Temaaften om Reservedelsmennesket gav et spændende bud på fremtidens muligheder
De 6 foredragsholdere kom på bedste vis omkring emnet reservedele til både lamme, amputerede, blinde, døve og hjertesyge samt mulighederne med 3D-print til ansigtsrekontruktioner.
Tekst: Lotte Christensen - udpluk fra foredragene er med forbehold for fejlcitater og misforståelser.
Foto: Hanne Præst Pedersen
Program:
Reservedelsmennesket
Torsdag d. 28. maj 2015 kl. 16.30 – 21.00
Auditorium 1, Rigshospitalet
Kl. 16.30: Velkomst ved Birgitte Scharff, regionsformand, dbio-Hovedstaden
En rygmarvskadet vil blandt andet have problemer med muskellammelser, manglende følesans, blære- og tarmlammelser, forstyrret seksualitet, vejrtrækningsbesvær samt problemer med hjertefunktionen og hormonbalancen.
Kl. 17.10: Fra amputation til protese
ved Finn Warburg, overlæge, Rigshospitalet
Finn Warburg har stor erfaring som krigskirurg og omtales ofte som "soldaternes troldmand".
Det afviste han dog selv at være, men hans foredrag gav et stort indblik i denne verden og et indtryk af, at der nu nok kunne være noget om snakken.
Finn fortalte derudover om de almindeligste årsager til amputation, som kan være Gangren, dårlig blodomløb og åreforkalkning, sukkersyge, tumor, Nekrotiserende fasciitis, infektion ifm. insektstik, forfrysninger, allergisk reaktion og globalt set minelæsioner.
Kl. 17.45: Kort pause
Årsager til blindhed er ofte grå stær og hornhindeskader, men forekomsten af blindhed i DK er faldende.
Hornhindetransplantation kan være en mulighed, men der er mangel på donorer.
Retinale proteser (elektroder og computer).
Neuroprotektion - forhindre celledød.
Genterapi: Flere og flere gener, der har betydning for udvikling af øjensygdomme opdages, men opgaven med at kortlægge og skabe genterapi er enorm.
Recessiv sygdom (dårligt gen fra både mor og far): Kan man blokere translation af genet og indsætte normalt gen?
Selvom det er svært, er det nok fremtiden med genterapi, men billigere metoder er nødvendig.
producere og indsætte nyt væv. Denne opdagelse fik han Nobelpris for i 2012 og der kan være store udviklingsmuligheder i denne metode.
Det blev ofte først opdaget, når barnet var 2-3 år.
Kl. 19.05: Spisepause med servering af sandwich samt diverse vand
Der kan blandt andet være behov for ansigtsrekonstruktioner efter ganespalte, cancer, og misdannelser.
Tidligere anvendte man ofte metalproteser, men i dag bruges silikone samt flytning af knogler og hud.
For at gøre dette så præcist som muligt bruges som noget fortrinsvis nyt 3D-printede modeller, ved hjælp af laser i flydende epoxy.
Det kan være for at planlægge den bedste kirurgiske behandling og måske give to – tre valgmuligheder. Det kan også være for at lave præcise skabeloner af det stykke knogle der skal tages andre steder fra, så man kan udtage mindst muligt - eller at genskabe et symetrisk ansigt.
Der forskes også i 3D-printede proteser, hvor man ved hjælp af en særlig biologisk gitterstruktur kan udså cellelinjer, der gendanner knoglen det pågældende sted.
Brug af 3D har store udviklingsmuligheder - også indenfor andre lægelige specialer - og ifølge Thomas vil det få stor betydning for fremtidens operationsteknikker.
ved Jens Kastrup, professor, Rigshospitalet
Der har været en stor læringskurve og man er nu blevet så god til teknikken, at også yngre mennesker behandles.
Ud over hjertetransplantationer, så er der i dag mange forskellige behandlingsmuligheder.
Udskiftning af hjerteklapper. Her har man brugt griseklapper, men de er ikke så stærke – holder ca. 10 år - og kræver at brystkassen åbnes. Man kan indsætte en metalring (bruges til de fleste).
Indsætte strukturer/net, som er et langt kateter fra lysken til hjertet.
Ved hjertesvigt indsættes en pacemaker.
Mekanisk hjerte, men det er ikke så godt, men en mulighed inden hjertetransplantation.
I samarbejde med blodbanken forskes der i stamcellebehandling til patienter med akut blodprop.
Man bruger celler fra: knoglemarv, perifert blod, navlestrengsblod og som noget nyt fedtvæv. Fedtceller er bedre end celler fra knoglemarv og man vil kunne bruge raske donorer. En rask donor-portion, vil kunne bruges til 50 patienter.
Men processen tager længere tid (4-8 uger) og er meget ressource- og tidskrævende. Der er mange medieskift og det er belastende for personalet. Samtidig er der risiko for infektion.
Der forskes også i at kunne danne nye blodårer og et kunstigt hjerte vha. stamceller. Sidstnævnte er lykkedes med et rottehjerte, men pumpeeffekten er ikke tilfredsstillende.
