Fagblad nr. 1 2008
Kaos, kunstgreb - og koldt vand i blodet
jeg skal ikke bebrejde nogen af jer, hvis i både før og efter det første egentlige forhandlingsmøde mellem sundhedskartellet og regionerne den 18. december, oplevede hele situationen som intet mindre end kaotisk. Parterne befandt sig så langt fra hinanden, at der formentlig skulle mere end blot et enkelt mirakel til for at få enderne til at nå sammen. eller i klar ok-tale: For at undgå en storkonflikt til foråret. samme dag gik finansminister lars løkke rasmussen helt uventet på banen med en portion penge, som godt nok ikke var ”ekstra”, men en forhåndsudbetaling af en forventet efterregulering i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Få dage forinden havde samme minister ellers spået om overophedning af økonomien, hvis der overhovedet blev givet lønstigninger til den offentlige sektor, der lå ud over rammen. Hans kunstgreb sikrede imidlertid juleferien på Christiansborg, hvor både Dansk Folkeparti, socialdemokraterne og SF jo havde lovet flere penge til især pleje- og omsorgssektoren under valgkampen. Det kom der så nu. og så alligevel ikke. Fagforeningsformænd rasede, men oppositionen stillede sig tilsyneladende tilfreds.
Det er klart, at når man iagttager begivenhederne helt udefra, gennem mediernes evige konfliktsøgende optik, så må man ind imellem korse sig. jo, situationen er vanskelig. selvfølgelig er den det. Men det er også nødvendigt at slå koldt vand i blodet. og jeg kan personligt rapportere fra mødet mellem sundhedskartellet og regionerne den 18. december, at begge parter naturligvis stadig er indstillet på, at vi forhandler os frem til en løsning. Vi har i første omgang aftalt et protokollat, det vil sige en arbejdskalender, hvor vi ind fra en kant afhandler en række vigtige områder af den kommende ok-aftale. Det drejer sig ikke mindst om det store problemkompleks omkring rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Her spiller lønnen selvfølgelig også en stor rolle, men den del af aftalen reserverer vi altså til allersidste fase.
Der er med andre ord rigeligt at tage fat på i de første måneder af 2008, inden
vi når så langt i slutningen af februar. og måske har såvel vores arbejdsgivere som politikerne til den tid omsider fattet, at et markant lønløft er helt afgørende, hvis vi skal arbejde hen mod en sundhedssektor i verdensklasse. Det skaber man som bekendt ikke uden dygtige og dedikerede medarbejdere, der føler sig ordentligt værdsatte. også i bogstavelig forstand.
Af Anne Lise Madsen,
Formand for Danske Bioanalytikere
