Uddannelsesudvalg

Hanne Nielsen Bonde sidder i de to uddannelsesudvalg, der er på skolerne i Regionen.


Arbejdet har især været præget af uddannelsesrevisionen.

Vores sundhedsvæsen er under forandring, og fremtidens sundhedspersonale skal rustes til at kunne indgå heri. Derfor skal de sundhedsprofessionelle blive bedre til at samarbejde tværfagligt.

De skal have øget fokus på velfærdsteknologi og kunne forstå og tilpasse sundhedstilbud til hver patient og borgers sundhedssituation i en helhed.


Fremtidens kompetencebehov er blevet kortlagt, og de skal afspejles i sundhedsuddannelserne. Derfor er det helt væsentligt, at sundhedsuddannelserne udvikles i relationen til hinanden, så de forskellige fagligheder kan styrkes monofagligt og udvikles tværfagligt og professionelt.

Videreudvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser har været et udviklingsprojekt etableret i regi af Styrelsen for Videregående Uddannelser, KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, Sundhedskartellet og de Danske Professionshøjskoler.
Projektet blev etableret med en Styregruppe, en Koordineringsgruppe, en Ekspertgruppe og en række udviklingsgrupper.

Videreudviklingen omfatter uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, bioanalytiker, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, sundhed og ernæring, global Nutrition and Health og psykomotorisk terapeut.

Uddannelsesudvalgene har arbejdet med at etablere af de institutionsspecifikke studieplaner. Der har skullet arbejdes hurtigt, fordi udarbejdelse af bekendtgørelse og studieplaner foregik samtidig. Processen har desuden været mindre godt planlagt fra styregruppens side.

Der har været mange gode drøftelser om fagets fremtid og bioanalytikernes fremtidige rolle i det danske sundhedsvæsen.
dbio-N har fulgt med på sidelinjen og der har været hjælp fra faglig afdeling i dbio-N. På den måde har dbio’s hovedkontor leveret uvurderlig støtte til arbejdet.

Særligt benyttede sider på dbio.dk