Fagblad nr. 10 2010

Sundhedskartellet bør arbejde for en løn(indplacerings)reform. Sundhedskartellet bør arbejde for en løn(indplacerings)reform

Det har tidligere kunnet lade sig gøre; at Folketinget faktisk blev enige, fandt
en stor pose penge og sikrede fastholdelse og rekruttering af en samfunds-
nødvendig medarbejdergruppe. Det skete med Tjenestemandsreformen i
1969, hvor tjenestemænd fik et lønløft, der fortsat kunne gøre det attraktivt
at arbejde i det offentlige.

Desværre gik den manøvre ud over mange kvindedominerede fag, som i
samme omgang blev lønindplaceret ud fra nogle kriterier, der i dag er dybt
forældede. Bl.a. slog embedsmændene dengang fast, at kvinder generelt ar-
bejder indenfor omsorgsfag, der ikke kræver en formel uddannelse. Samt at
de jo ikke har forsørgerforpligtelse!

Ja, megen vand er løbet i åen siden da, men den lønindplacering har siden
været frosset fast og placerer fx bioanalytikere på et niveau, der ikke matcher
den uddannelse, det ansvar og de kompetencer, de har i dag. Derfor er det på
tide, at politikerne retter op på de gamle skader og finder en ny, stor pose
penge. Også i dag handler det nemlig om at kunne fastholde og rekruttere til
sundhedssektoren på langt sigt.

I husker sikkert, at Danske Bioanalytikere i forbindelse med lønkommissio-
nens rapport har argumenteret for, at der må iværksættes et reformarbejde,
der kan nyvurdere lønrelationerne i det offentlige – og også over for det pri-
vate arbejdsmarked.

Den tanke har vi siden vendt med vores forhandlingspartnere i Sundheds-
kartellet, og sammen er vi nu ved at se på, hvordan et sådant forslag kan for-
muleres og serveres for regering og folketing og ikke mindst for vælgerne.
Og som I måske har bemærket, har den anden side af bordet med finans-
minister Hjort Frederiksen og Kommunernes Landsforening i spidsen, allere-
de tyvstartet forhandlingerne ved at forudsige, at der på grund af den økono-
miske krise overhovedet ikke vil være lønstigninger at hente. Til gengæld vil
de rigtig gerne have større fleksibilitet og mere arbejdstid ud af de offentligt
ansatte, tak. Det bliver vi nu flere om at bestemme, skal jeg hilse at sige; det
skal der i så fald betales for på den ene eller den anden måde.

Men måske er det netop i år med en strammere lønramme, vi skal presse
på for at få igangsat de reformer, der på sigt kan skabe en større retfærdig-
hed og logik i lønrelationerne i det danske samfund.

Det er som sagt sket før; nu må vi arbejde for, at det sker igen.

Af Bert Asbild,
Formand for Danske Bioanalytikere

Fagblad nr. 10 2010

Særligt benyttede sider på dbio.dk