vil; kunne EU for eksempel ikke finde på, at lægge en øvre ramme for lønudviklingen i de enkelte medlemslande, svarende til laveste fællesnævner f.eks. Grækenland? Den formel kender vi i dén grad på det offentlige arbejdsmarked herhjemme, kunne jeg da lige hilse og sige. Jeg mener derfor, at vi fortsat skal stå vagt om Den Danske Model. Den bør ikke blive reduceret til en klump modellérvoks i hænderne på harmoniseringsivrige EU-politikere og - bureaukrater.

Af Bert Asbild,
Formand for Danske Bioanalytikere