Temadag om OK-15

Der var bred tilslutning til temadagen om OK-15, hvor både ledere og tillidsrepræsentanter deltog.

Repræsentanterne mødtes kl. 9 og brugte tiden på oplæg ved dbio's formand Bert Asbild og chefkonsulent på forhandlingsområdet i dbio, Joy Strunk. Der var herudover gruppediskussioner om temaerne i de kommende overenskomstforhandlinger.

Oplæggene gav input til repræsentanternes arbejde hjemme på laboratorierne.

dbio har udarbejdet faktaark om de forskellige temaer, som OK-15 vil indeholde.

Faktaarkene blev brugt til at få diskuteret temaerne, og til at komme med konkrete forslag, som forhandlerne kan bruge fremadrettet.

OK-1
OK-2

Det meste af arbejdet i forhold til OK-15 ligger dog forude, og her skal repræsentanterne på banen.

De blev anbefalet at bruge faktaarkene på bioanalytikermøder på arbejdspladserne, så det sikres at medlemmerne kommer rundt om de forskellige temaer.

Den viden, der kommer ud af arbejdspladsdiskussionerne kan så bruges ved kravindsamlingen efter sommerferien.

Faktaarkene og plancherne fra mødet kan hentes her

Notat med mere dybtgående referat af repræsentanternes møde kan hentes i insite - klik her

OK-3
OK-4

Lederne mødte til frokost og havde derefter 2 timer i selskab med Bert Asbild, Martina Jürs  (dbio's næstformand) og Joy Strunk, hvor de drøftede:

Hvad fylder hos jer i ledergruppen lige nu?

Det gav nogle gode diskussioner og nogle input, der kunne forbedre lederoverenskomsten. Afdelingsbioanalytikere med personaleansvar var inviteret med til temadagen, og det var de glade for. Med de strukturændringer, der sker rundt omkring på regionens sygehuse, er der flere og flere afdelingsbioanalytikere, der varetager opgaver, der tidligere tilhørte den ledende bioanalytiker, mens de ledende bioanalytikere arbejder mere og mere overordnet/strategisk. Vi fik derfor også en god debat omkring titler, og de evt. bagvedliggende forskellige funktionsbeskrivelser, og hvordan det burde kunne afspejles i indpladsering i lederlønsskalaen.

Temadagen sluttede med at lederne og repræsentanterne i fællesskab fik et oplæg om og drøftelsen af laboranternes placering i dbio og på arbejdspladserne. Skal de have en anden fagbetegnelse, gør dbio nok for gruppen og hvad gør vi, hvis der igen bliver mangel på uddannede bioanalytikere?

Særligt benyttede sider på dbio.dk