Transpersoner - en borgergruppe i stærk vækst

0,5 til 2 procent af danskerne er transkønnede, og antallet af borgere med et cpr-nummer, der ikke afspejler deres fødselskøn, og som er i varierende grader af behandling med kønshormoner, er i kraftig stigning. Fagbladets journalist har undersøgt, hvordan en transpersons prøvetal skal tolkes, når patienten ikke tilhører et af de to biologiske køn, man traditionelt opererer med inden for laboratoriemedicin.

Transpersoner i sundhedsvæsnet
Skrevet af
Helle Broberg Nielsen, journalist
Charlie Hess

0,5 til 2 procent af danskerne er transkønnede. Charlie Hess fik sat navn på sin formodning for ca. fire år siden. Foto: Thomas Nielsen

Transpersoner strømmer i disse år til de nu tre centre for kønsidentitet, der står for udredning af tilstanden kønsdysfori og – måske/måske ikke – tilbyder hormonel og kirurgisk kønsmodificering. Siden 2014 har der desuden været nogenlunde fri adgang til at foretage et rent juridisk kønsskifte uafhængigt af eventuel videre behandling i offentligt regi.

Transpersoner, der er på venteliste til de tre centre, eller som allerede har fået afslag på behandling, vælger ifølge vores kilder i mange tilfælde at selvmedicinere sig med hormoner indkøbt på nettet eller via kønsklinikker i udlandet.

Udklip_køn_graf.
Grafikken viser, hvor mange patienter der er henvist med henblik på hormonbehandling på Rigshospitalet. Tallene skal dog tages med forbehold, idet opgørelsesmetoden er ændret fra 2018 til 2019. Til og med 2018 vises antal patienter, der er henvist, udredt og tilbudt behandling med opstart af hormoner,  ens der fra og med 2019 vises antal patienter, der er henvist til behandling. En mindre del af de henviste vil, efter de er blevet udredt, ikke blive tilbudt behandling. Kilde: CKI - Center for Kønsidentitet på Rigshospitalet

Antallet af borgere med et cpr-nummer, der ikke afspejler deres fødselskøn, og som er i varierende grader af behandling med kønshormoner, er dermed i kraftig stigning. Artiklerne om transpersoner i sundhedsvæsnet udsprang bl.a. af en lyst til at undersøge, hvordan en transpersons prøvetal skal tolkes, når patienten ikke tilhører et af de to biologiske køn, man traditionelt opererer med inden for laboratoriemedicin.

Ukendt land for sundhedsvæsnet

At det er et uudforsket område, blev hurtigt åbenlyst; hverken Lægeforeningen, Dansk Selskab for Almen Medicin eller Sundhedsstyrelsen kunne – trods anerkendelse af, at emnet er relevant – stille med lægefaglige kilder, der kunne bidrage til vores research.

Hverken om biokemi eller om, hvordan tidligere journaloplysninger håndteres, når en transperson skifter cpr-nummer og eventuelt ønsker at lægge sit fødselskøn helt bag sig. Men stadig har æggestokke, en livmoder – eller prostatakirtler.

Artiklerne er derfor ikke en fyldestgørende udlægning, men et forsøg på at indkredse, hvordan sundhedsvæsnet forholder sig til en borgergruppe, der både er blevet mere synlig og anerkendt, men som stadig er omgærdet af uvidenhed.

 Læs artiklerne:

Tranpersoner i sundhedsvæsnet
Charlie Hess

Bioanalytiker Charlie Hess opfatter sig selv som queer og befinder sig i en kønstransition, hvis endemål endnu er ukendt. Indtil videre er skiftet juridisk og hormonelt, og de patienter, der møder den...

Susanne Branner Jespersen
Transpersoner i sundhedsvæsnet
Jette Clemmensen
Transpersoner i sundhedsvæsnet
Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk