Fagblad nr. 3 2024

“Samtale fremmer forståelsen”. Således lød et reklamefremstød fra et tone­angivende mobilselskab i slutningen af 1990’erne, og den pointe kan vi vel alle stadig stille os bag. At “forståelse” ikke nødvendigvis betyder ”enighed”, er en lige så vigtig pointe.

Og en pointe, der måske er værd at fremhæve lige her på bagkant af urafstemningen om OK-resultatet. En tredjedel af jer stemte “nej” – det er det største OK-nej i mange år, og det gør indtryk.

Men jeg håber, at I holder fast i samtalen derude på arbejdspladserne. Selvom I ikke er enige, kan I alligevel møde hinanden med forståelse. I dbio har vi plads til forskelligheder.

I dette nummer af fagbladet bringer vi et tema om en af de helt store dagsordener på arbejdsmar­kedet i øjeblikket, og her er forståelse også en for­udsætning: udfordringen med at imødekomme de krav og forventninger, som de yngre generationer tjekker ind på jobbet med.

For – ja! – generation Z og såmænd også generation Y (- læs definitioner­ne inde i bladet) – vil bare noget andet med deres arbejdsliv. De repræsenterer dermed et opgør med mange af de vilkår, som vi, de ældre i gårde, bare har levet med og taget mere eller mindre for givet.

Vi taler de store linjer her; selvfølgelig er der fly­dende grænser - mellem individer, mellem arbejds­pladser. Som det også fremgår, er der naturligvis arbejdspladser, hvor rummeligheden bare betyder, at generationsforskellene ikke opleves som særligt udtalte.

Men alligevel. Ældre medarbejdere kan jo godt se, at deres egne normer og praksisser ikke altid bliver opfattet som mejslet i granit af deres unge kolleger. Tag nu den med “at rydde bordet”; simpel solida­ritet med de kolleger, der møder ind næste morgen, siger de ældre.

Nej, vi skal ikke knokle for at sløre, at der ikke er ressourcer nok, kan det lyde fra de yngre. Der i øvrigt henviser til, at de skal hjem til det liv, de har der. De vil ikke aktivt medvirke til at fastholde et sygt, kollektivt arbejdspres. Begge argumenter har noget for sig, og det er helt afgørende, at ingen bliver udskammet eller ydmyget for at give udtryk for dem.

De unge må derfor også lytte til “boomerne”. Og til X’erne. Der er også værdifulde erfaringer at hente hos dem, der gik forud. Min opfordring til alle årgange er: Vær åben. Vær nysgerrig. Giv plads. Gode, udviklende og robuste arbejdspladser rummer mangfoldigheden