Nyt projekt om fremtiden i Gødstrup

Hvilke opgaver skal bioanalytikerne løse på et supersygehus? Hvilken rolle skal de spille?​ Det sætter Hospitalsenheden Vest nu fokus på i et samarbejdsprojekt med dbio-midtjylland.


Bioanalytikerne får måske andre funktioner på et supersygehus. Muligvis kommer de til at indgå i andre relationer med hinanden og andre. Det skal det nye projekt være med til at afklare.


Derved skal bioanalytikerne rustes til arbejdet på det nye hospital i Gødstrup. Det åbner om 3 1/2 år.


Fremtid Vest



Det tværg​ående

Projektet sætter særligt fokus på det tværgående. Dels blandt bioanalytikerne selv, dels organisatorisk i Hospitalsenheden Vest og dels mellem sektorer. Bioanalytikerne skal lære hinanden at kende på tværs og fortælle de gode historier, også om hinanden. Kendskab på tværs af specialer bidrager til, at man handler kompetent og effektivt på tværs.


En styregruppe leder projektet. Det består af bioanalytikere fra forskellige afdelinger, folk fra HR-afdelingen, regionsformand Mette Thomsen og regionsnæstformand Annette Toft. I første omgang har de sat to initiativer i værk:


  1. Gensidige specialebesøg. Meningen er, at bioanalytikere alene eller i par skal besøge andre laboratoriespecialer og fortælle om deres afdeling. Det kan for eksempel være på et afdelingsmøde. De skal berette om de faglige opgaver, aktuelle udfordringer, samarbejdspartnere, grænseflader og andet.

dbio centralt bidrager med arbejdstid svarende til cirka to dage om måneden. Desuden betaler dbio 30.000 kr. til oplæg og materialer. Hospitalsenheden Vest bidrager med det tilsvarende antal mandetimer og penge.​​​​

Særligt benyttede sider på dbio.dk