Temaaften: Det vanskelige sind

​Kl. 17.10: ADHD hos børn og voksne
v/ overlæge Tine Houmann 
2-3% af børn og unge har behandlingskrævende ADHD, mens det er 1-2% hos voksne.
ADHD er den hyppigst stillede diagnose i børne- og ungdomspsykiatrien i DK. Piger diagnoticeres i gennemsnit  som 13 årige - drenge som 8 årige. Dreng /pige ratio = 3:1
Symptomerne er forskellige for drenge og piger, men det er også aldersopdelt - småbarnsalder, tidlig skolealder, sen skolealder og voksenalder. Tine viste forskellige videoklip som illustration.
I DK sker diagnose ifølge ICD-10 diagnosekriterier:
Uopmærksomhed (mindst 6 symptomer)
Hyperaktivitet (mindst 3 symptomer)
Impulsivitet (mindst 1 symptom)
Alle symptomer skal være tilstede i mindst 6 mdr og i forskellige situationer. Startet før 7 års alderen. 
Symptomer kan ses fra 2. leveår, men diagnosticeres først fra 3 års alderen.
ADHD er en arvelig sygdom, men der er både biologiske og miljømæssige risikofaktorer. Behandles medicinsk.
Til sidst fortalte Tine om Kost og ADHD - man har set på eliminationsdiæt og fiskeolie´s betydning - der kræves mere forskning. 

​Kl. 18: Spiseforstyrrelser - Anoreksi og Bulimi
v/ overlæge Marianne Hertz 
Marianne fortalte, at det er en ny sygdom og en kultursygdom. 
Der er ca. 400 nye tilfælde om året i DK. Debuterer ved 18 år +/- 5 år. Kvinder/mænd ratio = 10:1
Ved Anoreksi er man styret af sult - hvorfor vides ikke. Man har en intens frygt for at blive fed og en forstyrret opfattelse af vægt/krop. Man holder regnskab - har sære spisevaner og stramme regler.
Ved Bulimi har man normal vægt eller er overvægtig. Får tilbagevendende overspisningsanfald, som medfører at man kompenserer ved opkastninger, slankepiller og motion.
Anoreksi / Bulimi starter ofte ifm. ophør af forhold, jobskifte, flytning eller tab.
Man forklarer ofte sygdommen som "Patientens løsning på en umulig situation".
Behandling foregår ambulant med psykoterapeutiske programmer.
Marianne beskrev også de somatiske problemer, komplikationer og senfølger samt faresignaler der kan forekomme.

​Kl. 18.35: Autisme og Asperger
v/ overlæge Anne Heurlin 
Personer med Autisme har en psykisk forstyrret udvikling, som påvirker udfoldelsesmulighederne. Det er en medfødt lidelse.
Der er set en stigning i forekomsten af diagnosen i løbet af de sidste 10-15 år. 4-5 ud af 10.000 har infantil autisme. Drenge/pige ratio = 4:1.
Det er kulturelt påvirket. Tidligere var der "bedre plads" til disse personer, men nu er der store forventninger til at man er social og det giver problemer for denne gruppe.
De har problemer med kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne samt sansemæssige problemer.
Tidlige tegn ved små børn er sprog, dårlig søvn og spiseproblemer.
Ved større børn er det det sociale samspil, isolation, depressive symptomer, angst og tvangssymptomer samt spise- og adfærdsforstyrrelse.
Behandlingen foregår ved forståelse af barnets vanskeligheder, nedsætte kravene, skabe overblik og struktur, "oversætte" kommende hændelser samt støtte til selvstændighed.

​Kl. 19.50: Skizofreni og psykoser
v/ klinikchef Mette Brandt-Christensen 
Skizofreni er den alvorligste sindslidelse og den vanskeligste at begribe.
Personen har en forstyrret kontakt med omverdenen, ændringer i tænkning, følelsesliv og adfærd samt psykotiske symptomer.
Man deler symptomerne op i positive = for meget og negative = for lidt.
Positive: Hallucinationer, vrangforestillinger, sproglige tankeforstyrrelser og bevægeforstyrrelser. 
Negative: Autisme, ambivalens, ændret følelsesliv.
0,5% af befolkningen har Skizofreni og det er steget fra ca. 17.000 i 1996 til ca. 24.000 i 2007. Der er lidt flere mænd end kvinder. Debuterer ved 20-25 års alderen.
Årsagen er 50% arv og 50% miljø. Det kan være i fostertilstanden f.eks. influenza under graviditet, under fødslen og efter fødslen f.eks. sult.
Behandlingen er tværfaglig og tværsektoriel samt med patientinddragelse.

​Kl. 20.25: Stress, angst og depressioner
v/ overlæge Ellen Margrethe Christensen 
Stress: Man skelner mellem en akut belastningsreaktion, der er en forbigående tilstand og PTSD, de er en kronisk tilstand.
Angst: Lidelse med excessiv frygt eller angst og den dermed relaterede forstyrrelse af adfærden.
Angstlidelser: Fobiske angst, panikangst, generaliseret angst og OCD.
Depression: Lidelse, hvor den fundamentale forstyrrelse er en forandring i stemningsleje og aktivitetsniveau. Har ingen energi - kan ikke tage sig sammen.
Diagnostiske kriterier: 
A: varighed mindst 2 uger
     ingen tidligere episoder med mani eller hyppomani
B: Kernesymptomer er nedtryghed, manglende lyst, interesse og energi
C: Ledsagesymptomer er manglende tillid, selvbebrejdelse,
     selvmordstanker, søvnproblemer og manglende appetit.
Ved stress: Den fysiologiske reaktion sender besked til hjernen, der frigiver cortisol. Denne reaktion stopper hurtigt.
Ved depression har man ikke en "stopknap" der afblæser alarmen.
Der er et samspil mellem stress - depression - angst og de påvirker hinanden.

​Kl. 21 Afslutning
v/ bioanalytiker Vivian Caspersen, dbio-Hovedstaden