Underviserdag 2014 har ’evalueringer’ på skemaet

Underviserdag 2014 byder på to kvinder med stor erfaring inden for evaluering, og en mand der vil dele ud af sine erfaringer fra livet og skuespillerfaget.

Nyhed

​Så er programmet for Underviserdag 2014 klart. Dagen står i ’evalueringernes’ tegn.

Der er sket en eksplosiv vækst i efterspørgslen efter evalueringer og dokumentation af resultater. Indsatserne skal i dag være evidensbaseret.

Men hvad er resultatmålinger og monitorering som fænomen? Hvad er deres muligheder og begrænsninger?

Danske Bioanalytikeres Underviserdag 2014 vil fra flere forskellige videnskabelige og metodiske vinkler udforske hvorfor – samt give ideer til, hvad man som undervisere kan bruge evalueringer til, og hvordan.

Dagens eksterne undervisere er:

Nete Krogsgaard Niss, Seniorkonsulent, SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Nete vil under overskriften: ’Evalueringsmodeller og -metoder’ gå lidt mere konkret og praktisk til evalueringer. Hun vil komme ind på, hvad de kan bruges til, og hvordan de kan bruges.

Bente Bjørnholt, lektor, Adjunkt, Aalborg Universitet og seniorforsker, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Bente vil sætte fokus på, hvordan evalueringer kan anvendes som forandringskraft, og ligeledes sætte spørgsmålstegn ved, hvad evalueringer i det hele taget kan vise.

Skuespiller Jens Arentzen slutter dagen af – og vi trænes i at se os selv og bioanalytikerfaget i forhold til modtagerens behov – hvilket også er en del af formålet med dbio’s kampagne: ’Brug os. Vi stikker ikke.’

Underviserdagen afholdes på Scandic Bygholm Park i Horsens onsdag 20. august 2014 kl. 9.30 - 16.

Frist for tilmelding er 9.7.2014.

Se program 

Tilmelding kan ske her

Særligt benyttede sider på dbio.dk