Ungetopmøde i PKA

PKA’s Ungetopmøde – er der en planet og en pension til mig, når jeg bliver gammel?

Ungetopmøde
Skrevet af
Hanne Nielsen Bonde
ungetopmøde

ungetopmøde

Fredag d. 12. maj holder din pensionskasse topmøde for medlemmer under 30 år på tværs af din og de 12 andre faggrupper i PKA.

Debattør Emma Holten vil som vært styre slagets gang, når vi sammen stiller skarpt på klimakrisen, og hvordan vi både som samfund, pensionskasse og individer kan sætte skub i den grønne omstilling.

Vi får besøg af blandt andre professor i geologi Minik Rosing, klimaaktivist Esther Kjeldahl og direktør i Madkulturen, Judith Kyst.

Du vil også indgå aktivt i en workshop om, hvordan din og dine kollegers pensionsopsparing kan skabe forandringer i samfundet. Vi slutter af med en fredagsbar, hvor du også får mulighed for at netværke med de andre deltagere.

Fredag d. 12. maj 2023 kl. 10-15.15

Fredagsbar kl. 15.15-16.30 Food Studio, Refshalevej 203A, 1432 København K

Vi refunderer billigste, offentlige transport. Rejser du fra Aalborg, Sønderborg eller Bornholm, refunderer vi, hvis du rejser med fly. Tilmeld dig senest d. 19. april 2023 til pkaarrangement@pka.dk. Pladserne bliver tildelt efter først-til-mølle.

Print programmet her.

Særligt benyttede sider på dbio.dk