Fagblad nr. 3

Sundhedsminister Magnus Heunicke vil rigtigt gerne give sygeplejerskerne lov til selvstændigt at tage blodprøver. Det kunne man bl.a. udlede af pressemødet den 15. marts, hvor han præsenterede oplægget til regeringens bud på en sundhedsreform. Her fik han sagt, at patientbehandlingen vil blive mere fleksibel og effektiv, hvis en sygeplejerske fx kunne tage et infektionstal på en patient uden at skulle ulejlige en læge. I det skriftlige oplæg, som er udgivet af Sundhedsministeriet – i kortform SUM - går man endda så vidt som til at foreslå, at blodprøver bør være en del af sygeplejerskernes “selvstændige virksomhedsområde”. Og i grafikken, der følger teksten, ser man et gammeldags prøvetagningsglas. Fra før det lukkede prøvetagningssystem blev indført.
Forvirret?

Et er, at sygeplejersker i det borgernære sundhedsvæsen får lidt lettere adgang til at tage en kapillærprøve til fx en CRP, der analyseres på et POCT-apparatur. Hvis de vel at mærke er blevet oplært af og får deres udstyr kvalitetssikret af bioanalytikere. Noget helt andet er det, hvis sygeplejersker på eget initiativ kan rekvirere veneblodprøver til mere specialiserede analyser på et sygehuslaboratorium. Vi var da heller ikke de eneste, der var forvirrede; i Lægeforeningen var man hurtigt ude og sige, at i så fald må sygeplejerskerne også selv stå på mål for eventuel fejlbehandling og patientklager.

Vi henvendte os til SUM for at få begreberne afklaret. Jo, fik vi at vide - sygeplejersker skal selvstændigt både kunne tage kapillær- og veneblodprøver. Men nej, de skal ikke selv kunne bestille dem. OK!
Men. Det er da dybt bekymrende, at man i udspillet fra SUM ikke har formået at udtrykke sig skarpere på et område, der er så grundlæggende for at kunne forbedre kvaliteten af den borgernære behandling og pleje – dét, som netop er formålet med en sundhedsreform. Skal diagnostikken i de 98 kommuner være på højde med sygehusvæsnets, er det ikke videre logisk at give travle sygeplejersker noget nær carte blanche på en opgave, som ligger ret meget uden for deres kernefaglighed.

dbio har naturligvis været på banen igen, igen. Endnu engang har vi gjort opmærksom på, at hvis blodprøvetagning skal varetages af andre faggrupper - ja, så er det pinedød nødvendigt, at ALT, hvad der vedrører oplæring, kalibrering, validering, monitorering og indkøb sikres af fagfolk med laboratoriemedicinske kompetencer. Bioanalytikere.

Så derfor knokler vi videre for at få Sundhedsstyrelsen til at opstille klare og ensartede krav til kvalitetssikring af laboratorieydelserne i den kommunale sundhedspleje. Fleksibilitet trumfer bare ikke kvalitet!