Fagblad nr. 3 2008

Ny aftale på vej for de statsansatte – måske


Mens denne leder læses, står dbio lige midt i at forhandle en ny organisationsaftale på plads for de bioanalytikere, der er ansat på statslige arbejdspladser. Det drejer sig således om detaljerne i overenskomsten for 230 medlemmer. efter at der blev indgået forlig på hele det statslige område den 18. februar, har vi i aftalen fået et fire ugers ”vindue” til at forhandle særskilte aftaler for de enkelte organisationer. først derefter vil Coii (den centralorganisation dbio er med i) tage endelig stilling til det samlede resultat, der som bekendt landede på en samlet ramme på 12,8 procent over de næste tre år.

Det er ikke siden 1999 lykkedes at få fornyet den fungerende aftale mellem
dbio og finansministeriet. Hidtil har det fra finansministeriets side været et ufravigeligt krav at indføre en model for ny løn, der har det hidtidige begyndelsestrin for bioanalytikere som basisløn – al yderligere løn skal forhandles lokalt. Det er ikke godt nok, så derfor har vi ikke fået en ny aftale siden 1999. Vi vil have en centralt aftalt lønindplacering, der giver de statsansatte bioanalytikere samme mulighed for at få en lønudvikling, som de bioanalytikere, der arbejder på sygehusene. selvom en ramme på 12,8 procent formentlig ikke er tilstrækkelig til, at vi kan lave et forhandlingsresultat i forhandlingerne mellem sundhedskartellet og Danske regioner, så håber vi, at en fornuftig organisationsaftale på det statslige område vil betyde, at vi vil være tilfredse med resultatet i staten. Men som nævnt; vi er stadig midt i arbejdet.

Det gælder selvfølgelig også de sideløbende forhandlinger for den store gruppe af bioanalytikere, der har regionerne som arbejdsgivere. Den 25. februar havde sundhedskartellet sin første forhandling om det springende og muligvis konfliktudløsende punkt; den overordnede lønramme. i skrivende stund er det derfor umuligt at sige noget om, hvordan det er gået, når dette blad udkommer. efter det foreløbige sammenbrud i kto-forhandlingerne, der var en realitet den 19. februar, så det dog meget svært ud. Heller ikke på det kommunale område var der umiddelbar villighed til at gå over de 12,8 procent, som med det statslige forlig åbenbart har sat overliggeren for de offentlige forhandlere.
På dbio.dk vil I hele tiden kunne få de sidste nyheder

Af Anne Lise Madsen,
Form
and for Danske Bioanalytikere

Fagblad nr. 3 2008

Særligt benyttede sider på dbio.dk